Galaterbrevet
Forfatter: Galaterbrevet 1:1 identificerer apostlen Paulus som værende forfatter til Galaterbrevet.Forfattetidspunkt: Afhængigt af, hvor Galaterbrevet præcis blev sendt til, og i løbet af hvilken missionsrejse Paulus startede menighederne i dette område, blev Galaterbrevet skrevet engang imellem år 48 og 55 f.Kr.
Formålet med Skriftet: Menighederne i Galatien blev dannet delvist af omvendte jøder og delvist af græske konvertitter, hvilket ofte var tilfældet. Paulus fastslår sit apostolske kald og den doktrin, han underviste i, så han kunne grundfæste de galatiske menigheder i troen på Kristus, særligt med hensyn til den vigtige pointe om retfærdiggørelse ved tro alene. Derfor er emnet primært det samme som det, der bliver forklaret i Romerbrevet, altså retfærdiggørelse ved tro alene. I dette brev er fokus dog særligt rettet mod den pointe, at mennesker retfærdiggøres ved tro uden de gerninger, der kommer ved Moseloven.
Galaterbrevet blev ikke skrevet som en essay i moderne historie. Det var en protest imod korruptionen af Jesu Kristi evangelium. Den essentielle sandhed om retfærdighed af nåde fremfor gerninger ved loven var blevet forvansket af jødedoms-gørende mennesker, der insisterede på, at de troende i Kristus skulle holde loven, hvis de forventede at være fuldkomne for Gud. Da Paulus fandt ud af, at denne lære var begyndt at infiltrere de galatiske menigheder, og at den havde fremmedgjort dem fra den arv af frihed, der tilhørte dem, skrev han den passionerede indvending, som vi finder i dette brev.
Nøglevers: Galaterbrevet 2:16: "Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdig af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har vi også sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive gjort retfærdig."
Galaterbrevet 2:20: "Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig."
Galaterbrevet 3:11: "Men at ingen bliver retfærdig ved loven, er klart; for 'den retfærdige skal leve af tro.'"
Galaterbrevet 4:5-6: "For at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader!"
Galaterbrevet 5:22-23: "Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!"
Galaterbrevet 6:7: "Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste."
Kort opsummering: Resultatet af retfærdiggørelse af nåde ved tro er åndelig frihed. Paulus trådte frem for galaterne, for at stå fast på deres frihed, og ikke blive "tvunget under trælleåg (dvs. Moseloven)" (Galaterne 5:1). Den kristne frihed er ikke en undskyldning for at tilfredsstille sin egen, lavere natur; det er snarere en mulighed for at elske hinanden (Galaterbrevet 5:13; 6:7-10). En sådan frihed isolerer ikke en fra livets kampe. Det er rigtigt, at den kan intensivere kampen mellem Ånden og kødet. Alligevel er kødet (den lavere natur) blev korsfæstet med Kristus (Galaterne 2:20); og derfor vil Ånden, som et resultat af dette, bære sin frugt, såsom kærlighed, glæde, og fred i den troendes liv (Galaterne 5:22-23).
Brevet til galaterne blev skrevet i en ånd af inspireret oprevethed. For Paulus handlede det ikke om, om et menneske var blevet omskåret, men om det menneske var blevet "en ny skabning" (Galaterne 6:15). Hvis Paulus ikke havde været succesfuld med sin argumentation for retfærdiggørelse ved tro alene, ville kristendommen have forblevet en sekt inden for jødedommen, snarere end at blive den eneste vej til frelse. Derfor er Galaterbrevet ikke bare Luthers brev; det er brevet for enhver troende, der sammen med Paulus bekender: " Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig" (Galaterne 2:20).
Jakobsbrevet og Galaterbrevet illustrerer to aspekter ved kristendommen, der fra begyndelsen af har syntes at være i konflikt med hinanden, men i virkeligheden supplerer hinanden. Jakob insisterer på Kristi etik, der kræver at troen beviser, at den er til, ved sine frugter. Alligevel lægger Jakob lige så meget vægt på behovet for individets forvandling ved Guds nåde, som Paulus gør (Jakob 1:18). Galaterbrevet understreger den dynamik i evangeliet, der skaber etik (Galaterbrevet 3:13-14). Paulus var heller ikke mindre fokuseret på det etiske liv, end Jakob var (Galaterbrevet 5:13). Ligesom to sider af den samme mønt, må disse to aspekter af kristen sandhed altid følge hinanden.
Forbindelser: Igennem hele Paulus' brev til Galaterne stiller Paulus Guds frelsende nåde – som er Guds gave – op imod Moseloven, der ikke frelser. De jøde-gørende, der ønskede at vende tilbage til Moseloven som deres kilde til retfærdighed, var fremtrædende i den tidlige kirke, og drog endda midlertidigt så prominente kristne som Peter ind i deres spind af løgne (Galaterne 2:11-13). De tidlige kristne var så tilknyttede til loven, at Paulus kontinuerligt måtte gentage sandheden om, at frelsen af nåde intet havde at gøre med at holde loven. De temaer, der forbinder Galaterbrevet med det gamle testamente, er centreret omkring loven versus nåde; lovens manglende evne til at retfærdiggøre (2:16); at den troende er død over for loven (2:19); Abrahams retfærdiggørelse af tro (3:6); at loven ikke bringer frelse, men Guds vrede (3:10); og at kærlighed, og ikke gerninger, opfylder loven (5:14).
Praktisk anvendelighed: Et af hovedtemaerne i Galaterbrevet finder vi i 3:11: "den retfærdige skal leve af tro." Vi ikke blot frelses ved tro (Johannes 3:16; Efeserne 2:8-9), men den troendes liv i Kristus leves, dag for dag, og minut for minut, ved og gennem den tro. Ikke at troen er noget, vi selv fremskaber – den er Guds gave, og kommer ikke af gerninger – men det er vores ansvar og glæde at (1) vise vores tro på en sådan måde, at andre kan se Kristi værk i os, og (2) vokse i troen ved at anvende åndelige discipliner (Bibelstudier, bøn, lydighed).
Jesus sagde, at vi vil kendes på de frugter, der er i vores liv (Matthæus 7:16) og giver bevis på den tro, der er i os. Alle kristne bør flittigt stræbe efter at bygge på den frelsende tro, der er i os, så vores liv kan give et genskin af Kristus og andre vil se Ham i os og "priser jeres fader, som er i himlen" (Matthæus 5:16).
English
Nytestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Galaterbrevet
