Klagesangene
Forfatter: Klagesangene identificerer ikke direkte sin forfatter. Traditionen siger, at profeten Jeremias skrev Klagesangene. Dette er meget sandsynligt, når man tager i betragtning, at forfatteren var vidne til, at babylonierne ødelagde Jerusalem. Jeremias passer til den beskrivelse (2. Krønikebog 35:25; 36:21-22).Forfattetidspunktet: Klagesangene blev sandsynligvis skrevet mellem 586 og 575 f.Kr., under eller kort tid efter Jerusalems fald.
Formålet med skriftet: Som følge af den fortsatte synd, som Juda ikke omvendte sig fra, tillod Gud babylonierne at indtage, plyndre, sætte ild til, og ødelægge byen Jerusalem. Salomons tempel, som havde stået der i ca. 400 år, blev nedbrændt. Profeten Jeremias, som var et øjenvidne til disse begivenheder, skrev Klagesangene som en klage over, hvad der skete for Juda og Jerusalem.
Nøglevers: Klagesangene 2:17, "Herren har gjort, som han planlagde; han har gjort alvor af den trussel, han fremsatte i gamle dage. Uden skånsel har han revet ned, ladet fjenden glæde sig over dig og løftet dine modstanderes horn."
Klagesangene 3:22-23, "Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor."
Klagesangene 5:19-22, "Du, Herre, troner til evig tid, din trone står i slægt efter slægt. Hvorfor glemmer du os for evigt? Hvorfor svigter du os for altid? Lad os vende om til dig, Herre, så vi vender om, gør vore dage nye, som de var i fortiden, hvis du ikke helt har forkastet os og ikke er alt for vred på os."
Kort opsummering: Klagesangene er inddelt i fem kapitler. Hvert kapitel repræsenterer et adskilt digt. På det originale hebraisk er versene akrostikonske, hvor hvert vers starter med et efterfølgende bogstav fra det hebraiske alfabet. I Klagesangene forstår profeten Jeremias, at babylonierne var Guds redskab til at bringe dom over Jerusalem (Klagesangene 1:12-15; 2:1-8; 4:11). Klagesangene gør det klart, at synd og oprør var grunden til, at Guds harme hældtes ud (1:8-9; 4:13; 5:16). Det er passende at klage i tider med trængsel, men det bør hurtigt give plads til anger og omvendelse (Klagesangene 3:40-42; 5:21-22).
Foregribelser: Jeremias var kendt som "den grædende profet" pga. sin dybe og blivende passion for sit folk og deres by (Klagesangene 3:48-49). Denne samme sorg over folkets synder, samt deres forkastelse af Gud, blev udtrykt af Jesus da han nærmede sig Jerusalem, og skuede frem mod den tid, hvor Jerusalem ville blive ødelagt af romerne (Lukas 19:41-44). Fordi jøderne forkastede deres Messias, brugte Gud den romerske indtagelse af byen til at straffe Sit folk. Men Gud glæder Sig ikke over at måtte straffe Sine børn, og det offer, Han har tilvejebragt, hvor Jesus Kristus er blevet en betaling for synd, viser hvor stor barmhjertighed Han har over for Sit folk. En dag vil Gud, på grund af Kristus, tørre alle tårer bort (Joh. Åb. 7:17).
Praktisk anvendelighed: Selv midt i den frygteligste slags dom, er Gud en håbets Gud (Klagesangene 3:24-25). Uanset hvor langt bort vi er kommet fra Ham, har vi det håb, at vi kan vende tilbage til Ham og finde en barmhjertig og tilgivende Gud (1. Joh. 1:9). Vores Gud er en kærlig Gud (Klagesangene 3:22), og det er på grund af Sin store kærlighed og barmhjertighed, at Han sendte Sin Søn, for at vi ikke skal dø for vores synder, men leve evigt med Ham (Joh. 3:16). Guds trofasthed (Klagesangene 3:23) og udfrielse (Klagesangene 3:26) er karaktertræk hos Ham, der giver os et stort håb og trøst. Han er ikke en ligeglad og lunefuld gud, men en Gud, som vil udfri enhver, der vender sig til Ham, indrømmer, at de ikke kan gøre noget for at fortjene Hans favør, og kalder på Herren, og på Hans barmhjertighed, at vi ikke må blive tilintetgjort (Klagesangene 3:22).
English
Gammeltestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Klagesangene
