4. Mosebog
Forfatter: Moses var forfatter til 4. Mosebog.Forfattedato: 4. Mosebog blev skrevet mellem 1440 og 1400 f.Kr.
Formålet med skriftet: Budskabet i 4. Mosebog er universalt og tidsløst. Det påminder troende om den åndelige krigsførelse de befinder sig i, da 4. Mosebog handler om Guds folks tjeneste og vandring. 4. Mosebog dækker egentligt over mellemrummet mellem det tidspunkt, hvor israelitterne modtager loven (2. Mosebog og 3. Mosebog) og forberedes til at træde ind i det forjættede land (5. Mosebog og Josva).
Nøglevers: 4. Mosebog 6:24-26, "Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred" (4. Mosebog 6:24-26).
4. Mosebog 12:6-8, "Da sagde Herren: 'Hør mine ord! Er der en profet blandt jer, giver jeg mig til kende for ham i et syn, taler til ham i en drøm. Sådan gør jeg ikke med min tjener Moses, han er den betroede i hele mit hus, med ham taler jeg ansigt til ansigt, ligefremt og ikke i gåder, han får Herrens skikkelse at se. Hvor vover i da at tale mod min tjener Moses?'"
4. Mosebog 14:30-34: "Ingen af jer, undtagen Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn, skal komme ind i det land, som jeg svor, jeg ville lade jer bo i. I sagde, at jeres familier ville blive taget som bytte; men dem vil jeg føre derind, og de skal lære det land at kende, som I har vraget. Men jeres lig skal ligge her i ørkenen. Jeres sønner skal leve som hyrder i ørkenen i fyrre år, et år for hver dag, og I skal erfare, hvad det vil sige at have mig til fjende."
Kort opsummering: De fleste af begivenhederne i 4. Mosebog sker i ørkenen, primært mellem det 2. og det 40. år af israelitternes vandring. De første 25 kapitler af bogen gengiver de oplevelser, Israels første generation havde i ørkenen, mens resten af bogen beskriver den anden generations oplevelser i ørkenen. Temaet om lydighed og oprør, efterfulgt af omvendelse og velsignelse, ses i hele bogen, såvel som i det gamle testamente.
Temaet om Guds hellighed fortsætter fra 3. Mosebog og ind i 4. Mosebog, hvor Guds instrukser og forberedelse af sit folk til at gå ind i det forjættede Kanaans land åbenbares. Vigtigheden ved 4. Mosebog indikeres ved, hvor ofte der henvises til den i det nye testamente. Helligånden skabte særlig fokus på 4. Mosebog i 1. Korintherbrev 10:1-12. Ordene "Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler" taler om israelitternes synd og Guds mishag ved dem.
I Romerbrevet 11:22 taler Paulus om "Guds godhed og strenghed." Det er, i en nøddeskal, budskabet i 4. Mosebog. Vi ser Guds strenghed ved, at den oprørske generation døde i ørkenen. Det var dem, der ikke kom ind i det forjættede land. Men Guds godhed realiseres i den nye generation. Gud beskyttede, bevarede, og sørgede for disse mennesker, indtil de havde indtaget landet. Dette er en påmindelse til os om Guds retfærdighed og kærlighed, der altid er i suveræn harmoni.
Foregribelser: Guds krav om hellighed i sit folk er fuldstændigt og endeligt tilfredsstillet i Kristus Jesus, som kom for at opfylde loven på vore vegne (Matthæus 5:17). Ideen om den lovede Messias gennemsyrer hele bogen. Fortællingen i kapitel 19 om ofringen af en "lydefri rød ko, som er uden fejl" er en forløber til Kristus, Guds lam, der uden plet og lyde blev ofret for vore synder. Billedet om kobberslangen, der blev løftet op på en stang for at give fysisk helbrede (kapitel 21) er også en forløber til, hvordan Kristus blev løftet op, enten på korset, eller igennem Ordets tjeneste, for at enhver, der ved tro løfter blikket til Ham kan modtage åndelig lægedom.
I kapitel 24 taler Bileams fjerde syn om den stjerne og den herskerstav, der skulle træde frem fra Jakob. Her er det en profeti om Kristus, der på grund af Sin herlighed, klarhed og udstråling, og lyset der kommer fra Ham, kaldes for "morgenstjernen" i Johannes' Åbenbaring 22:16. Han kan også kaldes for en herskerstav, altså én, der bærer på en herskerstav, på grund af Sin kongelighed. Han har ikke blot en konges navn, men har et kongerige, og regerer med en nådens og retfærdighedens herskerstav.
Praktisk anvendelighed: Et stort, teologisk emne der i det nye testamente udvikler sig i forbindelse med 4. Mosebog, er at synd og vantro, særligt oprør, gør, at man høster Guds dom.
1. Korintherbrev siger specifikt, og Hebræerbrevet 3:7-4:13 peger stærkt på, at disse begivenheder blev skrevet som advarende eksempler for troende, som de skulle mærke sig og undgå. Vi må ikke "få lyst til det onde" (v. 6), eller bedrive utugt (v. 8), eller udæske Gud (v. 9) eller give ondt af os eller beklage os (v. 10).
Ligesom israelitterne vandrede i ørkenen i 40 år på grund af deres oprør, tillader Gud også nogle gange, at vi vandrer bort fra Ham og oplever ensomhed og mangel på velsignelse, når vi gør oprør imod Ham. Men Gud er trofast og retfærdig, og ligesom Han genoprettede israelitterne, så de atter fik deres retmæssige plads i Han hjerte, vil Han altid genoprette kristne, så de oplever velsignelse og fortroligt fællesskab med Ham, hvis vi omvender os og vender tilbage til Ham (1. Johannes 1:9).
English
Gammeltestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
4. Mosebog
