Spørgsmål
Hvad er bibelen for noget?
Svar
Ordet ”bibel” kommer fra de latinske og græske ord som betyder ”bog,” et passende navn, da bibelen er alle menneskers og alle tiders bog. Den er en bog ulig nogen anden, og i en klasse helt for sig.
Bibelen består af seksogtres bøger. De indeholder bøger om lovgivning, såsom i 3. Mosebog og 5. Mosebog; historiske bøger, såsom i Ezras bog og Apostlenes Gerninger; poetiske bøger, såsom Salmernes bog og Prædikerens bog; profetiske bøger, såsom Esajas bog og Johannes’ Åbenbaring; biografier, såsom i Matthæusevangeliet og Johannesevangeliet; og epistlerne (formelle breve), såsom Titusbrevet og Hebræerbrevet.
Forfatterne
Der var omkring 40 menneskelige forfattere, som forfattede bibelens bøger, som blev til over en periode på 1500 år. Forfatterne var konger, fiskere, præster, embedsmænd, landmænd, hyrder, og doktorer. Men ud af hele denne diversitet opstår der en enhed, som har fælles temaer vævet ind i sig.
Bibelens enhed skyldes i sidste ende, at den kun har én forfatter – Gud selv. Bibelen er ”indblæst af Gud” (2. Timotheus 3:16). De menneskelige forfattere skrev præcist det, Gud ønskede at de skulle skrive, og resultatet var Guds perfekte og hellige Ord (Salme 12:6; 2. Peter 1:21).
Fordelingen
Bibelen blev fordelt i to hoveddele: det gamle testamente og det nye testamente. For at gøre det kort, så handler det gamle testamente om en nation, og det nye testamente er historien om et menneske. Nationen var Guds måde at bringe dette menneske – Jesus Kristus – ind i verden.
Det gamle testamente beskriver etableringen og bevarelsen af nationen Israel. Gud lovede at bruge Israel til at velsigne hele verden (1. Mosebog 12:2-3). Da Israel først var blevet etableret som en nation, rejste Gud en familie op indenfor denne nation, hvorigennem velsignelsen skulle komme: Davids familie (Salme 89:3-4). Og det blev lovet, at der fra denne familie ville komme én mand, som skulle bringe den lovede velsignelse (Esajas 11:1-10).
Det nye testamente beskriver i detaljer denne lovede mands komme. Hans navn var Jesus, og han opfyldte det gamle testamentes profetier og levede et perfekt liv, døde og blev til frelser, og blev oprejst fra de døde.
Hovedpersonen
Jesus er bibelens hovedperson – hele bogen handler faktisk om ham. Det gamle testamente forudsiger hans og baner vejen for hans komme til verden. Det nye testamente beskriver hans komme og hans fuldbragte værk, som bringer frelse til en syndig verden.
Jesus er mere end en historisk person; faktisk er han mere end et menneske. Han er Gud, kommet i kød, og hans komme var den vigtigste begivenhed i verdenshistorien. Gud selv blev et menneske, for at give os et klart og forståeligt billede af, hvem han er. Hvordan er Gud så? Han er ligesom Jesus; Jesus er Gud i menneskelig skikkelse (Johannes 1:14, 14:9).
En kort opsummering
Gud skabte mennesket og satte ham i et perfekt miljø; men mennesket gjorde oprør mod Gud og faldt bort fra alt det, Gud ville at han skulle være. Gud placerede verden under en forbandelse pga. synden, men straks efter iværksatte han en plan om at genoprette menneskeheden og hele skabelsen til dens tidligere herlighed.
Som et led i denne genoprettelsesplan kaldte Gud Abraham ud af Babylonien og til Kanaan (omkring år 2000 f.kr.). Gud gav et løfte til Abraham, hans søn Isak, og hans barnebarn Jakob (også kaldet Israel) om at han ville velsigne verden gennem én af deres efterkommere. Israels familie emigrerede fra Kanaan til Egypten, hvor de voksede og blev en nation.
Omkring år 1400 f.kr. ledte Gud Israels efterkommere ud af Egypten under Moses’ ledelse, og gav dem løfteslandet, Kanaan, til at være deres eget land. Igennem Moses gav Gud loven og oprettede en pagt (testamente) med Israels folk. Hvis de ville forblive trofaste overfor Gud, og ikke følge de omkringliggende nationers afgudsdyrkelse, så ville de have fremgang. Men hvis de forlod Gud og fulgte afguder i stedet, så ville Gud ødelægge deres nation.
Omkring 400 år senere, i den tid hvor David og hans søn Salomon regerede, blev Israel bygget op til at være et stort og mægtigt kongerige. Gud lovede David og Salomon at en af deres efterkommere ville komme til at regere som evig konge.
Efter Salomons kongedømme blev nationen Israel delt i to. De ti nordlige stammer blev kaldt for ”Israel,” og de forblev i omkring 200 år, indtil Gud dømte dem for deres afgudsdyrkelse. Assyrien tog Israel som fange i omkring 721 f.kr. De to sydlige stammer blev kaldt for ”Juda,” og de forblev lidt længere tid, men vendte sig også til sidst bort fra Gud. Babylon tog dem som fanger i omkring år 600 f.kr.
Omkring 70 år senere, bragte Gud i sin nåde en rest af disse fanger tilbage til deres eget land. Jerusalem, som var hovedstaden, blev genopbygget i år 444 f.kr., og Israel fik atter etableret en national identitet. Og dermed ender det gamle testamente.
Det nye testamente begynder omkring 400 år senere med Jesu Kristi fødsel i Betlehem. Jesus var den efterkommer som Abraham og David fik løfte om ville komme, den Ene som skulle opfylde Guds plan om at genløse menneskeheden og genoprette skabningen. Jesus færdiggjorde trofast sit værk – han døde for synd og opstod fra de døde. Kristi død ligger som et fundament for den nye pagt (testamente) med verden. Alle som tror på Jesus vil blive frelst fra synd og leve evigt.
Efter sin genopstandelse sendte Jesus sine disciple ud for at sprede budskabet om hans liv og kraft til at frelse. Jesu disciple tog i enhver retning og spredte det glade budskab om Jesus og frelsen. De rejste gennem Lilleasien, Grækenland, og det romerske rige. Det nye testamente afsluttes med en forudsigelse om Jesu tilbagevenden, hvor han vil dømme den vantro verden og befri skabningen fra sin forbandelse.
English
Hvad er bibelen for noget?
