Spørgsmål
Hvordan er himlen?
Svar
Himlen er et virkeligt sted, som bliver beskrevet i bibelen. Ordet ”himlen” læser vi 276 gange i det nye testamente alene. Skriften taler om tre himle. Apostlen Paulus blev ”rykket bort til den tredje himmel,” men det var ham ikke tilladt at åbenbare, hvad han oplevede der (2. Korinther 12:1-9).
Hvis der eksisterer en tredje himmel, så må der også eksistere to andre himle. Den første bliver oftest beskrevet som ”himlen” eller ”himmelhvælvingen” i det gamle testamente. Dette er den himmel, som indeholder skyer, og er det område, hvor fuglene flyver. Den anden himmel er den himmel, som befinder sig i det ydre rum, der hvor stjernerne, planeterne, og andre himmellegemer befinder sig (1. Mosebog 1:14-18).
Den tredje himmel, som vi ikke ved hvor befinder sig, er det sted, hvor Gud har sin bolig. Jesus lovede, at han ville gøre en plads (en bolig) rede i himlen for sande kristne (Johannes 14:2). Himlen er også det sted, hvor de gammeltestamentlige hellige, som døde i tilliden til Guds løfte om en forløser, befinder sig (Efeserne 4:8). Enhver som tror på Kristus, skal ikke fortabes, men have evigt liv (Johannes 3:16).
Apostlen Johannes var så privilegeret, at han så den himmelske by (Åbenbaringen 21:10-27). Johannes vidnede om, at himlen (den nye jord) havde ”Guds herlighed” (Åbenbaringen 21:11), som er et udtryk for Guds egen tilstedeværelse. Da der ikke findes nat i himlen, og da Gud selv er lyset, så er der ikke længere brug for solen og månen (Åbenbaringen 22:5).
Byen skinner i kraft af de dyreste ædelsten samt krystalklar jaspis. Himlen har tolv porte (Åbenbaringen 21:12) og tolv grundsten (Åbenbaringen 21:14). Det paradis, som var Edens have, vil blive genoprettet: livets vands flod vil atter flyde frit, og man vil igen have adgang til livets træ, som giver frugt hver måned, og hvis blade tjener til ”lægedom for folkeslagene” (Åbenbaringen 22:1-2). Uanset hvor velformuleret Johannes var i sin beskrivelse af himlen, så ligger oplevelsen af himlens virkelig uden for begrænsede menneskers evne at kunne beskrive (1. Korinther 2:9).
Himlen er et sted, hvor mange ting ”ikke mere” vil være. Der vil ikke være flere tårer, ikke mere smerte, og ikke mere sorg” (Åbenbaringen 21:4). Der vil ikke længere være adskillelse, for døden er blevet overvundet (Åbenbaringen 20:6). Den bedste ting ved himlen er vores Herre og frelsers nærvær (1. Johannes 3:2). Vi vil komme til at stå ansigt til ansigt med Guds lam, som elskede os, og ofrede sig selv for os, så at vi kan glæde os over hans nærvær i himlen for evigt.
English
Hvordan er himlen?