settings icon
share icon

1. Samuelsbog

Forfatter: Forfatteren er anonym. Vi ved, at Samuel skrev en bog (1. Samuel 10:25), og det er meget muligt, at han også skrev en del af denne bog. Andre mulige bidragsydere til 1. Samuelsbog er profeterne/ historikerne Natan og Gad (1. Krønike 29:29).

Forfattetidspunkt: Oprindeligt var 1. og 2. Samuelsbog én bog. Oversætterne af Septuaginten adskilte dem, og vi har beholdt den adskillelse lige siden. Begivenhederne i 1. Samuelsbog spænder over 100 år, fra ca. 1100 f.Kr. til ca. 1000 f.Kr. Begivenhederne i 2. Samuelsbog dækker over endnu 40 år. Forfattetidspunktet vil derfor være et tidspunkt efter 960 f.Kr.

Formålet med skrivelsen: 1. Samuelsbog beretter om Israels historie i Kanaans land, hvor de bevæger sig fra at være styret af dommere til at blive en forenet nation under konger. Samuel fremstår som den sidste dommer, og han salver de to første konger, Saul og David.

Nøglevers: "Men Samuel syntes ikke om, at de sagde: 'Giv os en konge, der kan herske over os,' så han bad til Herren, og Herren svarede: 'Alt, hvad folket forlanger af dig, skal du føje dem i. Det er jo ikke dig, de forkaster; men de forkaster mig som deres konge'" (1. Samuel 8:6-7).

"Samuel sagde: 'Du har båret dig tåbeligt ad! Hvis du havde holdt den befaling, som Herren din Gud har givet dig, havde Herren grundfæstet dit kongedømme over Israel til evig tid. Men nu skal dit kongedømme ikke bestå. Herren har udsøgt sig en mand efter sit hjerte. Ham har han udpeget til fyrste over sit folk, fordi du ikke holdt, hvad Herren befalede dig'" (1. Samuel 13:13-14).

"'Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre end lydighed mod Herren? Nej, at adlyde er bedre end offer, at lytte er bedre end vædderes fedt. Men genstridighed er som spådomssynd, trods som afgudsdyrkelse. Fordi du har forkastet Herrens ord, har han forkastet dig som konge'" (1. Samuel 15:22-23).

Kort opsummering: 1. Samuelsbog kan pænt inddeles i to sektioner: Samuel liv (kap. 1-12) og Sauls liv (kap. 13-31).

Bogen starter med Samuels mirakuløse fødsel som svar på hans moders ærlige bøn. Som barn levede og tjente Samuel i templet. Gud udvalgte ham som profet (3:19-21), og barnets første profeti handlede om dom over de korrupte præster.

Israelitterne går i krig mod deres altid tilbagevendende fjende, filisterne. Fililsterne tager pagtens ark og besidder den midlertidigt, men da Herren sender sin dom, sender filisterne arken tilbage. Samuel kalder Israel til omvendelse (7:3-6) og så til sejr over filisterne.

Folket Israel ønsker at være som andre nationer, og længes efter en konge. Samuel er ikke tilfreds med deres krav, men Herren fortæller ham, at det ikke er Samuels lederskab, de forkaster, men Hans eget. Efter at have advaret folket mod hvad det vil betyde at have en konge, salver Samuel en benjaminit ved navn Saul, som bliver kronet i Mispe (10:17-25).

Saul oplever indledende succes, og slår ammonitterne i kamp (kap. 11). Men så begår han en række af fejltrin: i sin indbildskhed foretager han et offer (kap. 13), han giver et tåbeligt løfte på bekostning af sin søn, Jonathan (kap. 14), og han er ulydig mod Herrens direkte befaling (kap. 15). Som et resultat af Sauls oprør, vælger Gud en anden til at tage Sauls plads. I mellemtiden fjerner Gud sin velsignelse fra Saul, og en ond ånd begynder at føre Saul i retning af vanvid (16:14).

Samuel rejser til Betlehem for at salve en ung mand ved navn David som den næste konge (kap. 16). Senere har David sin berømte konfrontation med filisteren Goliat, og bliver en nationalhelt (kap. 17). David tjener ved Sauls hof, gifter sig med Sauls datter, og bliver venner med Sauls søn. Saul bliver selv mere og mere misundelig på Davids succes og popularitet, og han forsøger at dræbe David. David flygter, og derefter begynder en utrolig tid med eventyr, intriger, og romantik. Med overnaturlig hjælp undslipper David med nød og næppe, men hele tiden den blodtørstige Saul (kap. 19-26). Igennem det hele bevarer David sin integritet og sit venskab med Jonathan.

Ved slutningen af bogen er Samuel død, og Saul er en fortabt mand. En aften, hvor der er krig mod Filistæa, søger Saul efter svar. Da han har forkastet Gud, finder han ingen hjælp fra Himlen, og han søger i stedet for svar hos en dødemaner. I løbet af denne seance rejser Samuels ånd sig fra de døde for at give en sidste profeti: Saul ville komme til at dø i kamp den følgende dag. Profetien går i opfyldelse; Sauls tre sønner, inklusive Jonathan, falder i kamp, og Saul begår selvmord.

Foregribelser: Hannas bøn i 1. Samuelsbog 2:1-10 henviser flere gange profetisk til Kristus. Hun ophøjer Gud som sin klippe (v. 2), og vi ved fra de evangeliernes beretninger at Jesus er Klippen, som vi må bygge vores åndelige huse på. Paulus taler om Jesus som en "anstødssten" for jøderne (Romerne 9:33). Kristus kaldes for den "åndelige klippe," der gav åndelig drik til israelitterne i ørkenen, ligesom han sørger for det "levende vand" til vores sjæle (1. Kor. 10:4; Joh. 4:10). Hannas bøn taler også om Herren, der vil komme til at dømme hele den vide jord (v. 2:10), mens Matthæus 25:31-32 taler om Jesus som Menneskesønnen, som vi komme i herlighed for at dømme alle.

Praktisk anvendelighed: Den tragiske fortælling om Saul er et studium i spildte muligheder. Her var der en mand, der havde det hele – ære, autoritet, rigdom, godt udseende, og mere. Alligevel døde han i fortvivlelse, skrækslagen for sine fjender og vidende at han havde svigtet sin nation, sin familie, og sin Gud.

Saul begik den fejl, at han troede, at han kunne behage Gud gennem ulydighed. Som mange i dag troede han, at et fornuftigt motiv ville kompensere for dårlig adfærd. Måske steg hans magt ham til hovedet, og han begyndte at tænke, at han stod over reglerne. På en eller måde lærte han at agte Guds bud ringe og agte sig selv højt. Selv når han blev konfronteret med sine fejl, forsøgte han at forsvare sig selv, og det var da, at Gud forkastede ham (15:16-28).

Sauls problem er et problem, vi alle står over for – et hjerteproblem. Det er nødvendigt, at vi adlyder Guds vilje, hvis vi ønsker succes, og hvis vi i stolthed begår oprør mod Ham, bereder vi vores eget nederlag.

David lignede derimod ikke så meget til at begynde med. Selv Samuel var fristet til at overse ham (16:6-7). Men Gud ser på hjertet, og så en mand efter sit eget hjerte i David (13:14). Davids ydmyghed og integritet, koblet med hans frimodighed for Herren og hengivelse til bøn, er et godt eksempel for os alle.

English



Gammeltestamentlig Oversigt

Bibeloversigt


Vend tilbage til den danske hjemmeside

1. Samuelsbog
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries