Spørgsmål
Hvilke forskellige forsoningsteorier findes der?
Svar
Igennem kirkens historie har der eksisteret mange forskellige syn på forsoningen, som er blevet fremsat af forskellige individer eller kirkeretninger. Nogle af disse er sande, og nogle er falske. En af grundene til, at der findes en så stor grad af forskellige synspunkter, har at gøre med, at det gamle testamente og det nye testamente åbenbarer mange sandheder omkring Kristi forsonende gerning, hvilket gør det svært, hvis ikke umuligt, at finde en enkelt ”teori,” som fuldkomment kan indeholde eller forklare de umådelige skatte som hører forsoningen til. Når vi nærlæser Skriften, opdager vi de rigdomme og det mangesidede billede, som bibelen har omkring forsoningen, når den sammensætter mange relaterende sandheder angående den forløsning, som Kristus har tilvejebragt. En anden faktor, som spiller en vigtig rolle i forhold til de mange forskellige teorier omkring forsoningen, er, at meget af det vi kan lære omkring forsoningen må forstås ud fra den erfaring og det perspektiv, som Guds folk havde under det gammeltestamentlige ofringssystem.
Kristi forsoning, dens formål og alt det, den har bragt os, er i virkeligheden et så rigt emne, at der er blevet skrevet værker om den. Denne artikel vil i al sin enkelhed give et kort overblik over mange af de teorier, som er blevet fremsat på det ene eller andet tidspunkt. Når vi ser på de forskellige synspunkter der findes omkring forsoningen, så må vi huske på, at ethvert synspunkt som ikke vedkender sig menneskets syndighed, eller forsoningens erstatningsmæssige natur, i bedste tilfælde er mangelfuldt, og i værste tilfælde er et udtryk for kætteri.
Løsepenge til Satan: Dette synspunkt siger, at Kristi forsoningsværk blev udført som en løsesum til Satan, for at kunne købe menneskets frihed, og befri det fra at være en slave under Satan. Synspunktet beror på, at menneskets åndelige tilstand vidner om, at det er en slave af Satan, og at meningen med Kristi død var at sikre Guds sejr over Satan. Denne teori finder meget lidt opbakning i Skriften, hvis der overhovedet findes opbakning for den, og den har kun haft få tilhængere igennem kirkehistorien. Den er ubibelsk i den forstand, at den ser Satan, og ikke Gud, som den der krævede, at der måtte betales en pris for synden. Derfor glemmer den helt at huske på Guds krav om retfærdighed, som vi læser om igennem hele Skriften. Den har også et højere syn på Satan end den burde have, og mener at han har mere magt, end han faktisk har. Der findes ingen skriftmæssig opbakning hvad angår ideen om, at syndere skylder Satan noget, men igennem hele Skriften læser vi, at det er Gud som kræver en betaling for synden.
Rekapitulationsteori: Denne teori siger, at Kristi forsoning har omgjort menneskets retning i livet, så det ikke længere er ulydigt, men lydigt. Den tror på, at Kristi liv gentog alle de livsstadier som findes i et menneskes liv, og at den dermed omgjorde den ulydighedens vej som mennesket tog, og som begyndte med Adam. Denne teori har ikke skriftmæssig opbakning.
Dramatisk teori: Dette synpunkt ser på Kristi forsoningsværk på en sådan måde, at det sikrede sejren i en guddommelig konflikt mellem det gode og det onde, og at den vandt frigørelse til mennesket, så det ikke længere var en slave af Satan. Kristi død havde den betydning, at den skulle sikre Guds sejr over Satan, og desuden at skabe en vej for verden ud af ondskabens lænker.
Mystisk teori: Den mystiske teori ser på Kristi forsoningsværk som en sejr over hans egen, syndige natur, som kom i kraft af Helligånden. Tilhængerne af denne teori mener også, at kundskaben om dette på mystisk vis vil have en sådan indflydelse på mennesket, at det vil vække dets ”gudsbevidsthed.” De tror også på, at menneskets åndelige tilstand ikke er et resultat af synd, men blot er et udtryk for mangel på ”gudsbevidsthed.” Det er helt klart, at dette er ubibelsk. Hvis man skulle tro på dette, måtte man også tro på, at Kristus havde en syndig natur, men Skriften gør det meget klart, at Jesus var det perfekte Guds-menneske, som på alle måder var uden syndig natur (Hebræerne 4:15).
Teorien om moralsk påvirkning: Dette er troen på, at Kristi forsoningsværk var en demonstration af Guds kærlighed, som evner at gøre menneskets hjerte blødt, og får det til at omvende sig. Tilhængere af dette synspunkt mener, at mennesket er åndeligt sygt, og har brug for hjælp, og at mennesket bevæges til at tage imod Guds tilgivelse, når det ser Guds kærlighed til sig. De tror på, at formålet og meningen med Kristi død var at demonstrere Guds kærlighed til mennesker. Selvom det er rigtigt, at Kristi forsoningsværk er det ultimative eksempel på Guds kærlighed, så er dette synspunkt stadig ubibelsk, fordi det benægter menneskets sande, åndelige tilstand – det er dødt i sine overtrædelser og synder (Efeserne 2:1) – og det benægter, at Gud faktisk kræver en betaling for synden. Dette syn på Kristi forsoning gør, at menneskeheden står uden noget ægte offer, eller betaling for synd.
Eksempelteori: Dette synspunkt mener, at Kristi forsoningsværk blot giver os et eksempel på tro og lydighed, og inspirer mennesket til at leve i lydighed mod Gud. Tilhængere af dette synspunkt mener, at mennesket er åndeligt levende, og at Kristi liv og forsoning blot var eksempler på ægte tro og lydighed, og bør tjene det formål at det inspirerer mennesket til at leve et lignende liv i tro og lydighed. Denne teori og teorien om moralsk påvirkning ligner hinanden på den måde, at de begge benægter, at Guds retfærdighed faktisk forlanger, at der sker en betaling for synd, og at Kristi død på korset netop var denne betaling. Den største forskel mellem teorien om moralsk påvirkning og eksempelteorien er, at teorien om moralsk påvirkning siger, at Kristi død lærer os, hvor meget Gud elsker os, mens eksempelteorien siger, at Kristi død lærer os, hvordan vi bør leve. Det er klart, at Kristus er et eksempel for os, som er efterfølgelse værd, selv i hans død, men eksempelteorien anerkender ikke menneskets sande, åndelige tilstand, og at Guds retfærdighed kræver en betaling for synd, som mennesket ikke har evnen til at betale selv.
Kommerciel teori: Den kommercielle teori ser på Kristi forsoningsværk som noget, der bragte evig ære til Gud. Dette resulterede i, at Gud gav en belønning til Kristus, som han ikke havde brug for, og at Kristus gav denne belønning videre til mennesket. Tilhængere af dette synspunkt mener, at menneskets åndelige tilstand gør, at det vanærer Gud, og at Kristi død, som bragte Gud evig ære, derfor kan benyttes på syndere, så de bliver frelst. Ligesom mange af de andre teorier, så benægter denne teori den sande, åndelige tilstand, som findes i uigenfødte synderes natur, samt deres behov for en helt ny natur, som kun er tilgængelig i Kristus (2. Korinther 5:17).
Juridisk teori: Dette synspunkt ser på Kristi forsoningsværk som en demonstration af, hvor højt Gud agter sin lov, og hvordan hans holdning er over for synd. Det er igennem Kristi død, at Gud har en grund til at tilgive de menneskers synder, som omvender sig, og tager imod Kristi stedfortrædende død. Tilhængere af dette synspunkt mener, at menneskets åndelige tilstand er sådan, at det har overtrådt Guds morallov, og at meningen med Kristi død var, at han skulle være en stedfortræder for syndens straf. Da Kristus har betalt syndens straf, er det lovligt set muligt for Gud at tilgive dem, som tager imod Kristus som deres stedfortræder. Dette synspunkt kommer til kort, da det ikke lærer, at Kristus faktisk betalte straffen for enhver persons faktiske synd, men at hans lidelse i stedet vidner om, at Guds love blev overtrådt, og at en eller anden straf blev betalt.
Teorien om den strafferetslige stedfortræder: Denne teori ser Kristi forsoningsværk som værende et stedfortrædende offer, som tilfredsstillede Guds krav om retfærdighed over synd. Kristus betalte med sit offer straffen for menneskets synd, og bragte tilgivelse, tilregnede sin retfærdighed, og forligte mennesket med Gud. Tilhængere af dette synspunkt mener, at ethvert aspekt ved mennesket – hans sind, vilje og følelser - er blevet ødelagt af synd, og at mennesket er fuldstændigt fordærvet og åndeligt set død. Dette synspunkt mener, at Kristi død var betaling for synd, og at mennesket kan tage imod Kristi forsoningsværk som en betaling for synd, ved at tro. Dette syn på forsoningen stemmer bedst overens med Skriften hvad angår dets syn på synd, menneskets natur, og følgerne af Kristi død på korset.
English
Hvilke forskellige forsoningsteorier findes der?
