Matthæusevangeliet
Forfatter: Evangeliet er kendt som Matthæusevangeliet, fordi det blev skrevet af apostlen af samme navn. Bogens skrivestil er præcis sådan, som man vil kunne forvente af en mand, der engang var en tolder. Matthæus har en klar interesse for bogholderi (18:23-24, 25:14-15). Bogen er meget velordnet og præcis. I stedet for at skrive i kronologisk rækkefølge, inddeler Matthæus dette evangelium ved brug af seks emnebehandlinger.Som tolder besad Matthæus en evne, der gør hans skrifter langt mere spændende for kristne. Det var forventet af toldere, at de kunne skrive i en slags stenografi, hvilket i bund og grund betød, at Matthæus kunne nedskrive en persons ord, imens personen talte, ord for ord. Denne evne betyder, at Matthæus' ord ikke blot er inspireret af Helligånden, men burde repræsentere en faktisk kopi af nogle af Kristi prædikener. For eksempel er Bjergprædiken, som er nedskrevet i kapitlerne 5-7, næsten med sikkerhed en perfekt optegnelse af dette store budskab.
Forfattetidspunkt: Da han var en apostel, skrev Matthæus denne bog i den tidlige del af kirkens historie, sikkert omkring år 50 e.Kr. Dette var et tidspunkt, hvor de fleste kristne var jødiske konvertitter, så Matthæus' fokus på det jødiske perspektiv i dette evangelium er forståeligt.
Formålet med skriftet: Matthæus har til formål at bevise overfor jøderne, at Jesus Kristus er den lovede Messias. Matthæusevangeliet citerer det gamle testamente mere end noget andet evangelium, for at vise hvordan Jesus opfyldte de ord, der blev talt af de jødiske profeter. Matthæus beskriver detaljeret Jesu slægtstavle fra Davids tid, og bruger mange talemåder, som jøder ville have haft det fint med. Matthæus' kærlighed og bekymring for sit folk er tydelig igennem den præcise måde, han fortæller evangelie-beretningen på.
Nøglevers: Matthæusevangeliet 5:17: "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde."
Matthæusevangeliet 5:43-44: "I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.' Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer.'"
Matthæusevangeliet 6:9-13: "Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje, som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde."
Matthæusevangeliet 16:26: "For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?"
Matthæusevangeliet 22:37-40: "Han sagde til ham: 'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne."
Matthæusevangeliet 27:31: "Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham."
Matthæusevangeliet 28:5-6: "Men englen sagde til kvinderne: 'Frygt ikke! Jeg ved, at I søger Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt: Kom og se stedet, hvor han lå."
Matthæusevangeliet 28:19-20: "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet i døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."
Kort opsummering: Matthæusevangeliet kommer ind på Kristi slægtsbaggrund, fødsel, og tidlige liv i de første to kapitler. Derfra handler bogen om Jesu offentlige tjeneste. Beskrivelsen af Kristi undervisninger er arrangeret omkring nogle "diskurser," såsom Bjergprædiken i kapitel fem til syv. Kapitel 10 drejer sig bl.a. om disciplenes mission og formål; kapitel 13 er en samling af lignelser; kapitel 18 er en drøftelse om kirken; kapitel 23 påbegynder en diskurs om hykleri og fremtiden. Kapitlerne 21 til og med 27 taler om Jesu arrestation, tortur, og henrettelse. Det sidste kapitel omtaler Opstandelsen og Missionsbefalingen.
Forbindelser: Da Matthæus' formål er at præsentere Jesus Kristus som Israels konge og Messias, citerer han mere fra det gamle testamente end nogle af de tre andre forfattere til evangelierne. Matthæus citerer mere end 60 gange fra profetiske passager i det gamle testamente, og viser, hvordan Jesus er opfyldelsen af dem. Han påbegynder sit evangelium med Jesu slægtstavle, og sporer Ham tilbage til Abraham, som var stamfader til jøderne. Derfra citerer Matthæus en hel del fra profeterne, og bruger ofte vendingen "som er talt ved profeten (profeterne)" (Matthæus 1:22-23; 2:5-6, 2:15, 4:13-16, 8:16-17, 13:35, 21:4-5). Disse vers henviser til gammeltestamentlige profetier om Hans jomfrufødsel (Esajas 7:14) i Betlehem (Mika 5:2), Hans tilbagevenden fra Egypten efter Herodes' død (Hoseas 11:1), Hans tjeneste overfor hedningerne (Esajas 9:1-2; 60:1-3), Hans mirakuløse helbredelser af både krop og sjæl (Esajas 53:4), Hans talen i lignelser (Salmerne 78:2), og Hans triumferende indgang i Jerusalem (Zakarias 9:9).
Praktisk anvendelighed: Matthæusevangeliet er en fremragende introduktion til kristendommens grundlære. Den logiske måde som der gives en oversigt på, gør det let at finde behandlingen af emner af forskellig slags. Matthæusevangeliet er særligt brugbart til at forstå, hvordan Kristi liv var opfyldelsen af de gammeltestamentlige profetier.
Matthæus' tiltænkte publikum var hans medjøder, af hvem mange – særligt farisæerne og saddukæerne – stædigt nægtede at tage imod Jesus som deres Messias. På trods af, at de i århundreder havde læst i og studeret det gamle testamente, var deres øjne blindede for sandheden om, Hvem Jesus var. Jesus irettesatte dem for deres hårde hjerter og deres afvisning af at ville anerkende Den Ene, som de angiveligt havde ventet på (Johannes 5:38-40). De ønskede en Messias på deres egne præmisser, en, der ville opfylde deres egne ønsker og gøre det, de ønskede, at Han skulle gøre. Hvor ofte søger vi Gud på vores egne betingelser? Forkaster vi Ham ikke også, ved kun at tilskrive Ham de karakteregenskaber, som vi selv finder for gode, dem, der får os til at få det godt med os selv – Hans kærlighed, barmhjertighed, nåde – samtidigt med, at vi forkaster de egenskaber, vi har indvendinger imod – Hans vrede, retfærdighed, og hellige vrede? Lad os slet ikke så meget som overveje at begå den samme fejltagelse, som farisæerne gjorde, hvor vi skaber en Gud i vores eget billede, og så forventer af Ham, at Han skal leve op til vores standarder. En sådan gud er intet andet end en afgud. Bibelen giver os nok oplysninger om Guds og Jesu Kristi sande natur og identitet til, at det bør garantere vores tilbedelse og lydighed.
English
Nytestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Matthæusevangeliet
