2. Krønikebog
Forfatter: 2. Krønikebog nævner ikke specifikt sin forfatter. Traditionen siger, at 1. og 2. Krønikebog blev skrevet af Ezra.Forfattetidspunkt: 2. Krønikebog blev sandsynligvis skrevet mellem 450 og 425 f.Kr.
Formålet med skriftet: 1. og 2. Krønikebog dækker for det meste over de samme oplysninger, som vi finder i 1. og 2. Samuelsbog og 1. og 2. Kongebog. 1. og 2. Krønikebog fokuserer mere på det præstelige aspekt ved denne periode. 2. Krønikebog er essentielt set en evaluering af nationens religiøse historie.
Nøglevers: 2. Krønikebog 1:18, "Salomo tænkte på at bygge et hus for Herrens navn og et kongepalads."
2. Krønikebog 29:1-3, "Hizkija blev konge, da han var femogtyve år, og han regerede niogtyve år i Jerusalem. Hans mor hed Abija og var datter af Zekarja. Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, ganske som sin fader David. I sit første regeringsår i den første måned åbnede han dørene til Herrens tempel og udbedrede dem."
2. Krønikebog 36:14, "Alle de ledende præster og overhovederne for folket blev mere og mere troløse og fulgte alle folkeslagenes afskyelige skikke. Herrens tempel, som han havde helliget i Jerusalem, gjorde de urent."
2. Krønikebog 36:23, "Dette siger perserkongen Kyros: Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Må Gud Herren være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage derop!"
Kort opsummering: 2. Krønikebog beretter om det sydlige riges, Judas', historie, fra Salomos regeringstid til afslutningen af det babyloniske eksil. Judas nedgang er skuffende, men der lægges vægt på åndelige reformatorer, der nidkært søger at bringe folket tilbage til Gud. Der siges meget lidt om de onde konger, eller om de gode kongers fejltrin; det er kun det gode, der lægges vægt på. Da 2. Krønikebog har et præsteligt perspektiv, nævnes det nordlige rige, Israel, sjældent, på grund af hendes falske tilbedelse og nægtende anerkendelse af templet i Jerusalem. 2. Krønikebog afrundes med den endelige ødelæggelse af Jerusalem og templet.
Foregribelser: Som med alle henvisningerne til konger og templer i det gamle testamente, ser vi i dem en refleksion af den sande konge, kongernes Konge – Jesus Kristus – og af Helligåndens tempel – Hans folk. Selv de bedste konger i Israel besad de samme fejl, som alle syndige mennesker har, og de ledte folket ufuldkomment. Men når kongernes Konge kommer for at leve og regere på jorden i tusindårsriget, vil Han etablere sig selv på tronen for hele jorden, som den retmæssige arving af David. Det er først da, at vi vil have en fuldkommen Konge, som vil regere i retfærdighed og hellighed, hvilket var noget, at Israels bedste konger kun kunne drømme om.
På samme måde var det store tempel, der blev bygget af Salomo, heller ikke skabt til at eksistere for evigt. Blot 150 år senere havde det brug for reparationer på grund af forfald og dårlig behandling af fremtidige generationer, der vendte tilbage til afgudsdyrkelsen (2. Kongebog 12). Men Helligåndens tempel – altså dem, der hører Kristus til – vil leve for evigt. Vi, der hører Jesus til, er det tempel, ikke skabte ved menneskers hænder, men ved Guds vilje (Johannes 1:12-13). Ånden, der bor i os, vil aldrig forlade os og vil overdrage os trygt i Guds hænder en dag (Efeserne 1:13; 4:30). intet jordisk tempel har et sådant løfte knyttet til sig.
Praktisk anvendelighed: Læsere af krønikebøgerne inviteres til at vurdere hver generation fra fortiden, og bedømme hvorfor hver af dem blev enten velsignet for deres lydighed, eller straffet for deres ondskab. Men vi bør også sammenligne disse generationers skæbne med vores egen, både korporativt og individuelt. Hvis vi eller vores nation eller vores kirke oplever svære omstændigheder, er det en fordel for os at sammenligne vores trossynspunkter, samt hvordan vi handler på disse trossynspunkter, med israelitternes oplevelser under de forskellige konger. Gud hader synd, og vil ikke tolerere det. Men hvis krønikebøgerne lærer os noget bestemt, så er det, at Gud ønsker at tilgive og helbrede dem, der ydmygt beder og omvender sig (1. Johannes 1:9).
Hvis du kunne få lige præcis det du ønskede af Gud, hvad ville du så bede Ham om? Utrolig rigdom? Fuldkomment helbred for dig selv og dine kære? Magten over liv og død? Det er en utrolig ting at tænke over, ikke sandt? Men endnu mere utroligt er det, at Gud gav et sådant tilbud til Salomo, og at han ikke valgte nogle af disse ting. Han bad i stedet om visdom og kundskab, så han kunne fuldføre den opgave, Gud havde givet ham at gøre, og gøre det godt. Af dette kan vi lære, at Gud har givet os en opgave at udføre hver især, og den største velsignelse vi kan søge fra Gud, er evnen til at leve Hans vilje for vores liv ud. Dertil har vi brug for "visdommen fra oven" (Jakob 3:17), så vi kan kende Hans vilje, såvel som forstå og have et personligt kendskab til Ham, så vi motiveres til at ligne Kristus, såvel i gerning som i indre holdning (Jakob 3:13).
English
Gammeltestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
2. Krønikebog
