Hvorfor er det vigtigt at tro på, at bibelen er uden fejl?

Vi lever i en tidsalder, hvor man løfter på skuldrene, hvis man bliver konfronteret med fejl. Frem for at spørge som Pilatus, ”Hvad er sandhed?,” ville det postmoderne menneske sige ”intet er sandt,” eller måske ”der findes sandhed, men vi kan ikke kende den.” Vi bliver vant til at blive løjet overfor, og mange mennesker synes at have det fint med, at bibelen påståeligt vis også indeholder fejl.

Den doktrin, der handler om bibelens ufejlbarlighed, er ekstremt vigtig, fordi sandheden er vigtig. Dette emne reflekterer Guds karakter, og er fundamentalt vigtig for vores forståelse af alt det, som bibelen lærer os. Her følger nogle grunde til, at vi absolut bør tro på bibelens ufejlbarlighed:

1. Bibelen hævder selv at være perfekt. ”Herrens ord er rene, sølv, der er lutret i diglen i jorden, renset syv gange” (Salme 12:7). ”Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen” (Salme 19:8). ”Ethvert ord fra Gud er lutret” (Ordsprogene 30:5). Når bibelen hævder, at den er helt ren og perfekt, så taler vi om absolutter. Læg mærke til, at den ikke siger at Guds Ord ”for det meste” er rent, eller at skriften ”næsten” er perfekt. Bibelen taler om en fuldkommen perfektion, og efterlader ikke plads til teorier om, at den er ”til dels perfekt.”



2. Bibelen står eller falder som en helhed. Hvis man skulle opdage, at en kendt avis ofte indeholdt fejl, så ville den hurtigt blive miskrediteret. Det ville ikke gøre nogen forskel, hvis man sagde, ”alle fejlene fandtes kun på side tre.” Hvis en avis skal være pålidelig i nogen af sine dele, så må den være faktuel hele vejen igennem. På samme måde kan man sige, at hvis bibelen tager fejl når den taler om geologi, hvorfor skulle man så stole på dens teologi? Enten er den et pålideligt dokument, eller også er den ikke.



3. Bibelen er en refleksion af sin forfatter. Det samme gælder alle andre bøger. Bibelen blev skrevet af Guds selv, som arbejdede igennem menneskelige forfattere i en proces kaldet for ”inspiration.” ”Ethvert skrift er indblæst af Gud” (2. Timotheus 3:16). Se også 2. Petersbrev 1:21 og Jeremias’ bog 1:2.
   
   Vi tror på, at den samme Gud som skabte universet, også har evnen til at skrive en bog. Og at Gud, som er perfekt, også kan skrive en perfekt bog. Spørgsmålet er ikke bare, ”indeholder bibelen en fejl?” men ”kan Gud begå en fejl?” Hvis bibelen indeholder faktuelle fejl, så er Gud ikke alvidende, og kan selv begå fejl. Hvis bibelen indeholder forkerte oplysninger, så er Gud ikke sandfærdig, men er i stedet en løgner. Hvis bibelen indeholder modsigelser, så er Gud forvirringens Gud. Sagt på en anden måde, så er Gud ikke Gud, hvis bibelens ufejlbarlighed ikke er sand.



4. Bibelen er vores dommer, og ikke omvendt. ”For Guds ord … er dommer over hjertets tanker og meninger” (Hebræerne 4:12). Læg mærke til forholdet mellem ”hjerte” og ”ord.” Ordet ransager; hjertet ransages. Hvis man udelukker dele af Ordet af nogen som helst grund, så vender man denne proces på hovedet. Så er det os, der ransager, og Ordet som må underkaste sig vores ”bedreviden.” Men Gud siger altså, ”Menneske! Hvem er du da, siden du går i rette med Gud?” (Romerne 9:20).



5. Bibelens budskab må accepteres som en helhed. Den består ikke af en blanding af doktriner, som vi kan vælge imellem efter eget forgodtbefindende. Mange mennesker kan godt lide de vers der fortæller, at Gud elsker dem, men de bryder sig ikke om de vers der siger, at Gud vil dømme syndere. Men vi kan ikke bare vælge det vi godt kan lide ved bibelen, og så vrage resten. Hvis bibelen f.eks. tager fejl om helvedet, hvorfor skulle den så have ret i sine påstande om himlen – eller om noget som helst andet? Hvis bibelen ikke har ret i de detaljer, den bruger til at beskrive Skabelsen med, så kan vi måske heller ikke stole på det, den har at sige om frelsen? Hvis fortællingen om Jonas er en myte, så gælder det måske også fortællingen om Jesus. Tværtimod, så har Gud sagt hvad han har sagt, og bibelen giver os et helt billede af hvem Gud er. ”I evighed, Herre, står dit ord fast i himlen” (Salme 119:89).



6. Bibelen er vores eneste kilde til tro og praksis. Hvis den ikke er pålidelig, hvad baserer vi så vores tro på? Jesus beder om vores tillid, og det betyder også, at vi stoler på det, han siger i sit Ord. Johannesevangeliet 6:67-69 er et smukt bibelsted. Jesus havde netop været vidne til, at mange som hævdede at følges med ham, nu forlod ham. Så vender han sig til de tolv apostle og spørger dem, ”Vil I også gå jeres vej?” Til dette svarer Peter for dem alle, da han siger ”Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord.” Måtte vi have den samme tillid til Herren og hans evige livs ord.

Intet af det, vi har skrevet her, må ses som om at vi frasiger os ægte tilegnelse af viden. Bibelsk ufejlbarlighed er ikke det samme som at sige, at vi ikke længere skal bruge vores hoveder, og blindt acceptere hvad bibelen siger. Vi formanes til at studere Guds Ord (2. Timotheus 2:15), og de der gransker den bliver rost for det (ApG 17:11). Vi må også anerkende, at der findes svære skriftsteder i bibelen at forstå, såvel som uenigheder omkring tolkningsspørgsmål. Vores mål er at komme til Skriften i ærefrygt og i bøn, og når vi så finder noget som vi ikke forstår, så beder vi mere, studerer mere, og – hvis svaret stadig ikke kommer til os – anerkender vi ydmygt vores egne begrænsninger, og at vi står overfor Guds perfekte Ord.

English

---

Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvorfor er det vigtigt at tro på, at bibelen er uden fejl?