Dommerbogen
Forfatter: Dommerbogen nævner ikke specifikt sin forfatter. Traditionen siger, at profeten Samuel var forfatter til Dommerbogen. Interne beviser peger på, at forfatteren til Dommerbogen levede kort tid efter dommertiden. Samuel er et kvalificeret bud her.Forfattetidspunkt: Dommerbogen blev sandsynligvis skrevet mellem år 1045 og 1000 f.Kr.
Formålet med skriftet: Dommerbogen kan inddeles i to sektioner: 1) Kapitlerne 1-16, der beretter om befrielseskrigene, begyndende med Israels sejr over kanaanæerne og sluttende med sejren over fillisterne og Samsons død; 2) Kapitlerne 17-21, der henvises til som et bilag, og ikke er relateret til de forrige kapitler. Disse kapitler nævner det som en tid, hvor der "ingen konge (var) i Israel" (Dommerne 17:6; 18:1; 19:1; 21:25)." Ruths Bog var oprindeligt en del af Dommerbogen, men i år 450 e.Kr. blev den fjernet for at blive til sin egen bog.
Nøglevers: Dommerbogen 2:16-19: "Så lod Herren dommere fremstå, som frelste dem fra de folk, der udplyndrede dem. Men heller ikke dommerne adlød de; de horede med andre guder og tilbad dem. De veg hurtigt fra den vej, deres fædre havde vandret ad; fædrene havde adlydt Herrens befalinger, men de gjorde det ikke. Hver gang Herren lod en dommer fremstå blandt dem, var Herren med ham og frelste dem fra deres fjender, så længe dommeren levede. For Herren fik medlidenhed med dem, når de jamrede over, at de blev undertrykt og pint. Men så snart dommeren døde, faldt de tilbage og handlede værre end deres fædre; de fulgte andre guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde gerninger og med deres trodsige adfærd."
Dommerbogen 10:15: "Da sagde israelitterne til Herren: 'Vi har syndet. Gør med os, hvad du vil, blot du redder os nu.'"
Dommerbogen 21:25: "På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt."
Kort opsummering: Dommerbogen er en sørgelig fortælling om, hvordan Jahve [Gud] blev taget for givet af sine børn år efter år, århundrede efter århundrede. Dommerbogen er en sørgelig kontrast til Josvabogen, der beretter om de velsignelser Gud lod komme over israelitterne på grund af deres lydighed mod Gud, da de erobrede landet. I Dommerbogen var de ulydige og afgudsdyrkende, og det førte til deres mange nederlag. Alligevel har Gud altid i kærlighed været klar med åbne arme over for sit folk, når de omvender sig fra deres onde veje og påkalder Hans navn (Dommerne 2:18). Gennem de 15 dommere i Israel ærede Gud Sit løfte til Abraham om at beskytte og velsigne hans efterkommere (1. Mos. 12:2-3).
Efter Josva og dennes samtidiges død, vendte israelitterne tilbage til at dyrke Ba'al og Ashera. Gud lod israelitterne lide under konsekvenserne af at dyrke falske guder. Det var da, at Guds folk råbte til Jahve om hjælp. Gud sendte dommere til sine børn, som kunne lede dem i ret levevis. Men gang på gang vendte de ryggen til Gud, og vendte tilbage til deres ondskabsfulde livsstile. Men Gud holdt sin del af pagten med Abraham, og gennem de 480 år, som Dommerbogen strakte sig over, reddede Gud Sit folk fra dets undertrykkere.
Den mest bemærkelsesværdige dommer var måske den 12. dommer, Samson, der ledte israelitterne efter et 40 år langt fangenskab under de brutale filistere. Samson ledte Guds folk til sejr over filisterne, hvor han mistede sit eget liv efter 20 år som dommer i Israel.
Foregribelser: Budskabet til Samsons mor om, at hun ville bære en søn, der skulle lede Israel, er en foregribelse af budskabet til Maria om Messias' fødsel. Gud sendte Sin engel til begge kvinder, og fortalte dem at de ville "blive med barn og føde en søn" (Dommerne 13:7; Lukas 1:31) som ville lede Guds folk.
Måden, hvorpå Gud barmhjertigt befriede Sit folk på trods af dets synd og dets forkastelse af Ham, er et billede på Kristus på korset. Jesus døde for at udfri Sit folk – alle dem, der nogensinde ville komme til tro på Ham – fra deres synd. Selvom de fleste af dem der fulgte Ham i løbet af Hans tjeneste til sidst skulle falde fra og forkaste Ham, forblev Han stadigvæk tro over for Sit løfte og gik på korset for at dø for os.
Praktisk anvendelighed: Ulydighed fører altid til dom. Israelitterne er et perfekt eksempel på, hvad vi ikke bør gøre. I stedet for at lære af deres erfaring, at Gud altid vil straffe oprør imod Ham, fortsatte de med at være ulydige og måtte lide under Guds mishag og disciplinering. Hvis vi fortsætter i ulydighed, inviterer vi også Gud til at disciplinere os – ikke fordi Han glæder sig over vores lidelser, men fordi "Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af" (Hebræerne 12:6).
Dommerbogen er et vidnesbyrd om Guds trofasthed. "Er vi utro, forbliver han dog tro" (2. Tim. 2:13). Selvom vi er utro mod Ham ligesom israelitterne var det, er Han stadigvæk tro, og vil redde os og bevare os (1. Thess. 5:23-24) og vil tilgive os, når vi søger Hans tilgivelse (1. Joh. 1:9). "Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan anklages på Jesu Kristi dag. Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre" (1. Kor. 1:8-9).
English
Gammeltestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Dommerbogen
