Markusevangeliet
Forfatter: Selvom Markusevangeliet ikke nævner sin egen forfatter, er det de tidlige kirkefædres enstemmige vidnesbyrd, at Markus var forfatteren. Han var en medarbejder af apostlen Peter, og åbenbart hans åndelige søn (1. Peter 5:13). Fra Peter modtog han førstehånds oplysninger om begivenheder og den lære, der knyttede sig til Herren, og han gemte på denne viden i skrevet form.Man er generelt enig om, at Markus er den Johannes Markus, som nævnes i det nye testamente (ApG 12:12). Hans mor var en rig og prominent kristen i kirken i Jerusalem, og kirken mødtes sandsynligvis i hendes hjem. Markus tog med Paulus og Barnabas på deres første missionsrejse, men ikke på deres anden, grundet en stærk uenighed mellem disse to mænd (ApG 15:37-38). Men ved slutningen af sit liv sendte Paulus bud efter Markus, for at han skulle være hos ham (2. Timotheus 4:11).
Formålet med skriftet: Hvor Matthæus' evangelium primært er skrevet til hans medjøder, lader Markus' evangelium til at være rettet mod de romerske troende, særligt hedninger. Markus skrev som en pastor for kristne, som tidligere havde hørt og troet evangeliet (Romerne 1:8). Han ønskede, at de måtte have en biografisk fortælling om Jesus Kristus som Herrens Tjener og verdens Frelser, for at styrke deres tro midt i svær forfølgelse, og for at lære dem hvad det betød at være Hans disciple.
Nøglevers: Markusevangeliet 1:11: "Og der lød en røst fra himlene: 'Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!"
Markusevangeliet 1:17: "Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere!"
Markusevangeliet 10:14-15: "(Han) sagde til dem: 'Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.'"
Markusevangeliet 10:45: "For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange."
Markusevangeliet 12:30-31: "Og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.' Dernæst kommer: 'Du skal elske din næste som dig selv.'"
Markusevangeliet 16:6: "Men han sagde til dem: 'Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham!"
Markusevangeliet 16:15: "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen."
Kort opsummering: Dette evangelium er unikt, fordi det lægger mere vægt på Jesu gerninger end på Hans undervisning. Det er enkelt skrevet, og bevæger sig hurtigt fra den ene begivenhed i Kristi liv til den anden. Den begynder ikke med en slægtstavle som i Matthæusevangeliet, da hedningerne ikke ville have været interesserede i Hans afstamning. Efter introduktionen af Jesus ved Sin dåb, begyndte Jesus Sin offentlige tjeneste i Galilæa og kaldte de første fire af sine 12 disciple. Herefter følger beretningen om Jesu liv, død og opstandelse.
Markus' beretning er ikke blot en samling af fortællinger, men en større fortælling, der er skrevet for at åbenbare at Jesus er Messias, og det ikke blot for jøderne, men også for hedningerne. Disciplene, med Peter i spidsen, bekendte med en dynamisk bekendelse, at de troede på Ham (Markus 8:29-30), selvom de ikke evnede fuldt ud at forstå, hvordan Hans messiasskab fungerede før efter Hans opstandelse.
Når vi følger Ham på Hans rejser igennem Galilæa, de omkringliggende områder, og så til Judæa, forstår vi, hvilket hastigt tempo Han gjorde tingene i. Han berørte mange menneskers liv, men Han efterlod et uudsletteligt mærke hos Sine disciple. Ved forklarelsen på bjerget (Markus 9:1-9), gav Han tre af dem en forhåndsvisning af Sin fremtidige tilbagekomst i magt og herlighed, og det blev atter åbenbaret for dem, Hvem Han var.
Men i dagene op til Hans endelige rejse til Jerusalem, ser vi dem forvirrede, frygtsomme og tvivlende. Ved Jesu arrestation stod Han, efter at de var flygtet, alene. I de følgende timer, bestående af en hånlig rettergang, proklamerede Jesus frimodigt, at Han er Kristus, Den Velsignedes Søn, og at Han ville få et triumferende tilbagetog (Markus 14:61-62). De klimaktiske begivenheder der efterfølgende omgjorde Hans korsfæstelse, død, begravelse og opstandelse, blev ikke bevidnet af de fleste af Hans disciple. Men flere trofaste kvinder var vidne til Hans lidelse. Da sabbatten var slut, tog de tidligt om morgenen, den første dag i ugen, ud til Hans grav og med vellugtende urter, der brugtes til begravelse. Da de så, at stenen var blevet rullet bort, gik de ind i graven. De så ikke Jesu legeme derinde, men en engel klædt i hvidt. Det glædefulde budskab, de modtog, var, "Han er opstået!" Kvinderne blev de første evangelister, da de spredte de gode nyheder om Hans opstandelse. Det samme budskab er blevet forkyndt i hele verden i de følgende århundreder helt indtil denne dag.
Forbindelser: Da Markus' tiltænkte publikum var hedningerne, citerer Han ikke nær så ofte fra det gamle testamente som Matthæus, som primært skrev til jøderne. Han begynder ikke med en slægtstavle for at forbinde Jesus med de jødiske patriarker, men begynder i stedet for med Hans dåb, som var begyndelsen på Hans jordiske tjeneste. Men selv her citerer Markus fra en gammeltestamentlig profeti, der omhandler budbringeren (der er tale om Johannes Døber), som skulle formane folket til at "bane Herrens vej" (Markus 1:3; Esajas 40:3), imens de ventede på deres Messias' komme.
Jesus henviser til det gamle testamente i flere passager i Markusevangeliet. I Markusevangeliet 7:6 irettesætter Jesus farisæerne for deres overfladiske tilbedelse af Gud med deres læber, samtidigt med, at deres hjerter var langt fra Ham, og Han henviser til deres egen profet, Esajas, for at overbevise dem om deres egen hårdhjertethed (Esajas 29:13). Jesus henviste til endnu en gammeltestamentlig profeti, der ville blive opfyldt den selvsamme aften, hvor disciplene blev spredt som får uden hyrde, da Jesus blev arresteret og slået ihjel (Markus 14:27; Zakarias 13:7). Han henviste igen til Esajas, da Han rensede templet for pengevekselerere (Markus 11:15-17; Esajas 56:7; Jeremias 7:11), og til Salmernes Bog, da Han forklarede, at Han var troens og kirkens Hovedhjørnesten (Markus 12:10-11; Sl. 118:22-23).
Praktisk anvendelighed: Markus giver en fremstilling af Jesus som Guds lidende Tjener (Markus 10:45), og som Den, der kom for at tjene og ofre Sig for os, til dels for at inspirere os til at gøre det samme. Vi må tjene som Han gjorde, med den samme, høje grad af ydmyghed og hengivenhed i, hvordan vi tjener andre. Jesus formanede os til at huske på, at for at være stor i Guds rige, må vi være alles tjener (Markus 10:44). En selvopofrende holdning bør være større i os end behovet for anerkendelse eller fortjeneste, ligesom Jesus Selv var villig til at blive nedriggjort, da Han gav Sit liv for fårene.
English
Nytestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Markusevangeliet
