Lukasevangeliet
Forfatter: Lukasevangeliet identificerer ikke sin egen forfatter. Fra Lukasevangeliet 1:1-4 og Apostlenes Gerninger 1:1-3 er det klart, at den samme forfatter skrev både Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger, og de er begge henvendt til "højtærede Theofilus," som muligvis var en højtstående, romersk person. Fra kirkens tidlige dage har traditionen været, at Lukas, som var læge og en nær medarbejder af apostlen Paulus, skrev både Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger (Kolossenserne 4:14; 2. Tim. 4:11). I det tilfælde er Lukas den eneste hedning, der har skrevet nogen bog i Skriften.Forfattetidspunkt: Lukasevangeliet blev sandsynligvis skrevet imellem år 58 og 65 e.Kr.
Formålet med skriftet: Som med de to andre synoptiske evangelier, Matthæusevangeliet og Markusevangeliet, har denne bog til formål at åbenbare Herren Jesus Kristus, og alt det Han "gjorde og lærte fra begyndelsen lige til den dag, han blev taget op til himlen" (ApG 1:1-2). Lukasevangeliet er unikt i den forstand, at det er en præcis fortælling – en "nøje gennemgang" (Lukas 1:3), der stemmer overens med Lukas' medicinske tankegang – og som ofte giver detaljer, som er blevet udeladt fra de andre beretninger. Lukas fortælling om Den Store Læges liv lægger vægt på Hans tjeneste, og barmhjertighed, overfor hedninger, samaritanere, kvinder, børn, toldere, syndere, og andre, som blev anset for at være udskud i Israel.
Nøglevers: Lukasevangeliet 2:4-7: "Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget."
Lukasevangeliet 4:18-19, 21: "'Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår for Herren'.. Da begyndte han at tale til dem og sagde: 'i dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse."
Lukasevangeliet 18:31-32: "Han tog de tolv til side og sagde til dem: 'Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel; og på den tredje dag skal han opstå."
Lukasevangeliet 23:33-34: "Og da de kom til det sted, som kaldtes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side. Men Jesus sagde: 'Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør."
Lukasevangeliet 24:1-3: "Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. De fandt stenen væltet bort fra graven, og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme."
Kort opsummering: Den er blevet kaldt for den smukkeste bog, der nogensinde er skrevet. Lukasevangeliet begynder med at fortælle os om Jesu forældre; Hans fætters, Johannes Døbers, fødsel; Marias og Josefs rejse til Betlehem, hvor Jesus blev født i en krybbe; og Jesu slægtstavle ved Maria. Jesu offentlige tjeneste åbenbarer Hans fuldkomne barmhjertighed og tilgivelse igennem fortællingen om den fortabte søn, den rige mand og Lazarus, og den barmhjertige samaritaner. Mens mange tror på denne fordomsfri kærlighed, der overgår alle menneskelige begrænsninger, udfordrede og stod mange andre, særligt de religiøse ledere, det Jesus hævdede imod. Kristi efterfølgere opmuntres til at regne på omkostningerne ved at være en discipel, imens Hans fjender søgte Hans død på et kors. Jesus blev til sidst forrådt, retsforfulgt, dømt og korsfæstet. Men graven kunne ikke holde Ham! Hans opstandelse sikrer fortsættelsen af Hans tjeneste med at opsøge og frelse det fortabte.
Forbindelser: Som en hedning er Lukas' henvisninger til det gamle testamente relativt få sammenlignet med Matthæus' evangelium, og de fleste gammeltestamentlige henvisninger er skrevet som ord, Jesus talte, snarere end som en del af Lukas' fortælling. Jesus brugte det gamle testamente som et forsvar mod satans angreb, og svarede ham med "der står skrevet" (Lukas 4:1-13); til at identificere Sig Selv med som den lovede Messias (Lukas 4:17-21); til at påminde farisæerne om deres manglende evne til at holde loven, og deres behov for en Frelser (Lukas 10:25-28, 18:18-27); og til at forvirre deres lære med, når de forsøgte at fange og sætte fælde for Ham (Lukas 20).
Praktisk anvendelighed: Lukas giver os et smukt portræt af vor barmhjertige Frelser. Jesus tog ikke afstand fra de fattige og trængende; de var faktisk en primær fokusgruppe i Hans tjeneste. Israel var, på Jesu tid, et samfund der var meget fokuseret på sociale klasser. De fattige og underkuede var bogstaveligt talt magtesløse, når det drejede sig om at have indflydelse på forandringen af deres egen livssituation, og de var særligt åbne overfor budskabet om, at "Guds rige er kommet nær til jer" (Lukas 10:9). Dette er et budskab, som vi må bringe til dem omkring os, som har desperat brug for at høre det. Selv i forholdsvis rige lande er det åndelige behov, måske særligt her, alvorligt. Kristne må følge Jesu eksempel og bringe de gode nyheder om frelse til de åndeligt fattige og trængende. Guds rige er nær, og tiden bliver mindre for hver dag der går.
English
Nytestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Lukasevangeliet
