Romerbrevet
Forfatter: Romerbrevet 1:1 identificerer forfatteren til Romerbrevet som værende apostlen Paulus. Romerbrevet 16:22 peger på, at Paulus brugte en mand ved navnet Tertius til at transskribere sine ord.Forfattetidspunkt: Romerbrevet blev sandsynligvis skrevet imellem år 56-58 e.Kr.
Formålet med skriftet: Som med alle Paulus' breve til menighederne, var hans formål med at skrive at proklamere Herren Jesu Kristi herlighed ved at undervise i doktrin og ved at opbygge og opmuntre de troende, der ville modtage hans breve. Paulus var særligt bekymret for dem, som dette brev var skrevet til – de, som befandt sig i Rom, og var "Guds elskede… som er kaldet til at være hellige" (Romerne 1:7). Da han selv var en romersk borger, havde han en særlig gejst for dem, der var del af den troende forsamling i Rom. Siden han ikke på dette tidspunkt havde besøgt menigheden i Rom, havde dette brev også det formål at introducere ham for dem.
Nøglevers: Romerbrevet 1:16, "For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker."
Romerbrevet 3:9-11, "Har vi så nogen fordel? Overhovedet ikke! Vi har jo allerede anklaget både jøder og grækere for alle at være under synd – som der står skrevet: Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud."
Romerbrevet 3:21, "Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne."
Romerbrevet 3:23, "For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud."
Romerbrevet 5:8, "Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere."
Romerbrevet 6:23, "For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre."
Romerbrevet 8:9, "Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til."
Romerbrevet 8:28, "Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet."
Romerbrevet 8:37-39, "Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus."
Romerbrevet 10:9-10, "For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse."
Romerbrevet 12:1, "Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste."
Romerbrevet 12:19, "Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: 'Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,' siger Herren."
Romerbrevet 16:17, "Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid mod den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem!"
Kort opsummering: Paulus var begejstret over endelig at kunne forkynde i denne menighed, og det var alle klar over (Romerne 1:8-15). Romerbrevet blev skrevet i Korinth lige inden Paulus' rejse til Jerusalem for at aflevere den hjælp, der var blevet givet til de fattige der. Han havde tænkt sig at tage til Rom og derefter til Spanien (Romerbrevet 15:24), men hans planer blev afbrudt, efter at han blev anholdt i Jerusalem. Han endte med at tage til Rom som en fange. Føbe, som var et medlem af menigheden i Kenkræa nær Korinth (Romerne 16:1) bragte sandsynligvis brevet til Rom.
Romerbrevet er primært et doktrinalt værk, og kan inddeles i fire sektioner: behovet for retfærdighed, 1:18-3:20; retfærdigheden, der blev sørget for, 3:21-8:39; retfærdighedens retfærdiggørelse, 9:1-11:36; retfærdigheden praktiseret, 12:1-15:3. Det primære tema i dette brev er selvfølgelig åbenlyst – det er retfærdighed. Paulus fordømte, ved Helligåndens vejledning, alle mennesker for deres syndighed. Han giver udtryk for sit ønske om at prædike sandheden om Guds Ord for dem, der er i Rom. Hans håb var, at han kunne blive forvisset om, at de var blevet på den rette vej. Han fremhæver på det kraftigste, at han ikke skammer sig ved evangeliet (Romerne 1:16), fordi det er den kraft, hvorved ethvert menneske bliver frelst.
Romerbrevet fortæller os om Gud, om Hvem Han er og hvad Han har gjort. Det fortæller os om Jesus Kristus, og hvad Hans død har fuldbragt for os. Det fortæller os om os selv, hvordan vi var uden Kristus, og hvem vi er blevet, efter at vi har sat vores lid til Kristus. Paulus pointerer, at Gud ikke krævede, at mennesker skulle have styr på deres liv, før de kunne komme til Kristus. Mens vi endnu var syndere, døde Kristus på et kors for vores synders skyld.
Forbindelser: Paulus bruger flere gammeltestamentlige personer og begivenheder som illustrationer på de herlige sandheder, der findes i Romerbrevet. Abraham troede, og retfærdigheden blev ham tilregnet ved hans tro, og ikke af hans gerninger (Romerbrevet 4:1-5). I Romerbrevet 4:6-9 henviser Paulus til David, som gengiver den samme sandhed: "Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd." Paulus bruger Adam til at forklare Romerbrevets doktrin om arvesynden, og han bruger fortællingen om Sara og Isak, løftessønnen, til at illustrere princippet om, at kristne er børn i kraft af løftet om Guds nåde gennem Kristus. I kapitlerne 9-11, fortæller Paulus nationen Israels historie, og slår fast at Gud ikke fuldstændigt og endeligt har forkastet Israel (Romerne 11:11-12), men kun har tilladt dem at "snuble," indtil det fuldtallige antal af hedninger vil blive bragt til frelse.
Praktisk anvendelighed: Romerbrevet gør det klart, at der ikke er noget vi kan gøre, for at frelse os selv. Enhver "god" gerning vi nogensinde har gjort, er som beskidte klæder for Gud. Vi er så døde i vores overtrædelser og synder, at kun Guds nåde og barmhjertighed kan frelse os. Gud udtrykte denne nåde og barmhjertighed ved at sende Sin Søn, Jesus Kristus, til at dø på et kors i vores sted. Når vi giver vores liv til Kristus, er vi ikke længere styret af vores syndige natur, men vi er styret af Ånden. Hvis vi bekender at Jesus er Herre, og tror på, at Han er oprejst fra de døde, bliver vi frelst og født på ny. Vi må leve vores liv for Gud sådan, at det bringes som et levende offer for Ham. Vores højeste ønske bør være at tilbede den Gud, som har frelst os. Den bedste måde at anvende Romerbrevet på, er måske ved at anvende Romerbrevet 1:16, og ikke skamme sig over evangeliet. Lad os i stedet for være trofaste i at forkynde det!
English
Nytestamentlig Oversigt
Bibeloversigt
Romerbrevet
