Filemonbrevet
Forfatter: Apostlen Paulus var forfatter til Filemonbrevet (Filemon 1:1).Forfattetidspunkt: Filemonbrevet blev skrevet omkring år 60 e.Kr.
Formålet med skriftet: Filemonbrevet er det korteste af alle Paulus' skrifter, og omhandler slaveri. Brevet lægger op til, at Paulus var i fængsel på det tidspunkt, hvor brevet blev skrevet. Filemon var en slaveejer, der også havde en menighed i sit hjem. Filemon havde sandsynligvis rejst til byen Efesus på det tidspunkt, hvor Paulus havde sin tjeneste der, og havde hørt Paulus prædike og blev en kristen. Slaven Onesimos stjal fra sin herre, Filemon, og løb bort, og drog til Rom og til Paulus. Onesimos var stadig Filemons eje, og Paulus skrev for at gøre hans tilbagevenden til sin herre lettere. Onesimos var, ved at Paulus havde vidnet for ham, blevet en kristen (Filemon 10), og Paulus ønskede, at Filemon måtte tage imod Onesimos som en bror i Kristus, og ikke bare som en slave.
Nøglevers: Filemonbrevet 6: "Jeg beder om, at din delagtighed i troen må føre dig til indsigt i alt det gode, vi har fået i Kristus."
Filemonbrevet 16: "…ikke længere som en slave, men som mere end en slave: en kær broder. Det er han i høj grad for mig, og hvor meget mere skal han så ikke være det for dig, både i denne verden og i Herren!"
Filemonbrevet 18: "Har han gjort dig nogen uret eller skylder dig noget, så skriv det på min regning!"
Kort opsummering: Paulus havde advaret slaveejere om, at de havde et ansvar overfor deres slaver, og måtte behandle slaver som ansvarlige, moralske skabninger, der måtte frygte Gud. Paulus fordømte ikke slaveri i Filemonbrevet, men han fremstillede Onesimos som en kristen broder i stedet for som en slave. Når en ejer kan forholde sig til en slave som en bror, har slaven opnået en stilling, hvori den lovmæssige titel som slave ikke længere giver nogen mening. Den tidlige menighed angreb ikke slaveriet direkte, men den lagde fundamentet for et nyt forhold imellem ejer og slave. Paulus forsøgte at genforene både Filemon og Onesimos med kristen kærlighed, så det var nødvendigt at der opnåedes fuld frihed. Det var kun ved at få øjnene op for lyset fra evangeliet, at indførelsen af slaveri kunne dø ud.
Forbindelser: Der er måske ikke noget andet sted i det nye testamente, hvori forskellen imellem loven og nåden er så smukt portrætteret. Såvel den romerske lov som det gamle testamentes Moselov gav Filemon retten til at straffe en bortløben slave, som blev regnet for ens ejendom. Men nådens pagt ved Jesus Kristus tillod, at både herre og slave kunne have fællesskab i kærlighed og med ligestilling i Kristi legeme.
Praktisk anvendelighed: Arbejdsgivere, politiske ledere, chefer for større selskaber og forældre kan følge ånden i Paulus' undervisning, ved at behandle kristne ansatte, medarbejdere og familiemedlemmer som medlemmer på Kristi legeme. Kristne i det moderne samfund må ikke se på hjælpere som værende vadesten, hvorved de kan opnå deres egne ambitioner, men som kristne brødre og søstre, som må modtage en nådig behandling. Samtidigt må alle kristne ledere genkende, at Gud holder dem ansvarlige for, hvordan de behandler dem, der arbejder for dem, uanset om hjælperne er kristne eller ej. De må i sidste ende stå til ansvar overfor Gud for, hvordan de har handlet (Kolossenserne 4:1).
English
Nytestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Filemonbrevet
