Hebræerbrevet
Forfatter: Selvom nogle medregner Hebræerbrevet i Paulus' skrifter, så forbliver forfatterens sikre identitet et mysterium. Der mangler Paulus' normale hilsen, som er fælles for hans andre værker. Herudover lægges der op til, at forfatteren til brevet var afhængig af viden og information, som var givet af andre, der var faktiske øjenvidner til Jesus Kristus (2:3). Det er pga. dette tvivlsomt, at forfatterskabet er paulinsk. Nogle tilskriver forfatterskabet til Lukas; andre foreslår, at Hebræerbrevet er skrevet af Apollos, Barnabas, Silas, Filip, Akvila eller Priskvilla. Uanset hvilken menneskehånd, der førte pennen, er Guds Helligånd den guddommelige forfatter af al Skrift (2. Tim. 3:16); derfor taler Hebræerbrevet med samme kanoniske autoritet, som de andre 65 bøger i bibelen gør.Forfattetidspunkt: Den tidlige kirkefader, Klement, citerede fra Hebræerbrevet i år 95 f.Kr. Men beviser fra selve brevet, såsom at Timotheus var i live på det tidspunkt, hvor brevet blev skrevet, og fraværet af noget bevis for, at afslutningen af det gammeltestamentlige offersystem, som skete sammen med Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.Kr., var sket, viser, at brevet blev skrevet omkring år 65 f.Kr.
Formålet med skriftet: Den afdøde Dr. Walter Martin, som har grundlagt "Christian Research Institute" og er forfatter til bestselleren Kingdom of the Cults, skrev med sin genkendelige, sarkastiske, "tungen-lige-i-munden" skrivestil, at Hebræerbrevet var skrevet af en hebræer, og skrevet til andre hebræere for at fortælle hebræerne, at de skulle holde op med at te sig som hebræere. Det er sandt, at mange af de tidlige, jødiske troende faldt tilbage i jødedommens gamle riter og ritualer, så de kunne undgå den stigende forfølgelse. Derfor er brevet en formaning til disse forfulgte troende, om at fortsætte i Jesu Kristi nåde.
Nøglevers: Hebræerbrevet 1:1-2: "Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden."
Hebræerbrevet 2:3: "…hvordan skal vi da kunne gå fri, hvis vi lader hånt om en frelse så stor…"
Hebræerbrevet 4:14-16: "Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vores skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid."
Hebræerbrevet 11:1: "Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses."
Hebræerbrevet 12:1-2: "Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone."
Kort opsummering: Hebræerbrevet henvender sig til tre, særskilte grupper: troende i Kristus, ikke-troende, som havde en viden om, samt intellektuelt set accepterede de fakta, der var om Kristus, og ikke-troende, der var draget mod Kristus, men i sidste ende afviste Ham. Det er vigtigt at forstå, hvilken gruppe brevet henvender sig til i hvilke passager. Hvis vi ikke gør dette, kan vi komme til at drage slutninger, der ikke stemmer overens med resten af Skriften.
Forfatteren til Hebræerbrevet nævner kontinuerligt, hvordan Kristus var overlegen i personlighed og i Sit tjenende arbejde. I de gammeltestamentlige skrifter forstår vi, at jødedommens ritualer og ceremonier symbolsk pegede hen imod den kommende Messias. Med andre ord var jødedommens riter blot en skygge af ting, der skulle komme. Hebræerbrevet fortæller os, at Jesus Kristus er bedre end noget andet, som blot religion kan tilbyde os. Al religionens pomp og omstændigheder blegner i sammenligning med Personen Jesus Kristus, og Hans værk og tjeneste. Det er altså vor Herre Jesu Kristi overlegenhed, der forbliver temaet for dette velskrevne brev.
Forbindelser: Der er måske ikke noget sted i det nye testamente, hvor det gamle testamente er så meget i fokus, som i Hebræerbrevet, hvis fundament omhandler det levitiske præstedømme. Forfatteren til Hebræerbrevet sammenligner hele tiden utilstrækkelighederne ved det gammeltestamentlige offersystem og et soningsoffer, der kun én gang om året blev bragt af en menneskelig præst, hvorimod den nye pagt giver et offer ved Jesus Kristus, der gælder én gang for alle (Hebræerne 10:10), og giver direkte adgang til Guds trone for alle, som er i Ham.
Praktisk anvendelighed: Hebræerbrevet, som er rig på kristen doktrin, giver os opmuntrende eksempler om Guds "troshelte," der holdt ud på trods af store problemer og ugunstige omstændigheder (Hebræerne 11). Disse medlemmer af Guds troshelteflok giver os overvældende beviser for det ubetinget sikre og absolut pålidelige ved Gud. Vi kan på samme vis, og med fuldkommen tillid holde fast i Guds rige løfter, uanset hvordan vores omstændigheder er, ved at grunde på den stensikre trofasthed, som Guds virkede i disse gammeltestamentlige helliges liv.
Forfatteren til Hebræerbrevet giver de troende rigelig med opmuntring, men der er også fem særlige advarsler, vi må give agt på. Der er faren ved forsømmelse (Hebræerne 2:1-4), faren ved vantro (Hebræerne 3:7-4:13), faren ved åndelig umodenhed (Hebræerne 5:11-6:20), faren ved ikke at holde ud (Hebræerne 10:26-39) og den iboende fare ved at stå Gud imod (Hebræerne 12:25-29). Således finder vi i dette kronende mesterværk en rigdom af doktrin, et forfriskende springvand af opmuntring, og en kilde til sund, praktisk advarsel imod ladhed i vores kristne vandring. Men der er mere endnu, for i Hebræerbrevet finder vi et fantastisk gengivet portræt af vor Herre Jesus Kristus – vores frelses banebryder og fuldender (Hebræerne 12:2).
English
Nytestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Hebræerbrevet
