Spørgsmål
Hvad er bibelsk adskillelse?
Svar
Bibelsk adskillelse er en anerkendelse af, at Gud har kaldet troende ud af denne verden, og ind i en personlig og samlet renhed midt i syndige kulturer. Den bibelske adskillelse er ofte opdelt indenfor to områder: den personlige og den kirkelige.
Personlig adskillelse har at gøre med i hvor høj grad et individ forpligter sig til at have en gudfrygtig adfærd. Daniel praktiserede personlig adskillelse da han ”satte sig for, at han ikke ville være uren ved den mad og vin fra det kongelige taffel” (Daniel 1:8). Dette var en bibelsk adskillelse, fordi han gjorde det ud fra den åbenbaring som Gud havde givet igennem Moseloven.
Et moderne eksempel på adskillelse kunne f.eks. være at takke nej til at deltage i en fest, hvor der bliver skænket alkohol. Man træffer måske en sådan beslutning fordi man ikke ønsker at blive fristet (Romerne 13:14), og for at holde sig fra ”det onde i enhver skikkelse” (1. Thessaloniker 5:22), eller ganske enkelt fordi man ønsker at stå fast på en personlig overbevisning (Romerne 14:5).
Bibelen underviser klart om, at et Guds barn må være adskilt fra verden. ”Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: ”Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.” Derfor: ”Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer … siger Herren den Almægtige” (2. Korinther 6:14-17; se også 1. Peter 1:14-16).
Kirkelig (ekklesiastisk) adskillelse har at gøre med de valg, som en kirke træffer angående dens forbindelser til andre organisationer, baseret på deres teologi eller praksis. Adskillelse ligger faktisk implicit i ordet ”kirke,” som kommer af det græske ord ekklesia, som betyder ”en forsamling som er kaldet ud.” I Jesu brev til kirken i Pergamum, advarer han imod at tolerere dem som underviste i falske doktriner (Åbenbaringen 2:14-15). Det var meningen at kirken skulle være adskilt fra verden, og bryde ethvert bånd med kætteri. Et moderne eksempel på kirkelig adskillelse kunne være en kirkeretnings holdning imod økumeniske alliancer som ville forene kirken med apostater (mennesker som fornægter troen).
Bibelsk adskillelse kræver ikke af kristne, at de ikke må have kontakt med ikke-troende. Ligesom Jesus er det vores opgave at være venner med syndere, men ikke at tage del i deres synd (Lukas 7:34). Paulus giver os et balanceret billede på adskillelse: ”I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre. Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden” (1. Korinther 5:9-10). Med andre ord, så er vi i verden, men ikke af verden.
Vi skal være lys i verden, uden at lade vores lys blive gjort svagere af verden. ”I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene” (Matthæus 5:14-16).
English
Hvad er bibelsk adskillelse?
