Spørgsmål
Hvad betyder det, at man er ét kød i ægteskabet?
Svar
Begrebet ”et kød” stammer fra beretningen i 1. Mosebog, hvor Eva bliver skabt. I 1. Mosebog 2:21-24 beskrives den proces, hvor Gud skaber Eva ved at tage et ribben fra Adams side, mens han sover. Adam anerkendte, at Eva var en del af ham – at de faktisk var ”ét kød.” Udtrykket ”ét kød” betyder, at lige som vores legeme er en helhed, og ikke kan opdeles i enkelte dele og stadigvæk forblive en helhed, sådan tiltænkte Gud også, at det skulle være med det ægteskabelige forhold. Der er ikke længere tale om to enheder (to individer), men der er nu tale om en enhed (et gift par). Der findes flere aspekter ved denne nye enhed.
Hvad følelsesmæssige bindinger angår, så indtager det nye forhold førstepladsen i forhold til alle fortidige og fremtidige forhold (1. Mosebog 2:24). Nogle ægteskabspartnere fortsætter med at lægge større vægt på forholdet til deres forældre, frem for til deres ægtefælle. Dette er en sikker opskrift på ægteskabeligt kaos, og er en fordrejning af Guds oprindelige hensigt med at ”forlade og binde.” Et lignende problem kan opstå, når en ægtefælle begynder at få et tættere forhold til sit barn, for at de følelsesmæssige behov kan blive mødt, frem for at de bliver mødt hos hans eller hendes partner.
Følelsesmæssigt, åndeligt, intellektuelt, og økonomisk set, og på enhver anden, tænkelig måde set, er det meningen, at parret skal blive ét. På samme måde, som hver kropsdel på legemet tager sig af de andre kropsdele (maven fordøjer maden til fordel for legemet, hjernen beslutter, til gode for resten af legemet, hvad det skal gøre, hænderne arbejder til fordel for legemet, osv.), må hver partner i et ægteskab tage sig af hinanden. Begge må ikke længere tænke, at tjente penge tilhører ”mig”; men må se dem som ”vores” penge. I Efeserbrevet 5:22-33 og Ordsprogenes Bog 31:10-31 nævnes, hvordan denne ”enhed” kan blive en virkelighed, ved at nævne ægtemandens og hustruens roller, hver især.
Fysisk set bliver de ét kød, og resultatet ved dette ene kød ser man ved de børn, som deres enhed skaber; disse børn får en speciel, genetisk sammensætning, som er unik på grund af forældrenes enhed. Selv hvad det seksuelle aspekt af deres forhold angår, må en ægtemand og hustru ikke anse sit respektive legeme for sit eget, men som tilhørende sin partner (1. Korinther 7:3-5). Det er heller ikke meningen, at de skal fokusere på deres egen nydelse, men i stedet på, at deres partner opnår nydelse.
Denne enhed, og denne længsel om at støtte hinanden, er ikke noget, som sker automatisk, og da slet ikke efter menneskehedens syndefald. I 1. Mosebog 2:24 får manden at vide, at han skal ”binde” sig til sin hustru. Dette ord bærer på to meninger. Det ene handler om, at man er ”limet” til sin hustru, som er et billede på, hvor tæt den ægteskabelige relation bør være. Det andet aspekt har at gøre med at ”stræbe efter at kende” sin hustru. Det er meningen, at denne ”tilstræbende” holdning må fortsætte efter den bejlende tid, og hele vejen igennem ægteskabet. Den kødelige tendens er at gøre det, som ”føles godt for mig,” i stedet for at tænke på, hvad der vil være godt for ægtefællen. Og det er denne selviske holdning og det lavpunkt, som ægteskaber ofte ender i, efter at ”bryllupsrejsen er overstået.” I stedet for, at hver ægtefælle fokuserer på, hvordan hans eller hendes behov ikke bliver mødt, så bør de hver især fokusere på at møde ægtefællens behov.
Det er en godt ting, når to mennesker bor sammen og møder hinandens behov, men Gud har en større plan for ægteskabet end blot det. På samme måde som de måtte tjene Kristus før de blev gift (Romerne 12:1-2), er det nu meningen, at de skal tjene Kristus som en enhed, og opfostre børn som ønsker at tjene Gud (1. Korinther 7:29-34; Malakias 2:15; Efeserne 6:4). Priskilla og Akvila, som vi læser om i Apostlenes Gerninger 18, er gode eksempler på dette. Når et ægtepar stræber efter at tjene Kristus sammen, vil Åndens glæde komme til at fylde i deres ægteskab (Galaterne 5:22-23). I Edens Have var der tre til stede (Adam, Eva og Gud), og der var glæde. Så hvis Gud er i centrum i et ægteskab i dag, så vil der også være glæde til stede. Det er ikke muligt at have en ægte og fyldestgørende enhed uden Gud.
English
Vend tilbage til den danske
hjemmeside
