Apostelenes Gerninger
Forfatter: Bogen Apostlenes Gerninger nævner ikke specifikt sin egen forfatter. Fra Lukasevangeliet 1:1-4 og Apostlenes Gerninger 1:1-3 står det klart, at den samme forfatter skrev både Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger. Traditionen har fra kirkens tidlige dage været, at Lukas, som rejste med Paulus, skrev både Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger (Kolossenserne 4:14; 2. Tim. 4:11).Forfattetidspunktet: Apostlenes Gerninger blev sandsynligvis skrevet imellem år 61-64 e.Kr.
Formålet med skriftet: Bogen Apostlenes Gerninger blev skrevet for at fortælle om den tidlige kirkes historie. Bogen lægger vægt på vigtigheden ved pinsedagen, og det at blive givet kraft til at være effektive vidner for Jesus Kristus. Apostlenes Gerninger vidner om, at apostlene var Kristi vidner i Jerusalem, Judæa, Samaria og i resten af den omkringliggende verden. Bogen fortæller nærmere om Helligåndens gave, som giver kraft, vejleder, underviser, og tjener som vores Rådgiver. Når vi læser Apostlenes Gerninger, bliver vi oplyst om, og opmuntret af de mange mirakler som blev udført i denne tid af disciplene Peter, Johannes, og Paulus. Apostlenes Gerninger lægger vægt på vigtigheden af at adlyde Guds Ord, samt den forvandling der sker, når vi kender Kristus. Der er også mange henvisninger om dem, der forkastede den sandhed, som disciplene prædikede om Herren Jesus Kristus. Der vidnes om magt, grådighed, og mange andre af djævelens laster i Apostlenes Gerninger.
Nøglevers: Apostlenes Gerninger 1:8: "Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende."
Apostlenes Gerninger 2:4: "Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige."
Apostlenes Gerninger 4:12: "Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved."
Apostlenes Gerninger 4:19-20: "Men Peter og Johannes svarede: 'Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham; men vi kan ikke lade være med at tale om, hvad vi har set og hørt."
Apostlenes Gerninger 9:3-6: "Men undervejs, netop som han [Paulus] nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: 'Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?' Han svarede: 'Hvem er du, herre?' Han sagde: 'Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.'"
Apostlenes Gerninger 16:31: "De svarede: 'Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.'"
Kort opsummering: Apostlenes Gerninger fortæller den kristne kirkes historie og hvordan evangeliet om Jesus Kristus blev udbredt, såvel som den stigende modstand imod det. Selvom mange trofaste tjenere var vant til at prædike og undervise Jesu Kristi evangelium, var Saul, hvis navn blev ændret til Paulus, den mest indflydelsesrige af dem. Før sin omvendelse var det en stor glæde for Paulus at efterfølge og dræbe kristne. Paulus' dramatiske omvendelse på Damaskus-vejen (APG 9:1-31) er et højdepunkt i Apostlenes Gerninger. Efter sin omvendelse bevægede han sig i den modsatte ekstrem, til at elske Gud og prædike Hans Ord med kraft, inderlighed og den sande og levende Guds Ånd. Disciplene modtog kraft af Helligånden til at være vidner i Jerusalem (kapitlerne 1-8:3), Judæa og Samaria (Kapitlerne 8:4-12:25) og til jordens ende (kapitlerne 13:1-28). Inkluderet i den sidste sektion er Paulus' tre missionsrejser (13:1-21:16), hans retssager i Jerusalem og Cæsarea (21:17-26:32), og hans endelige rejse til Rom (27:1-28:31).
Forbindelser: Apostlenes Gerninger tjener som en overgang fra den gamle pagt med lovoverholdelse, til den nye pagt af nåde og tro. Denne overgang finder vi i flere nøglebegivenheder i Apostlenes Gerninger. Der var for det første en ændring i Helligåndens tjeneste, hvis primære funktion i det gamle testamente var den udvendige "salvelse" af Guds folk, deriblandt Moses (4. Mos. 10:6-10), Otniel (Dommerne 3:8-10), Gideon (Dommerne 6:34), og Saul (1. Samuel 10:6-10). Efter Jesu opstandelse kom Helligånden for faktisk at bo i den enkelte troendes hjerte (Romerne 8:9-11; 1. Kor. 3:16), og Han vejleder og giver dem nu kraft indefra. Den iboende Ånd er Guds gave til dem, der kommer til Ham i tro.
Paulus' omvendelse var et dramatisk eksempel på overgangen fra den gamle pagt til den nye. Paulus indrømmede, at før mødet med den opstandne Frelser, var han den mest nidkære af israelitter, og var uangribelig "i lovretfærdighed" (Filipperne 3:6), og gik så langt, at han forfulgte dem, der lærte om frelse af nåde ved tro gennem Kristus. Men efter sin omvendelse indså han, at alle hans legalistiske forsøg var værdiløse, og han sagde, at han anså dem for at være "skarn, for at jeg kan vinde Kristus og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen" (Filipperne 3:8b-9). Nu lever vi også i tro, ikke ved lovgerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af (Efeserne 2:8-9).
Peters syn af dugen i Apostlenes Gerninger 10:9-15 er endnu et tegn på overgangen fra den gamle pagt – i dette tilfælde med hensyn til spiseregler, der gjaldt for jøderne – til den nye pagts enhed af jøde og hedning i én, universel kirke. De "rene" dyr, som symboliserede jøderne, og de "urene" dyr, som symboliserede hedningerne, blev begge erklæret for "rene" af Gud igennem Kristi offerdød. De er ikke længere under den gamle pagt ved loven, men er begge nu forenet i den nye nådespagt ved tro på Kristi udgydte blod på korset.
Praktisk anvendelighed: Gud kan gøre utrolige ting igennem almindelige mennesker, når Han giver dem kraft igennem Sin Ånd. Gud tog i bund og grund en gruppe fiskere og brugte dem til at vende verden på hovedet (ApG 17:6). Gud tog en kristen-hadende morder og forvandlede ham til den største, kristne evangelist, og forfatter til næsten halvdelen af det nye testamentes bøger. Gud brugte forfølgelse til at forårsage den største udbredelse af en "ny tro" i verdenshistorien. Gud kan og gør også det samme gennem os – han forvandler vores hjerter, giver os kraft ved Helligånden, og giver os gejsten til at udbrede det glade budskab om frelse gennem Kristus. Hvis vi forsøger på at gøre disse ting i egen kraft, vil det slå fejl. Vi må, ligesom disciplene i Apostlenes Gerninger 1:8, vente på at modtage kraft fra Helligånden, og så gå i Hans kraft, så vi kan opfylde Missionsbefalingen (Matthæus 28:19-20).
English
English
Nytestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Apostelenes Gerninger
