1. Johannesbrev
Forfatter: 1., 2., og 3. Johannesbrev har fra tidlige tider af været tilskrevet apostlen Johannes, som også skrev Johannesevangeliet. Indholdet, stilen, og ordforrådet synes at berettige den konklusion, at disse tre breve var skrevet til de samme læsere, som Johannesevangeliet var.Forfattetidspunktet: 1. Johannesbrev blev sandsynligvis skrevet imellem år 85-95 e.Kr.
Formålet med skriftet: 1. Johannesbrev lader til at være en opsummering, der antager at læserne kender til evangeliet, som det er skrevet ifølge Johannesevangeliet, og det forvisser dem om deres tro på Kristus. Det første brev lader til at pege på, at læserne var blevet konfronteret med gnosticismens falske lærdom, hvilket blev til et endnu større problem i det 2. århundrede. Som religionsfilosofi mente den, at materie er ondt og ånd er godt. Løsningen på spændingen mellem disse to var kundskab, eller gnosis, hvorigennem mennesket rejste sig fra det hverdagsagtige til det åndelige. Hvad evangeliet angår, førte dette til to falske teorier, der omhandlede Kristi person, nemlig doketisme – der anså mennesket Jesus som at være en ånd – og kerinthianisme – hvori Jesus har en dobbelt personlighed, og nogle gange er menneske, og andre gange er guddommelig. Det primære formål med 1. Johannesbrev er at sætte grænsen for troens indhold, og at give troende en forvisning om deres frelse.
Nøglevers: 1. Johannesbrev 1:9, "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed."
1. Johannesbrev 3:6, "Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke."
1. Johannesbrev 4:4, "I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden."
1. Johannesbrev 5:13, "Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv."
Nøgleordet er kundskab; med dets relaterede ord, og det forekommer mindst 13 gange i 1. Johannesbrev.
Kort opsummering: Falske åndelige lærere var et stort problem i den tidlige menighed. Da der ikke var et komplet, nyt testamente, som de troende kunne henvise til, blev mange menigheder ofre for folk, der foregav at være noget, men lærte deres egne ideer og gik hen og blev ledere. Johannes skrev dette brev for at slå ting fast om vigtige emner, særligt vedrørende Jesu Kristi identitet.
Siden Johannes' brev handlede om de basale ting vedrørende tro på Kristus, hjalp det hans læsere til at reflektere ærligt over deres tro. Det hjalp dem med at besvare spørgsmålet, er vi sande troende? Johannes fortalte dem, at de ville kunne se dette, ved at se på deres egne gerninger. Hvis de elskede hinanden, var det et bevis for Guds tilstedeværelse i deres liv. Men hvis de mundhuggedes og skændtes hele tiden, eller var selviske og ikke tog sig af hinanden, viste de dermed, at de faktisk ikke kendte Gud.
Det betød ikke, at de behøvede at være perfekte. Faktisk anerkendte Johannes også, at det at tro indebærer at vi bekender vores synder og søger Guds tilgivelse. At være afhængige af, at Gud renser os for skyld, samtidigt med, at vi indrømmer, hvad vi har gjort forkert overfor andre, og at vi gør det godt igen, var en andel vigtig del af at lære Gud at kende.
Forbindelser: En af de oftest citerede skriftsteder, der handler om synd, finder vi i 1. Johannesbrev 2:16. I denne passage beskriver Johannes tre aspekter ved synd, der minder os om de første og mest rystende fristelser i hele Skriften. Den første fristelse, som var Evas ulydighed, var resultatet af, at hun gav efter for de samme tre fristelser, som vi finder i 1. Mosebog 3:6: kødets lyst ("godt at spise af"); øjnenes lyst ("tiltrækkende at se på"); og pral med jordisk gods ("godt at få indsigt af").
Praktisk anvendelighed: 1. Johannesbrev er et brev, der handler om kærlighed og glæde. Det forklarer om det fællesskab, vi har med hinanden og med Jesus Kristus. Det differentierer mellem at være glad, som er midlertidigt og flygtigt, og så sand glæde, som 1. Johannesbrev viser os, hvordan vi kan opnå. Hvis vi tager de ord, som Johannes skrev, og anvender dem i vores daglige liv, så vil den sande kærlighed, forpligtigelse, fællesskab, og glæde, som vi længes efter, blive vores.
Apostlen Johannes kendte Kristus godt. Han fortæller os, at vi alle kan have det nære, intime fællesskab med Jesus Kristus. Vi har disse vidnesbyrd af mennesker, der havde direkte og personlig kontakt med ham. Forfatterne til evangelierne baserer deres solidt baserede vidnesbyrd på en historisk virkelighed. Hvordan kan det så applikeres i vores liv? Det forklarer for os, at Jesus kom hertil som Guds Søn for at skabe en enhed med os, der var baseret på Hans nåde, barmhjertighed, kærlighed, og accept. Mennesker tænker så ofte, at Jesus befinder sig et eller andet sted langt borte, og at Han ikke bekymrer sig for vores daglige kampe, udfordringer, bekymringer. Men Johannes fortæller os, at Jesus er lige her med os i både de almindelige dele af vores dagligdag, og i de komplekse, smertelige dele ligeså. Johannes bevidner, som vidne af sine egne, personlige oplevelser, at Gud blev kød og levede iblandt mennesker. Det betyder, at Kristus kom her for at bo hos os, og Han bor stadig hos os. På samme måde, som han vandrede side om side med Johannes her på jorden, således gør Han det også med os hver eneste dag. Vi har brug for at anvende denne sandhed i vores liv, og leve, som om Jesus stod lige ved siden af os hvert eneste sekund, hver eneste dag. Hvis vi anvender denne sandhed i praksis, så vil Kristus føje hellighed til vores liv, så vi ligner Ham mere og mere.
English
Nytestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
1. Johannesbrev
