Spørgsmål
Har Jesus virkeligt levet? Er der historiske beviser på, at Jesus Kristus har levet?
Svar
Når nogen stiller dette spørgsmål, mener de ofte at det kvalificerede svar findes ”uden for bibelen”? Vi regner ikke den ide for gyldig, at bibelen ikke giver bevisførelse for Jesu eksistens. Det Nye Testamente indeholder hundredvis af referencer om Jesus Kristus. Der er dem, som mener at evangelierne blev forfattet i det andet århundrede efter vor tidsregning, og altså mere end hundrede år efter Jesu død. Selv hvis dette var tilfældet (hvilket vi i højeste grad omstrider), så regnes det, hvad ældgamle beviser angår, for højt pålideligt at en tekst er skrevet under 200 år efter begivenhederne. Desuden vil størstedelen af lærde (både kristne og ikke-kristne) indrømme, at Paulus’ breve (i hvert fald nogle af dem) faktisk blev skrevet af Paulus midt i det første århundrede, mindre end 40 år efter Jesu død. Hvad beviser for ældgamle manuskripter angår, så er dette utroligt velunderbyggede beviser for, at en mand ved navn Jesus levede i Israel i den første del af det første århundrede.
Det er også vigtigt at huske på, at romerne invaderede og ødelagde Jerusalem og det meste af Israel i år 70, og slagtede dets indbyggere. Hele byer blev bogstaveligt talt brændt ned til grunden. Derfor burde vi ikke blive overraskede over, at mange beviser for Jesu eksistens muligvis er blevet ødelagt. Mange af de øjenvidner, der havde set ham, blev slået ihjel. Disse fakta har højst sandsynligt begrænset det antal øjenvidneberetninger, der fandtes om Jesus.
Når vi tager i betragtning, at Jesu virke var begrænset til et relativt ligegyldigt område, i et lille hjørne af det romerske imperium, så kan vi faktisk finde en overraskende mængde af informationer om Jesus fra sekulære, historiske kilder. Nogle af de vigtigste historiske beviser om Jesus inkluderer:
Tactitus, en romer der levede i det første århundrede, og som regnes for at være en af de mest akkurate historikere fra det første århundrede, omtalte nogle overtroiske ”kristne” (fra Christus, som er latinsk for Kristus), som led under Pontius Pilatus under Tiberius’ regeringstid. Kejser Hadrians oversekretær Suetonius, skrev at en mand kaldet Chrestus (eller Kristus) levede i det første århundrede (Annaler 15.44).
Flavius Josefus er den mest berømte, jødiske historiker, der har levet. I hans værk Jødisk forhistorie, henviser han til Jakob, ”broderen til Jesus, som kaldtes Kristus”. Der er et kontroversielt vers (18:3), der lyder ”Og der var på denne tid en vis mand ved navn Jesus, hvis det er lovligt at kalde ham en mand.. For han var en, som gjorde utrolige gerninger.. Han var Kristus.. han viste sig i live for dem igen på den tredje dag, som de guddommelige profeter havde forudsagt, ligesom de havde forudsagt titusinde andre vidunderlige ting om ham”. En bestemt version lyder således: ”På denne tid var der en vis mand der hed Jesus. Hans handlinger var gode og han var kendt som en dydig mand. Og mange mennesker fra det jødiske folk og andre folkeslag blev hans disciple. Pilatus dømte ham til at blive korsfæstet og dø. Men de som blev hans disciple forlod ikke hans discipelskab. De vidnede om, at han havde vist sig for dem tre dage efter sin korsfæstelse, og at han var i live; ifølge dette var han måske Messias, om hvem profeterne havde berettet om undere”.
Julius Africanus citerer historikeren Thallus, i en beskrivelse angående det mørke, der fulgte efter Kristi korsfæstelse (Chronographiai, 18).
Plinius den yngre skrev i breve 10:96 om den kristne tilbedelsespraksis, og noterede bl.a. at de tilbad Jesus Kristus som Gud og var meget etiske, og han refererer også til kærlighedsmåltidet og Nadveren.
Den babyloniske talmud (Sanhedrin 43a) bekræfter at Jesus blev korsfæstet på påskeaften, og har desuden beskyldninger om at Kristus praktiserede trolddom og opmuntrede til jødisk frafald.
Lucian af Samosata var en græsk forfatter fra det andet århundrede, som indrømmede at Jesus blev tilbedt af kristne, introducerede en ny lære, og blev korsfæstet på grund af dette. Han sagde at Jesus’ lære inkluderede de troendes broderfællesskab, vigtigheden ved omvendelse, og vigtigheden ved at fornægte andre guder. Kristne levede efter Jesu bud, regnede sig selv for udødelige, og blev karakteriseret ved at de foragtede døden, frivillig hengivenhed, og fornægtelse af materielle goder.
Mara Bar-Serapion bekræfter at Jesus blev anset for at være både vis og dydig, blev regnet for at være Israels konge af mange, blev slået ihjel af jøderne, og levede i den lære, han underviste hans efterfølgere i.
Så har vi alle de gnostiske skrifter (Sandhedens evangelium, Johannes apokryf, Thomas’ evangelium, opstandelsens traktat, osv.), som alle nævner Jesus.
Faktisk kan vi næsten rekonstruere hele evangeliet af de tidlige, ikke-kristne kilder: Jesus blev kaldet Kristus (Josefus), gjorde ”magiske” gerninger, bragte en ny lære til Israel, og blev korsfæstet for dem på påskeaften (babylonske talmud) i Judæa (Tacitus), men påstod at være Gud og at han ville vende tilbage (Eliazar), hvilket hans efterfølgere troede på, hvorfor de tilbad ham som Gud (Plinius den yngre).
Der er overvældende beviser på at Jesus Kristus har eksisteret, både i sekulær bibelsk historie. Måske er det største bevis på, at Jesus faktisk eksisterede, at der bogstaveligt talt var tusinder af kristne i det første århundrede, hvilket inkluderer de tolv apostle, som var villige til at give deres liv som martyrer for Jesus Kristus. Mennesker vil dø for det, de tror på er sandt, men ingen vil dø for noget, de ved er en løgn.
English
Har Jesus virkeligt levet? Er der historiske beviser på, at Jesus Kristus har levet?
