Spørgsmål
Hvad er dåben i Helligånden?
Svar
Man kan betegne Helligåndens dåb, som det værk Helligånden gør, når han sammenkobler den troende med Kristus, og med andre troende i Kristi legeme, som sker når en person bliver frelst. 1. Korinther 12:12-13 er det centrale sted i bibelen angående dåben i Helligånden: ”For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke” (1. Korinther 12:13). Selvom Romerne 6:1-4 ikke direkte nævner Guds Ånd, så beskriver det dog den troendes stilling ind for Gud med ord, der ligner skriftpassagen i 1. Korintherbrev: ”Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? Eller ved i ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.”
De følgende fakta er nødvendige, og hjælper med at stadfæste vores forståelse af dåben i Helligånden: 1. Korinther 12:13 slår klart fast, at alle er blevet døbt, og alle er blevet givet den samme ånd at drikke (den iboende ånd). Som det andet, så får den troende ikke på noget tidspunkt i skriften besked på at blive døbt med, i eller af Ånden, eller på nogen måde at søge Helligåndens dåb. Dette indikerer, at alle troende allerede har haft denne oplevelse. Som noget tredje, så synes Efeserne 4:5 at henvise til en åndsdåb. Her er Åndens dåb virkeligheden for enhver troende, ligesom ”en tro” og ”en Fader” er det.
Vi kan altså konkludere, at Åndens dåb gør to ting, 1) den sammenføjer Kristi legeme, og 2) den gør vores korsfæstelse med Kristus til virkelighed. At være i hans legeme, betyder for os, at vi også opstår med ham til et helt nyt liv (romerne 6:4). Derefter må vi bruge vores åndelige nådegaver, så Kristi legeme opretholdes og fungerer ordentligt, som vi kan læse i den sammenhæng, vi finder i 1. Korinther 12:13. At opleve den ene Ånds dåb, gør, at menigheden har den enighed, som vi læser om i Efeserne 4:5. Ved at være forbundet til Kristus igennem hans død, begravelse og opstandelse, ved Helligåndens dåb, er der dermed lagt grundlag for vores adskillelse fra den iboende synd, og for vores nye vandring i livet (Romerne 6:1-10; Kolossenserne 2:12).
English
Hvad er dåben i Helligånden?