Højsangen
Forfatter: Ifølge bogens første vers, skrev Salomo Højsangen. Sangen er én af 1005 sange, som Salomo skrev (1. Kongebog 4:32). Titlen "Højsangen" (oversat fra den engelske titel, "Sangenes sang") er superlativ, hvilket vil sige, at det er den bedste sang.Forfattetidspunkt: Salomo skrev sandsynligvis denne sang i løbet af den tidlige del af sin regeringstid. Dette vil sige, at den blev komponeret omkring år 965 f.Kr.
Formålet med skriftet: Højsangen er et lyrisk digt, der er skrevet for at ophøje kærlighedens dyder imellem en ægtemand og sin hustru. Digtet repræsenterer meget klart ægteskabet som noget, Gud har designet. En mand og en kvinde bør leve indenfor ægteskabets sammenhæng, hvor de elsker hinanden i åndelig, følelsesmæssig og fysisk forstand.
Bogen bekæmper to slags ekstremer: asketisk livsførelse (hvor man nægter sig selv alle former for nydelse) og hedonisme (hvor man udelukkende søger efter nydelse). Den ægteskabsmodel, der præsenteres i Højsangen, er fyldt med omsorg, forpligtelse og nydelse af hinanden.
Nøglevers: Højsangen 2:7; 3:5; 8:4 – "Væk ikke kærligheden, væk den ikke til live, før den selv vil!"
Højsangen 5:1 – "Spis, venner, drik og berus jer i elskov!"
Højsangen 8:6-7 – "Læg mig som en seglring ved dit hjerte, som en seglring om din arm; for kærligheden er stærk som døden, lidenskaben er grum som dødsriget, dens flammer er flammer af ild, en voldsom brand. Vældige vande kan ikke slukke kærligheden, floder kan ikke skylle den bort. Hvis en mand gav al sin rigdom bort for kærlighed, ville man da ringeagte ham."
Kort opsummering: Poesien udfolder sig som en dialog mellem en ægtemand (kongen) og hans hustru (Sulamit). Vi kan inddele bogen i tre sektioner: frieriet (1:1 – 3:5); brylluppet (3:6 – 5:1); og det modnende ægteskab (5:2 – 8:14).
Sangen begynder før brylluppet, hvor den kommende brud længes efter at være sammen med sin trolovede, og hun ser frem til hans intime berøringer. Men hun giver også råd om at lade kærligheden udvikle sig på naturlig vis, og i sit eget tempo. Kongen priser Shulamitten for hendes skønhed, så hun overvinder usikkerheden over sit eget udseende. Shulamitten får en drøm, hvori hun kommer bort fra Salomo, og leder efter ham i hele byen. Med hjælp fra byens vægtere finder hun sin elskede og holder fast ved ham, og tager ham til et sikkert sted. Da hun vågner op, gentager hun sit påbud om ikke at tvinge kærligheden frem.
På bryllupsnatten priser ægtemanden endnu engang sin hustru for hendes skønhed, og ved brugen af et højst symbolsk sprog inviterer hustruen sin ægtefælle til at tage del i alt det, hun har at tilbyde. De elsker med hinanden, og Gud velsigner deres enhed.
Ægteskabet modnes, og manden og hustruen går igennem en hård tid, hvilket symboliseres ved endnu en drøm. I denne anden drøm afviser Shulamitten hendes mand, og han går sin vej. Hun er overvældet af skyldfølelser og leder efter ham i byen; men i stedet for at hjælpe hende, slår vægterne hende denne gang – et symbol på hendes smertefulde samvittighed. Det hele ender godt, da de elskende bliver genforenet og forsonet.
Da Højsangen slutter er både manden og hustruen sikre og trygge i deres kærlighed til hinanden, de synger om den sande kærligheds blivende natur, og de længes efter at være i hinandens nærvær.
Foregribelser: Nogle fortolkere af Bibelen ser Højsangen som en præcis, symbolsk repræsentation af Kristus og sin kirke. Kristus ses som kongen, mens kirken er repræsenteret ved Shulamitten. Samtidigt med, at vi tror på, at bogen skal forstås som en bogstavelig beretning om ægteskabet, er der også nogle dele af den der foregriber kirken og hendes forhold til sin konge, Herren Jesus. Højsangen 2:4 beskriver den oplevelse, som enhver troende, der opsøges og købes fri af Herren Jesus, oplever. Vi befinder os et sted, hvor der er stor åndelig rigdom, og hvor vi er dækket af Hans kærlighed. Vers 16 i kapitel 2 siger: "Min elskede er min, og jeg er hans, han som vogter sin hjord blandt liljerne." Her finder vi et billede, der ikke blot omhandler den sikkerhed den troende har i Kristus (Johannes 10:28-29), men også handler om den Gode Hyrde, som kender sine får – de troende – og lægger sit liv ned for os (Johannes 10:11). På grund af Ham er vi ikke længere plettet til af synd, men vores "pletter" er blevet fjernet ved Hans blod (Højsangen 4:7; Efeserne 5:27).
Praktisk anvendelighed: Når det drejer sig om ægteskab, er vores verden et forvirret sted. Hyppigheden af skilsmisse og moderne forsøg på at omdefinere ægteskabet, står i fuldstændig kontrast til Højsangen. Den bibelske poet siger, at ægteskabet må fejres, nydes, og holdes i ære. Bogen giver nogle praktiske rettesnore til at styrke vores ægteskaber med:
1) Giv din ægtefælle den opmærksomhed, som han eller hun har brug for. Tag dig tid til virkelig at lære din ægtefælle at kende.
2) Opmuntring og ros, og ikke kritik, er vitale dele af et succesrigt forhold.
3) Nyd hinanden. Planlæg nogle romantiske ture. Vær kreativ med hinanden, ja, endda legende. Glæd jer over den Guds gave, som kærlighed i ægteskabet er.
4) Gør alt, der er nødvendigt, for at forvisse din ægtefælle om, at du har forpligtet dig overfor ham/ hende. Forny jeres ægteskabsløfter; arbejd jer igennem problemer, og tænk ikke skilsmisse ind som en mulig løsning. Gud ønsker, at I begge må leve i en dybt fredsfuld, sikker kærlighed.
English
Gammeltestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Højsangen
