Esters bog
Forfatter: Esters bog nævner ikke specifikt sin forfatter. De mest populære traditioner er, at forfatteren kunne være Mordokaj (en vigtig person i Esters bog), Ezra og Nehemias (som ville have været bekendte med persiske skikke).Forfattetidspunkt: Esters bog blev skrevet mellem år 460 og 350 f.Kr.
Formålet med skriftet: Formålet med Esters bog er at vise Guds forsyn, særligt med hensyn til Hans folk, Israel. Esters bog beskriver indstiftelsen af purimfesten, og forpligtelsen til at holde den til evig tid. Esters bog blev oplæst til purimfesten for at mindes den store befrielse, som Gud gav den jødiske nation gennem Ester. Jøder læser stadig Esters bog i løbet af purim idag.
Nøglevers: Esters bog 2:15 – Da turen kom til Ester … og (da) hun skulle ind til kongen, ønskede hun ikke at tage andet med, end det, kongens eunuk, haremsvogteren Hegaj, foreslog hende.
Esters bog 4:14 – For hvis du virkelig tier i denne situation, vil der komme hjælp og redning til jøderne andetstedsfra; men du og dit fædrenehus vil gå til grunde. Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed?
Esters bog 6:13 – Dette er begyndelsen til, at du kommer til at ligge under for Mordokaj; hvis han er af jødisk herkomst, kan du ikke stå dig imod ham, men vil komme til at ligge helt under for ham!
Esters bog 7:3 – Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, konge, og hvis det behager kongen, så giv mig mit liv; det er min bøn! Og giv mig mit folk; det er mit ønske!
Kort opsummering: Esters bog kan inddeles i tre hovedsektioner. Kapitlerne 1:1-2:18 – Ester erstatter Vashti; 2:19-7:10 – Mordokai overvinder Haman; 8:1-10:3 – Israel overlever Hamans forsøg på at ødelægge dem. Den adelige Ester risikerede sin egen død, da hun indså, hvad der stod på spil. Hun valgte at gøre noget, der kunne have kostet hende livet, og tog kampen op mod Haman, den anden mægtigste mand i hendes mands kongerige. Hun viste sig at være en vís og meget værdig modstander, samtidigt med, at hun forblev ydmyg og respektfuld over for den stilling, hendes ægtemand/ konge havde.
Historien minder meget om fortællingen om Josef i 1. Mosebog 41:34-37, og begge fortællinger har som en del af sig fremmede monarker, der bestemmer over det jødiske folks skæbne. Begge beretninger fortæller om israelitiske individers heroiske indsats, hvor deres gerninger ligger til grund for folkets og nationens frelse. Guds hånd ses her klart, i den forstand, at det, der ser ud til at være en dårlig situation, i virkeligheden er helt under Gud den Almægtiges kontrol, og at Han i sidste ende ønsker det bedste for folket. Et hovedtema i fortællingen er den fortsatte strid mellem jøderne og amalekitterne, hvis begyndelse der berettes om i 2. Mosebog. Hamans mål er også det endemål, der findes i det gamle testamente, nemlig jødernes fuldstændige tilintetgørelse. Hans planer ender med hans egen død, samt, at Mordokaj, hans fjende, bliver løftet op og overtager hans stilling, såvel som at jøderne bliver reddet.
At holde fest er et stort tema i bogen, der nævnes 10 forskellige gilder/ fester, og mange af begivenhederne blev planlagt, plottet eller afsløret ved disse fester. Selvom Guds navn ikke nævnes i bogen, søgte jøderne i Susa tilsyneladende Hans indgreb da de fastede og bad i tre dage (Ester 4:16). På trods af, at den lov, der tillod deres tilintetgørelse blev skrevet ifølge medernes og persernes love, hvilket betød, at de ikke kunne ændres på, blev vejen banet for, at deres bønner blev besvaret. Ester risikerede sit liv ved ikke kun én gang, men hele to gange at træde ubudent frem for kongen (Ester 4:1-2; 8:3). Det var ikke Hamans ødelæggelse, hun sigtede efter, men sit folks frelse. Indstiftelsen af purimfesten blev skrevet ned og bevaret, så alle kan se det, og den holdes stadig i dag. Uden at Hans navn direkte bliver nævnt, fik Guds udvalgte folk deres dødsstraf ophævet igennem Esters visdom og ydmyghed.
Foregribelser: I Esters bog får vi et kig bag scenen i forbindelse med Satans forestående kamp imod Guds planer, og særligt imod Hans lovede Messias. Forjættelsen om, at Kristus skulle blive menneske, afhang af det jødiske folk eksistens. Ligesom Haman lagde onde planer mod jøderne for at få dem tilintetgjort, har Satan på samme måde sat sig op imod Kristus og Guds folk. Og ligesom Haman får sit nederlag i den galge, han byggede til Mordokaj, bruger Kristus også det våben, Satan udtænkte til at ødelægge Ham og Hans åndelige sæd. For korset, med hvilket Satan planlagde at ødelægge Messias, var det selvsamme middel med hvilket Kristus "slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus" (Kolossenserne 2:14-15). Ligesom Haman hang i den galge, han havde bygget til Mordokaj, blev Djævelen knust af det kors, han opførte for at ødelægge Kristus.
Praktisk anvendelighed: Esters bog viser det valg vi træffer mellem at tro på, at Guds hånd virker i vores omstændigheder i livet, eller at tingene blot er tilfældige. Gud er universets Enevældige hersker, og vi kan være forvissede om, at Hans planer ikke vil blive rokket ved på grund af blotte, onde mennesker. Selvom Hans navn ikke nævnes i bogen, er Hans forsyn og hjælp til Sit folk, til såvel den enkelte som til nationen, klar hele vejen igennem. Det er f.eks. ikke til at tage fejl af, hvordan den Almægtige har indflydelse på kong Ahasverus' rettidige søvnløshed. Igennem Mordokajs og Esters eksempler bliver det stille kærlighedssprog, som vores Fader ofte bruger for at tale direkte til vores ånd med, vist i denne bog.
Det viste sig, at Ester havde en gudfrygtig og lærevillig ånd, som også viste stor styrke og villigheden til at adlyde. Esters ydmyghed var klart anderledes end hos dem, der befandt sig omkring hende, og dette gjorde, at hun blev løftet op og fik stillingen som dronning. Hun viser os, at ved at forblive respektfuld og ydmyg, også selvom omstændighederne er svære, om end ikke menneskeligt umulige at håndtere, vil det ofte ligge til grund for, at vi bliver det kar, der bringer usagt velsignelse, både for os selv og for andre. Det vil være os selv til gavn, hvis vi i alle ting i livet efterligner hendes gudfrygtige holdning, men særligt i prøvelser. Vi læser ikke én eneste gang i fortællingen om, at der dukkede beklagelser eller en dårlig attitude op. Vi læser flere gange, at hun vandt deres "gunst," der var omkring hende. Det var en sådan gunst, der til sidst reddede hendes folk. Vi kan også opleve en sådan gunst, når vi tager imod selv uretfærdig forfølgelse, og følger Esters eksempel i at bevare en positiv holdning, koblet sammen med ydmyghed og beslutningen om at læne sig op ad Gud. Hvem ved, om ikke Gud har givet os den stilling vi har fået, med henblik på en situation som denne?
English
Gammeltestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Esters bog
