Spørgsmål
Hvad er nådegaven at tale i tunger?
Svar
Første gang i historien, at nogle talte i tunger, var på pinsedag i Apostlenes Gerninger 2:1-4. Apostlenes gik ud og delte evangeliet med folket, og talte til dem på disses egne tungemål: ”vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål” (ApG 2:11). Det græske ord, der betyder tunger, betyder bogstaveligt talt ”sprog”. Derfor betyder tungetale, at man taler på et sprog man ikke forstår, for at prædike for et andet menneske, som netop forstår dette sprog. I 1. Korinther kapitel 12-14 taler Paulus om mirakuløse gaver, og siger: ”Hvis jeg nu kommer og taler i tunger til jer, brødre, hvad gavn har i så af det, hvis jeg ikke også giver jer åbenbaring, kundskab, profeti eller belæring?” (1. Korinther 14:6). Ifølge apostlen Paulus, og samstemmigt med tungetalen beskrevet i Apostlenes Gerninger, så er tungetalen tilgængelig for den, som hører Guds budskab på hans eller hendes sprog, men nyttesløs for alle andre hvis ikke den bliver fortolket/ oversat.
Et menneske der besidder gaven at tolke tungetale (1. Korinther 12:30) kunne forstå hvad tungetaleren siger, selvom vedkommende ikke selv talte det omhandlende sprog. Derefter ville tungetalefortolkeren formidle tungetalens budskab til alle andre tilstede, så alle kunne forstå budskabet. ”Derfor skal den, der taler i tunger, bede om at kunne tolke det, han siger” (1. Korinther 14:13). Paulus’ konklusion angående tungetale, der ikke tolkes, er stærk: ”Men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger” (1. Korinther 14:19).
Gælder tungetale stadig i dag? I 1. Korinther 13:8 nævnes det, at tungetalen ophører, men forbinder ophørelsen med ankomsten af det ”perfekte” i 1. Korinther 13:10. Nogle peger på en forskel i bøjningen af de græske verber som nævner at profeti og kundskab ”ophører”, og så at tungetalen ”ophøres”, som bevis for, at tungetalen ophører før det ”perfekte” kommer. Selvom dette er muligt, så er det ikke helt klart ud fra teksten. Nogle peger på skriftsteder som Esajas 28:11 og Joel 2:28-29 som et bevis for, at tungetale var et tegn på Guds kommende dom. 1. Korinther 14:22 beskriver tungetale som ”et tegn.. for de ikke-troende.” Ifølge dette argument, så var tungetale en advarsel til jøderne om, at Gud ville dømme Israel for at fornægte Jesus Kristus som Messias. Derfor havde tungetale ikke længere et formål, efter at Gud havde dømt Israel, som han faktisk gjorde i år 70 (da romerne ødelagde Jerusalem). Selvom dette er muligt, så betyder det ikke, at opnåelsen af tungetalens primære formål ville betyde, at tungetalen ville ophøre. Skriften slår ikke fast nogen steder, at tungetale er ophørt.
Men hvis tungetale brugtes aktivt i menigheden i dag, så ville den fremføres i enighed med skriften. Den ville være et ægte og intelligent sprog (1. Korinther 14:10). Den ville have til formål at kommunikere Guds budskab til mennesker, der talte andre sprog (ApG 2:6-12). Den ville være overensstemmelse med det bud, Gud gav igennem apostlen Paulus, ”Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre, og én ad gangen, og der skal være én til at tolke det. Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud!” (1. Korinther 14:27-28). Det ville også passe overens med det, der står i 1. Korinther 14:33, ”For Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.”
Gud kan uden tvivl give et menneske evnen til at tale i tunger, for at istandsætte ham/ hende til at formidle Guds budskab til et andet menneske, der taler et andet sprog. Det er Hellligånden, der suverænt uddeler nådegaverne (1. Korinther 12:11). Tænk engang over, hvor langt mere produktive missionærer ville være, hvis de ikke behøvede at gå på sprogskole, og straks kunne tale til mennesker på disses egne sprog. Men det lader ikke til, at Gud gør det sådan. Tungetale lader ikke til at fungere i dag, på samme måde som på nytestamentlig tid, selvom det ville virke utroligt brugbart. Størstedelen af de troende, der hævder at praktisere tungetalens gave, gør det ikke i overensstemmelse med de skriftsteder, der nævnes ovenfor. Disse fakta fører os til den konklusion, at tungetale enten er ophørt, eller i det mindste er en sjældenhed i Guds plan for menigheden i dag.
English
Hvad er nådegaven at tale i tunger?
