Spørgsmål
Hvilke hindringer står i vejen for et effektivt bønsliv?
Svar
Den mest åbenlyse hindring til at få et effektivt bønsliv, er når der findes ubekendt synd i hjertet på den person, som beder. Vores Gud er hellig, og derfor findes der en kløft mellem os og ham, når vi kommer til ham, men har ubekendt synd i vores liv. ”Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer” (Esajas 59:2). David var enig i dette, og vidste af erfaring at Gud er langt borte fra dem, som forsøger at skjule deres synd: ”Havde jeg haft ondt i sinde, ville Herren ikke have hørt mig” (Salme 66:18).
Bibelen henviser til flere slags synder, som er en hindring for at bede effektivt. For det første, så bliver vores ønske om at bede, og vores evne til at kommunikere med Gud effektivt, hindret, når vi lever i kødet, i stedet for at leve i Ånden. Selvom vi modtager en ny natur, når vi bliver født på ny, så bor denne nye natur stadig i vores gamle kød, og det gamle ”telt” er ødelagt og syndigt. Kødet kan få kontrol over vores handlinger, holdninger, og motiver, med mindre vi flittigt sørger for, at vi ”dræber legemets gerninger” (Romerne 8:13), og lader os lede af Ånden, i et ret forhold til Gud. Det er først da, at vi har et nært og bedende forhold til ham.
En af de måder, man kan leve i kødet på, viser sig ved selviskhed, som er en anden hindring ift. effektiv bøn. Når vores bønner er motiveret af selviskhed, og vi beder Gud om de ting, vi selv ønsker, frem for at bede om de ting, han ønsker, så står vores motiver i vejen for vores bønner. ”Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os” (1. Johannes 5:14). At bede om noget efter Guds vilje, er det samme, som at underkaste sig hans vilje, uanset hvad den måtte være, og uanset om vi ved, hvad den er. Som med alle andre ting, så må Jesus være vores forbillede i bøn. Han bad altid efter Faderens vilje: ”Dog, ske ikke min vilje, men din” (Lukas 22:42). Selviske bønner stiler altid efter at tilfredsstille vores eget, kødelige begær, og vi bør ikke forvente, at Gud besvarer sådanne bønner. ”I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster” (Jakob 4:3).
Når man lever i kødet, så vil det kødelige begær også hindre vores bønner, fordi det skaber en hårdhed i hjertet mod andre. Hvis vi er ligeglade med andres behov, så kan vi også forvente, at Gud vil være ligeglad med vores behov. Når vi kommer til Gud i bøn, så bør vi først og fremmest bekymre os for hans vilje. Derefter bør vi tænke på andres behov. Dette stammer fra den forståelse af, at vi bør agte andre højere end os selv, og være mere bekymret for deres behov, end for vores egne (Filipperne 2:3-4).
Hvis vi har en ånd af utilgivelighed over for andre, så er dette en stor hindring ift. at bede effektivt. Når vi nægter at tilgive andre, så vokser en rod af bitterhed frem i vores hjerter, som kvæler vores bønner. Hvordan kan vi forvente, at Gud øser ud af sine velsignelser over os syndere, som ikke fortjener den, hvis vi rummer had og bitterhed mod andre? Vi læser en smuk illustration om dette princip i Matthæusevangeliet 18:23-35, i lignelsen om tjeneren, som ikke var villig til at tilgive. Denne historie fortæller os, at Gud har tilgivet os vores gæld, som er uden mål (vores synd), og han forventer derfor, at vi tilgiver andre, som vi selv er blevet tilgivet. Hvis vi nægter at gøre dette, vil det være en hindring for, at vores bønner bliver hørt.
Vantro og tvivl er en anden stor hindring, når det drejer sig om at bede effektivt. Dette betyder ikke, som nogle mener, at Gud på en eller anden måde har pligt til at give os det, vi beder om, hvis vi er helt forvissede om, at han vil give os det, når vi kommer til ham i bøn. Når vi beder uden at tvivle, så betyder det, at vi beder i en forvisning om og forståelse af Guds karakter, natur, og motiver. ”Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham” (Hebræerne 11:6). Når vi kommer til Gud i bøn, og samtidigt tvivler på hans karakter, formål, og løfter, så er det en stor fornærmelse for ham. Vores tillid må afhænge af hans evne til at godkende ethvert ønske, som er efter hans vilje og formål for vores liv. Vi må bede ud fra den forståelse, at uanset hvad han har tænkt sig at gøre, så er der tale om den bedst, mulige udgang på situationen. ”Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren” (Jakob 1:6-7).
Og til slut, så er også uenigheder i hjemmet en sikker forhindring, når det drejer sig om at bede effektivt. Peter nævner helt specifikt dette, og kalder det en hindring for en ægtemands bønner, hvis hans holdning over for sin kone er noget mindre en gudfrygtig. ”I mænd skal ligeså være hensynsfulde i samlivet med kvinden som den svagere part, og I skal vise jeres hustruer ære, så sandt de også er medarvinger til livets nådegave, for at jeres bønner ikke skal hindres” (1. Peter 3:7). Når der er en seriøs konflikt i forholdene i familien, og familiens overhoved ikke giver udtryk for den holdning, som Peter taler om her, så bliver ægtemandens bønnekommunikation med Gud afbrudt. På lignende vis må hustruer også følge de bibelske principper om at underordne sig mandens rolle som hoved for familien, hvis deres bønner ikke skal blive hindret (Efeserne 5:22-24).
Heldigvis kan alle disse hindringer for bøn blive ordnet øjeblikkeligt, ved at man kommer til Gud, og beder i bekendelse og omvendelse. I 1. Johannesbrev 1:9 bliver vi forsikret om, at ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.” Når vi har gjort det, kan vi atter glæde os over en klar og åben kommunikationskanal med Gud, og vores bønner vil ikke kun blive hørt og besvaret, men vi vil også opleve at blive fyldt med stor glæde.
English
Hvilke hindringer står i vejen for et effektivt bønsliv?
