2. Korintherbrev
Forfatter: 2. Korinther 1:1 identificerer brevets forfatter som værende apostlen Paulus, muligvis med Timotheus.Forfattetidspunktet: Det er meget sandsynligt, at 2. Korintherbrev blev skrevet omkring år 55-57 e.Kr.
Formålet med skriftet: Menigheden i Korinth opstod i år 52 e.Kr., da Paulus besøgte stedet på sin anden missionsrejse. Det var der, at han blev i over halvandet år, og var første gang at han kunne blive på ét sted lige så længe han ønskede. Vi finder en optegnelse af dette besøg og etableringen af menigheden i Apostlenes Gerninger 18:1-18.
I sit andet brev til korintherne gav Paulus udtryk for sin lettelse og glæde ved, at korintherne havde modtaget hans "strenge" brev (som nu er gået tabt) på en positiv måde. Brevet behandlede emner, som var ved at rive menigheden i fra hinanden, primært pga., at der var ankommet (falske) apostle (2. Kor. 11:13), der gjorde tingene på deres egen måde, og angreb Paulus' karakter ved at så uenighed iblandt de troende og undervise i falsk doktrin. De lader til at have tvivlet på hans sandfærdighed (2. Kor. 1:15-17), hans evne til at tale (2. Kor. 10:10; 11:6), og hans uvillighed til at modtage hjælp fra menigheden i Korinth (2. Kor. 11:7-9; 12:13). Der var også nogle mennesker, der ikke havde omvendt sig fra deres tøjlesløse adfærd (2. Kor. 12:20-21).
Paulus var fyldt med glæde over at høre fra Titus, at størstedelen af korintherne omvendte sig fra deres oprør imod Paulus (2. Kor. 2:12-13; 7:5-9). Apostlen opmuntrer dem for dette, som et udtryk for sin oprigtige kærlighed til dem (2. Kor. 7:3-16). Paulus søgte også at retfærdiggøre sit apostelskab, da nogle i menigheden nok havde sat spørgsmålstegn ved hans autoritet (2. Kor. 13:3).
Det positive var, at Paulus fandt ud af, at korintherne havde modtaget hans brev på en god måde.
Nøglevers: 2. Korintherbrev 3:5: "Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud."
2. Korintherbrev 3:18: "Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er."
2. Korintherbrev 5:17: "Altså: er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!"
2. Korintherbrev 5:21: "Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham."
2. Korintherbrev 10:4b-5: "Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus."
2. Korintherbrev 13:4: "For han blev korsfæstet i magtesløshed, men han lever ved Guds magt, og vi er magtesløse i ham, men for jer skal vi leve sammen med ham ved Guds magt."
Kort opsummering: Efter at hilse de troende i menigheden i Korinth og forklare dem, hvorfor han ikke kunne besøge dem som han oprindeligt havde planlagt (v. 13-2:2), forklarer Paulus, hvad hans tjeneste handler om. Sejr ved Jesus Kristus og et oprigtigt liv for Guds øjne var særlige kendetegn ved, hvordan han tjente menighederne (2:14-17). Han sammenligner den retfærdige Kristus' herlige tjeneste med "fordømmelsens tjeneste," som er loven (v. 3:9), og slår sin overbevisning om gyldigheden af sin egen tjeneste, på trods af intens forfølgelse, fast (4:8-18). Kapitel 5 giver en oversigt over det grundlæggende i den kristne tro – den nye natur (v. 17) og hvordan vores synd bliver udskiftet med Kristi retfærdighed (v. 21).
I kapitel 6 og 7 forsvarer Paulus sig selv og sin tjeneste, og forsikrer endnu engang korintherne om sin oprigtige kærlighed til dem, og formaner dem til omvendelse og et helligt liv. I kapitlerne 8 og 9 formaner Paulus de troende i Korinth til at efterfølge de makedoniske brødres eksempel, og være generøse overfor de hellige, der er i nød. Han lærer dem om principperne og belønningerne ved at være en glad giver.
Paulus afslutter sit brev ved at gentage hvilken autoritet han har iblandt dem (kapitel 10) og hans bekymring vedrørende deres troskab overfor ham, midt i, at der er voldsom modstand fra falske apostle. Han kalder sig selv en "tåbe," fordi han modvilligt bliver nødt til at være stolt af sine kvalifikationer og sin lidelse for Kristi skyld (kapitel 11). Han afslutter sit brev ved at beskrive det himmelske syn, han fik lov til at opleve, og den "torn i kødet" som han blev givet af Gud, for at sikre, at han forblev ydmyg (kapitel 12). Det sidste kapitel indeholder en hans formaning til korintherne om at ransage sig selv, for at se efter, om det, som de bekender, også er virkeligheden, og han slutter af med en velsignelse om kærlighed og fred.
Forbindelser: Igennem sit brev henviser Paulus ofte til Moseloven, og sammenligner den med det langt større ved Jesu Kristi evangelium og frelsen af nåde. I 2. Korintherbrev 3:4-11 bruger Paulus den gammeltestamentlige lov og det nye liv ved nådens pagt som kontraster, og henviser til loven som det, der "slår ihjel," mens Ånden giver liv. Loven er "dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver" (v. 7; 2. Mos. 24:12), fordi den kun frembringer en overbevisning om synden og dens fordømmelse. Det herlige ved loven er, at den giver et genskin af Guds herlighed, men Åndens tjeneste er langt mere herlig end lovens tjeneste, fordi den reflekterer Hans barmhjertighed, nåde og kærlighed, ved at skænke Kristus som opfyldelsen af loven.
Praktisk anvendelighed: Dette brev er det mest biografiske og mindst doktrin-fokuserede af Pauli breve. Det fortæller os mere om Paulus som person og som en forkynder end nogen af de andre breve. Med det sagt, så er der nogle få ting, som vi kan lære af fra dette brev og bruge i vores liv i dag. Det første handler om forvalterskab, ikke blot af penge, men også af tid. Makedonerne gav ikke blot generøst, men de "gav sig selv ved Guds vilje, først til Herren og så til os" (2. Kor. 8:5). På samme måde bør vi også tilegne ikke blot alt hvad vi har til Herren, men også alt, hvad vi er. Han har i virkeligheden ikke brug for vores penge. Han er almægtig! Han ønsker hjertet, et, der længes efter at tjene og glæde og elske. Forvalterskab og det at give til Gud, handler om mere end blot penge. Ja, Gud ønsker at vi skal give tiende af en del af vores indkomst, og Han har givet os løfte om at ville velsigne os, når vi giver til Ham. Der er dog mere. Gud ønsker 100%. Han ønsker, at vi må give Ham vores alt. Alt vi er. Vi bør bruge vores liv på at tjene vores Fader. Vi bør ikke kun give til Gud af vores løncheck, men vores eget liv bør være et genskin af Ham. Vi bør først give os selv til Herren, så til kirken og til arbejdet i tjenesten for Jesus Kristus.
English
Nytestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
2. Korintherbrev
