Spørgsmål
Hvad er guddommeligt forsyn?
Svar
Guddommeligt forsyn har at gøre med de midler, som Gud styrer alt i universet ved og igennem. Doktrinen om guddommeligt forsyn siger, at Gud har kontrol over alle ting. Dette indbefatter universet som helhed (Salme 103:19), den fysiske verden (Matthæus 5:45), det, der vedrører nationerne (Salme 66:7), menneskefødsel og skæbne (Galaterne 1:15), menneskelig sejre og nederlag (Lukas 1:52), og beskyttelsen af sit folk (Salme 4:8). Denne doktrin står i direkte modsætning til ideen om, at universet styres ved tilfældet eller skæbnen.
Formålet, eller målet, med det guddommelige forsyn, er at Guds vilje bliver fuldført. For at sikre sig, at hans mål bliver opnået, så bestemmer Gud over menneskers handlinger, og arbejder igennem den naturlige verden. Når der findes naturlove, så viser det os bare, at Gud hele tiden handler i universet. Naturlovene har ikke i sig selv nogen egentlig magt, og de virker heller ikke uafhængigt. Naturlovene er i virkeligheden de regler og principper, som Gud har indsat til at styre verdens gang med.
Det samme gælder for det menneskelige valg. Det er meget virkeligt, at vi ikke kan vælge eller handle uafhængigt af Guds vilje. Alt det vi gør, og alt som vi vælger, er i fuldkommen overensstemmelse med Guds vilje – selv vore syndige beslutninger (1. Mosebog 50:20). Det korte af det lange er, at Gud kontrollerer vores valg og handlinger (1. Mosebog 45:5; 5. Mosebog 8:18; Ordsprogene 21:1), men han gør det på en sådan måde, at det ikke fratager os vort ansvar som moralsk handlende væsener, der er frie til at handle, og han fjerner heller ikke vores evne til at træffe valg.
Doktrinen om det guddommelige forsyn kan på en præcis måde opsummeres således: ”Fra evighed af, har Gud selv truffet beslutningen om, hvad der senere ville komme til at ske; men Gud står på ingen måde bag synd; og det menneskelige ansvar er heller ikke borttaget.” Den primære måde, som Gud udfører sin vilje på, er ved hjælp af sekundære årsager (f.eks. naturlovene, menneskelige valg). Med andre ord, så virker Gud indirekte gennem sekundære årsager til at fuldføre sin vilje.
Nogle gange virker Gud også direkte, for at føre sin vilje ud i livet. Disse gerninger kalder vi ofte for mirakler (altså, overnaturlige begivenheder, i modsætning til naturlige begivenheder). Et mirakel er et udtryk for, at Gud griber ind i den naturlige orden i en vis tidsramme, for at fuldføre sin vilje og sine formål. I Apostlenes Gerninger finder vi to gode eksempler på, at Gud direkte og indirekte handler for at fuldføre sin viljes forsæt. I Apostlenes Gerninger 9 læser vi om Saulus fra Tarsus’ omvendelse. Saulus/ Paulus oplever at blive slået blind af et lysglimt, og er den eneste som hører Guds stemme, som forvandler hans liv for evigt. Det var Guds vilje at bruge Paulus til at gøre hans vilje, og Gud brugte et direkte middel til at omvende Paulus med. Du kan tale med enhver, som er blevet omvendt til kristendommen, og vil nok aldrig høre en ligeså utrolig historie som denne. De fleste af os kommer til tro på Kristus ved at høre en prædiken, ved at læse en bog, eller igennem en udholdende vens eller familiemedlems vidnesbyrd. Ud over dette, så er der ofte omstændigheder i vores liv, som baner vejen for os – at vi mister vores job, at et familiemedlem dør, vores ægteskab fungerer ikke længere, eller der er afhængighed af visse stoffer. Men Paulus’ omvendelse var direkte og overnaturlig.
I Apostlenes Gerninger 16:6-10 ser vi Gud udføre sin vilje på en indirekte måde. Dette sker under Paulus’ anden missionsrejse. Gud ønskede at Paulus og hans selskab skulle rejse til Troas, men da Paulus forlod Antiokia i Pisidien, ønskede han at rejse øst mod Asien. Bibelen fortæller os, at Helligånden forbød dem at tale Guds Ord i Asien. Derefter ønskede de at rejse vestpå til Bitynien, men Kristi Ånd forhindrede dem i det, og de endte med at tage til Troas. Dette blev skrevet set i bakspejlet, men på det tidspunkt var der sikkert nogle logiske grunde til, at de ikke kunne rejse til de to regioner. Men efter at det var sket, gik det op for dem, at det var Gud som havde ledt dem på deres vandring – og dette kaldes for guddommeligt forsyn. Ordsprogenes Bog 16:9 taler om dette: ”Menneskets hjerte udtænker dets vej, men Herren styrer dets skridt.”
På den anden side set, så er der nogle som mener, at tanken om at Gud direkte eller indirekte skulle forfatte alting, umuliggør enhver tanke om, at vi er blevet givet en fri vilje. Hvis Gud er i fuldstændig kontrol, hvordan kan man så tale om, at vi er frie til at træffe beslutninger. Med andre ord, så må der være nogle ting, som ligger uden for Guds beslutning, hvis den frie vilje skal give nogen mening – såsom menneskets frihed til at vælge. Lad os et øjeblik antage, at dette er sandt. Hvilke konsekvenser får dette? Hvis Gud ikke har fuldstændig kontrol over alle eventualiteter, hvordan kan han så sikre vores evige frelse? I Filipperbrevet 1:6 siger Paulus, ”Han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.” Hvis Gud ikke kontrollerer alle ting, så er dette løfte, samt alle andre bibelske løfter, ugyldige. Vi kan ikke være helt forvissede og trygge om, at den frelsens gode gerning som begyndte, også vil blive fuldført.
Og hvis Gud ikke har al kontrol, så er han ikke længere almægtig, og hvis han ikke er almægtig, så er han ikke længere Gud. Så prisen ved at hævde, at der findes eventualiteter som ligger uden for Guds vilje, bliver, at Gud ikke længere er Gud. Og hvis vores ”frie” vilje kan erstatte det guddommelige forsyn, hvem er så Gud i sidste ende? Det er vi. Dette er helt uacceptabelt for ethvert menneske, som har en kristen verdensanskuelse. Det guddommelige forsyn ødelægger ikke vores frihed. I stedet for er det det guddommelige forsyn, som giver os evnen til at bruge vores frihed på den rigtige måde.
English
Hvad er guddommeligt forsyn?
