Spørgsmål
Hvorfor gjorde Gud Faraos hjerte hårdt?
Svar
I 2. Mosebog 7:3-4 læser vi, "Men jeg vil gøre Faraos hjerte hårdt, og jeg vil gøre mange tegn og undere i Egypten. Når Farao så ikke vil høre på jer, vil jeg lægge min hånd på Egypten og føre mine hærskarer, mit folk israelitterne, ud af Egypten under svære straffedomme." Det synes at være uretfærdigt af Gud at gøre Faraos hjerte hårdt, og så straffe Farao og Egypten for de ting, Farao valgte at gøre, da Hans hjerte var gjort hårdt. Hvordan kunne det være, at Gud gjorde Faraos hjerte hårdt, for bare at kunne dømme Egypten mere hårdt med plager?
For det første var Farao ikke en uskyldig eller gudfrygtig mand. Han var en brutal diktator, som stod for den frygtelige mishandling og undertrykkelse israelitterne oplevede. De var sandsynligvis over 1.5 millioner mennesker på den tid. De egyptiske faraoner havde gjort israelitterne til slaver igennem 400 år. En tidligere farao – og måske endda den samme farao, som vi læser om – befalede, at israelitiske spædbørn, som var hankøn, skulle slås ihjel ved fødslen (2. Mosebog 1:16). Den farao, som Gud gjorde hård, var en ond mand, og den nation han styrede, var enig med, eller gjorde i hvert fald ikke modstand imod, hans onde gerninger.
For det andet skete det mindst et par gange, at Farao selv gjorde sit hjerte hårdt, og ikke ville lade israelitterne gå: "Men farao gjorde sig hård og ville ikke høre på dem, sådan som Herren havde sagt" (2. Mosebog 8:15). "Men også denne gang forhærdede Farao sig og lod ikke folket gå" (2. Mosebog 8:28). Det lader til, at både Gud og Farao på den ene eller anden måde spillede en aktiv rolle i, at Faraos hjerte blev forhærdet. Jo mere plagerne fortsatte, desto mere alvorlige advarsler gav Gud Farao om den endelige dom, der ville komme. Farao valgte at bringe yderligere dom over sig selv og sin nation, ved at gøre sit eget hjerte hårdt over for Guds befalinger.
Det er muligt, at Gud på grund af Faraos hårdhjertethed valgte at gøre Faraos hjerte endnu hårdere, og tillod de sidste par plager, og så viste Sin herlighed til fulde (2. Mosebog 9:12; 10:20, 27). Farao og Egypten havde bragt disse domme over sig selv, gennem 400 års slaveri og massemord. Da syndens løn er død (Romerne 6:23), og Farao og Egypten havde syndet frygteligt imod Gud, ville det have været retfærdigt, hvis Gud havde tilintetgjort Egypten fuldstændigt. Derfor var det ikke uretfærdigt, at Gud gjorde Faraos hjerte hårdt, og det var ikke uretfærdigt at han bragte yderligere plager over Egypten. Ligeså frygtelige som de var, var plagerne faktisk en fremvisning af Guds nåde, ved at Han ikke fuldstændigt tilintetgjorde Egypten, hvilket ville have været en fuldkommen retfærdig straf.
I Romerbrevet 9:17-18 læser vi, "Skriften siger jo til Farao: 'Jeg har ladet dig fremstå netop for at vise min magt på dig, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden.' Så forbarmer han sig altså, over hvem han vil, og forhærder, hvem han vil.'" Set fra et menneskeligt perspektiv synes det forkert af Gud først at gøre en person hård, og derefter straffe den person, Han har gjort hård. Men bibelsk set har vi alle syndet over for Gud (Romerne 3:23), og syndens retfærdige straf er død (Romerne 6:23). Derfor er det ikke uretfærdigt af Gud, at Han gør en person hård og straffer ham; det er faktisk nådigt i sammenligning med, hvad personen fortjener.
English
Hvorfor gjorde Gud Faraos hjerte hårdt?
