settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad siger bibelen om dinosaurer? Er der dinosaurer i bibelen?

Svar


Når det kommer til spørgsmålet om dinosaurer i bibelen, så foregår der i disse tider en debat i den kristne verden omhandlende, hvor gammel jorden er, hvordan man i virkeligheden bør forstå 1. Mosebog, og hvordan vi skal fortolke alle de fysiske beviser, vi finder rundt omkring i dag. Dem, der tror på at jorden er ældre, er ofte enige i, at bibelen ikke nævner noget om dinosaurer, fordi dinosaurer, ifølge deres overbevisning, døde millioner af år før, at noget menneske levede på jorden. De mennesker, der skrev bibelen, kunne ikke have set en levende dinosaurus.

Dem, der tror på at jorden er yngre, er ofte enige i, at bibelen faktisk nævner dinosaurer, selvom den aldrig bruger udtrykket ”dinosaur” direkte. Den bruger i stedet det hebraiske ord ”tanniyn”, som er blevet oversat lidt forskelligt afhængigt af hvilken bibel, man læser i. Nogle gange er det ”havdyr”, og nogle gange ”slange.” Det oversættes oftest med ”drage.” En tanniyn lyder umiddelbart til at have været et kæmpe reptil (firben). Disse dyr nævnes næsten 30 gange i det gamle testamente, og befandt sig både på land og til vands.

Udover at nævne disse kæmpestore reptiler, så beskriver bibelen nogle væsener på en sådan måde, at lærde mener, at forfatterne må have beskrevet dinosaurer. ”Behemot” beskrives som værende det mægtigste af alle Guds skabninger, en kæmpe hvis hale sammenlignes med et cedertræ (Job 40.15). Nogle lærde har forsøgt at indentificere ”behemot” som enten en elefant eller en flodhest. Andre peger på, at elefanter og flodheste har meget tynde haler, som ikke nær ligner et cedertræ. Dinosaurer som brachiosuarus og diplodocus havde derimod kæmpemæssige haler, der kunne sammenlignes med et cedertræ.

Næsten alle gamle civilisationer har en form for kunst, der viser kæmpemæssige, reptillignende væsener. Petroglyffer, og selv små lerfigurer der er fundet i Nordamerika, ligner til forveksling moderne billeder af dinosaurer. Der findes hulemalerier i Sydamerika, der viser mennesker som rider på diplodocus-lignende væsener, og som utroligt nok, har billeder der ligner triceratops-lignende, pterodactyl-lignende, og tyrannosaurus rex-lignende væsener. Romerske mosaikker, mayansk potteværk, og babylonske bymure vidner alle om at mennesket har haft en transkulturel og geografisk ubegrænset fascination af disse væsener. Besindige vidnesbyrd, som eksempelvis Marco Polos Il Milione, er fyldt med fantastiske fortællinger om dyr, der skjuler på skatte. Udover den store mængde af antropiske og historiske beviser der findes for, at mennesker og dinosaurer har levet side om side, så findes der også fysiske beviser, som de fossile fodspor der er fundet af mennesker og dinosaurer sammen, på steder i Sydamerika og det vest-centrale Asien.

Så er der dinosaurer i bibelen? Det er en sag, der ikke er nogen konklusion i. Det afhænger af, hvordan du tolker de tilgængelige beviser, og hvordan du ser på verden omkring dig. Hvis bibelen fortolkes bogstaveligt, så er jorden yngre, og ideen om at mennesker og dinosaurer har levet side om side kan accepteres. Hvis mennesker og dinosaurer levede på samme tid, hvad skete der så med dinosaurerne? Selvom bibelen ikke omtaler dette, så døde dinosaurerne nok noget tid efter vandfloden, som et resultat af store, miljømæssige skifter, og det faktum at de blev jaget nådesløst af mennesker, indtil de uddøde.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om dinosaurer? Er der dinosaurer i bibelen?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries