Spørgsmål
Calvianisme vs. arminianisme – hvilket syn er det rigtige?
Svar
Calvianisme og arminianisme er to systemer indenfor teologien, der begge forsøger at forklare forholdet mellem Guds almagt og menneskets ansvar i spørgsmålet om frelsen. Calvianismen er opkaldt efter John Calvin, en fransk teolog som levede mellem 1509-1564. Arminianismen er opkaldt efter Jacobus Arminius, en hollandsk teolog som levede mellem 1560-1609.
Begge systemer kan opsummeres med fem punkter. Calvianismen holder på, at mennesket er fuldstændigt fordærvet, mens arminianismen taler om en delvis fordærvelse. Fuldstændig fordærvelse betyder, at ethvert aspekt af menneskeheden er plettet af synd; derfor er det umuligt for mennesket, selv at komme til Gud. Delvis fordærvelse går ud på, at mennesket nok er fuldstændigt fordærvet, men ikke til en sådan grad, at det ikke kan vælge at tro på Gud i egen kraft.
Calvianismen bærer også det syn med sig, at udvælgelsen er ubetinget, mens arminianismen er troen på betinget udvælgelse. Ubetinget udvælgelse betyder, at Gud af egen vilje vælger individer til at blive frelst, og at frelsen aldrig sker på baggrund af noget værdigt hos modtageren. Betinget udvælgelse slår fast, at Gud vælger hvem der skal frelses, baseret på hans forud viden om, hvem der vil tro på Kristus for at blive frelst, og derved er betingelsen for frelse, at det enkelte menneske vælger Gud.
Calvianismen ser forsoningen som begrænset, mens arminianismen ser den som ubegrænset. Dette er det mest kontroversielle af alle fem punkter. Begrænset forsoning er det synspunkt, at Kristus kun døde for de udvalgte. Ubegrænset forsoning er det synspunkt, at Jesus døde for alle mennesker; men at hans død først træder i kraft, i det øjeblik, en person tager imod ham ved tro.
Calvianismen hævder også, at Guds nåde er uimodståelig, mens arminianismen mener, at mennesker kan modsige sig Guds nåde. Den uimodståelige nåde hævder, at når Gud kalder på et menneske, så vil det menneske uden tvivl blive frelst. Det synspunkt, at mennesker kan stå Guds nåde imod, fortæller, at Gud kalder på alle mennesker, men at mange mennesker står imod og forkaster dette kald.
Calvianismen står fast på de helliges udholdenhed, mens arminianismen taler om betinget frelse. De helliges udholdenhed er det syn, at et menneske, som er udvalgt af Gud, vil holde ud i tro, og ikke permanent vil fornægte Kristus eller vende sig fra ham. Betinget frelse er det synspunkt, at en troende kan vende sig fra Kristus af hans/ hendes egen vilje, og dermed miste frelsen.
Så hvilket syn er det rigtige – det calvinistiske eller det arminianistiske? Det er interessant at lægge mærke til, at der i Kristi legeme findes mange forskellige blandinger af calvinisme og arminianisme. Der findes calvinister, der følger alle fem punkter, og det samme gælder arminianister, men samtidigt findes der også calvinister, der følger tre af de nævnte fem punkter, og arminianister der følger to af dem fem punkter.
Mange troende ender med et syn, der er en blanding af disse to synspunkter. Det er i sidste ende vores holdning, at de to synspunkter begge kommer til kort, da de forsøger at forklare det uforklarlige. Det er umuligt for mennesker, at forstå et koncept af denne slags. Ja, Gud er fuldstændig almægtig, og kender alting. Ja, mennesker kaldes til at træffe et oprigtigt valg, og tro på Kristus for at blive frelst. Disse to fakta kan synes selvmodsigende, men i Guds sin giver de fuldkommen mening.
English
Calvianisme vs. arminianisme – hvilket syn er det rigtige?
