Spørgsmål
Hvem skabte Gud? Hvor kom Gud fra?
Svar
Et typisk argument fra ateister og skeptikere lyder, at hvis alle ting har en oprindelse, så må Gud også have en oprindelse. Konklusionen er, at hvis Gud havde brug for en oprindelse, så var han ikke Gud (og hvis Gud ikke er Gud, så er der selvfølgelig ikke nogen Gud). Der er en mere sofistikeret version af spørgsmålet ”hvem skabte Gud?” Alle ved, at der ikke er noget, der ikke kommer et sted fra. Så hvis Gud er ”noget”, så må han jo have en oprindelse, ikke sandt?
Dette er et snedigt spørgsmål, fordi det indeholder en falsk antagelse om, at Gud kommer et sted fra, og derfor spørger hvor dette sted er. Svaret på dette spørgsmål er, at spørgsmålet slet ikke giver mening. Det er ligesom at spørge, ”hvad dufter blå af?” Blå er ikke i en kategori af ting, der dufter, og derfor er spørgsmålet i sig selv ugyldigt. På samme måde er Gud heller ikke i en kategori, der omhandler at være skabt eller at have en oprindelse. Gud har ikke en oprindelse, og han er heller ikke skabt – han eksister simpelthen bare.
Hvordan kan vi så vide det? Jo, det kan vi vide, fordi vi ved, at der ikke opstår noget af ingenting. Så hvis der har været et tidspunkt, hvor ingenting har eksisteret, så ville ingenting nogensinde være blevet skabt. Men ting eksisterer jo. Så siden der aldrig har været ingenting, så må noget altid have været skabt. Denne evigt eksisterende ting kalder vi Gud. Gud er den eneste skabning der ikke har en oprindelse, og årsagen til at alt andet bliver skabt. Gud er den ikke-skabte Skaber, som har skabt universet og alting i det.
English
Hvem skabte Gud? Hvor kom Gud fra?