5. Mosebog
Forfatter: Moses skrev 5. Mosebog, hvilket faktisk er en samling af hans prædikener til Israel, lige før de krydsede Jordan-floden. "Dette er den tale, Moses holdt" (5. Mosebog 1:1). En anden (måske Josva) har skrevet det sidste kapitel.Forfattetidspunkt: Disse prædikener blev givet i løbet af den periode på 40 dage, der gik forud for, at israelitterne kom ind i det forjættede land. Den første prædiken blev givet på den første dag i den 11. måned (1:3), og israelitterne krydsede Jordan 70 dage senere, på den 10. dag i den første måned (Josva 4:19). Hvis man så trækker 30 dage fra, som blev brugt til at sørge over Moses (5. Mosebog 34:8), har vi 40 dage tilbage. Året var 1410 f.Kr.
Formålet med skriftet: En ny generation af israelitter skulle til at gå ind i det forjættede land. Denne skare havde ikke oplevet miraklet ved det røde hav eller hørt loven blive givet på Sinaj-bjerget, og de skulle til at gå ind i et nyt land med mange farer og fristelser. 5. Mosebog blev givet til dem, for at minde dem om Guds lov og Guds magt.
Nøglevers: "I må ikke føje noget til det, jeg befaler jer, og heller ikke trække noget fra, men I skal holde Herren jeres Guds befalinger, som jeg giver jer" (5. Mosebog 4:2).
"Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op" (5. Mosebog 6:4-7).
"(Moses) … sagde til dem: ' I skal lægge jer alle de ord på sinde, som jeg i dag indskærper jer; I skal befale jeres sønner omhyggeligt at følge alle ordene i denne lov. Det er ikke nogen ligegyldig sag for jer, det gælder jeres liv; det er i kraft af det, I skal få et langt liv på den jord, I skal tage i besiddelse, når I nu går over Jordan" (5. Mosebog 32:6-7).
Kort opsummering: Israelitterne befales at huske på fire ting: Guds trofasthed, Guds hellighed, Guds velsignelse, og Guds advarsler. De første tre kapitler giver et resumé af rejsen fra Egypten til det nuværende sted, de befinder sig, Moab. Kapitel 4 er et kald til lydighed, til at være trofaste over for den Gud, som var trofast over for dem.
Kapitel 4 til 26 er en gentagelse af loven. De ti bud, lovene vedrørende ofre og særlige dage, og resten af loven gives til den nye generation. Der loves velsignelser til dem, der adlyder (5:29; 6:17-19; 11:13-15), og der loves hungersnød til dem, der bryder loven (11:16-17).
Temaet om velsignelse og forbandelse fortsættes i kapitel 27-30. Denne del af bogen slutter med et klart valg, som gives Israel: "Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen." Vi finder Guds ønske for Sit folk i det, Han anbefaler: "Vælg da livet" (30:19).
I de sidste kapitler opmuntrer Moses folket; han indsætter sin efterfølger, Josva; nedskriver en sang; og giver en endelig velsignelse til hver af Israels stammer. Kapitel 34 taler om omstændighederne vedrørende Moses' død. Han klatrede op af bjerget Pisga, hvor Herren viste ham det forjættede land, som han ikke kunne træde ind i. Moses døde i Herrens nærvær, 120 år gammel, men stadig med et lige så godt syn og styrke som en ung. 5. Mosebog slutter med en kort nekrolog om denne store profet.
Foregribelser: Mange nytestamentlige temaer bliver præsenteret i 5. Mosebog. Det vigtigste af disse er nødvendigheden ved at holde Moseloven fuldstændigt, og det umulige ved at gøre dette. De endeløse ofringer, som var nødvendige for at sone for folkets synder – da de kontinuerligt overtrådte loven – blev til sidst opfyldt i Kristi endelige offer, som var "én gang for alle" (Hebræerne 10:10). På grund af Hans sonende værk på korset, ville vi ikke længere have brug for nogen yderligere ofre for synd.
Guds udvælgelse af Israel som Sit særlige folk foregriber Hans udvælgelse af dem, der ville tro på Kristus (1. Peter 2:9). I 5. Mosebog 18:15-19, profeter Moses om en anden profet – den ultimative Profet, der ville komme, som er Messias. Ligesom Moses ville Han modtage og prædike guddommelig åbenbaring, og Han ville lede Sit folk (Johannes 6:14; 7:40).
Praktisk anvendelighed: 5. Mosebog understreger vigtigheden ved Guds Ord. Det er en livsvigtig del af vores liv. Selvom vi ikke længere er under loven i det gamle testamente, er vi stadig ansvarlige for at underordne os Guds vilje i vores liv. Enkel lydighed bringer velsignelse, og synd har sine egne konsekvenser.
Ingen af os er "over loven." Det krævedes selv af Moses, lederen og profeten, som Gud havde udvalgt, at han adlød. Grunden til, at han ikke fik lov til at komme ind i det forjættede land, var, at han var ulydig mod Guds klare befaling (4. Mosebog 20:13).
I løbet af sin prøvelse i ørkenen, citerede Jesus fra 5. Mosebog tre gange (Matthæus 4). Ved at gøre dette, viste Jesus os vigtigheden ved at gemme Guds Ord i vores hjerter, så vi ikke synder imod Ham (Salmerne 119:11).
På samme måde, som Israel huskede på Guds trofasthed, bør vi også gøre det. Overgangen af det røde hav, det hellige nærvær ved Sinaj-bjerget, og velsignelsen med manna i ørkenen bør også være en opmuntring for os. En rigtig god måde at bevæge sig fremad, sker ved, at man tager noget tid, hvor man kigger tilbage og ser på, hvad Gud har gjort.
Vi har også et skønt billede i 5. Mosebog af en kærlig Gud, der ønsker et forhold til Sine børn. Herren giver kærlighed som årsagen til, at Han bragte Israel ud af Egypten "med stærk hånd" og udfriede dem (5. Mosebog 7:7-9). Sikke en vidunderlig ting at være fri fra syndens trældom og elsket af en Gud, der har al magt!
English
Gammeltestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
5. Mosebog
