Spørgsmål
Hvornår/ hvordan modtager vi Helligånden?
Svar
Apostlen Paulus lærer os klart, at vi modtager Helligånden i det øjeblik, vi tager imod Jesus Kristus som vores frelser. I 1. Korinther 12:13 står der, ”For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.” I Romerne 8:9 står der, at hvis et menneske ikke har Helligånden, så hører det menneske ikke til Jesus Kristus: ”Men i er ikke i kødet, i er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til.” Og i Efeserne 1:13-14 opdager vi, at Helligånden er seglet på frelse for alle dem, som tror: ”I ham blev også i, da i hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – i ham blev også i, da i kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet på vor arv, indtil forløsningens dag kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.”
Disse tre skriftpassager gør det klart, at man modtager Helligånden i det øjeblik, man bliver frelst. Paulus kunne ikke sige, at vi alle blev døbt med én ånd, og blev givet én ånd at drikke, hvis ikke alle af de korinthiske troende havde Helligånden. I Romerne 8:9 står det i et endnu stærkere sprog, at hvis et menneske ikke har Helligånden, så hører det ikke til Kristus. Derfor er besiddelsen af Helligånden et livsvigtigt kendetegn på, at man er frelst. Og Helligånden kunne heller ikke være beseglingen på frelse (Efeserne 1:13-14), hvis han ikke modtages i det øjeblik, man frelses. Mange skriftsteder gør det aldeles klart, at vores frelse er sikret i det øjeblik, vi tager imod Jesus Kristus som vores frelser.
Dette spørgsmål er kontroversielt, fordi der ofte er forvirring omkring Helligåndens opgaver. Modtagelsen/ indgydelsen af Ånden sker i det øjeblik, man frelses. Åndens fylde er noget, der sker progressivt i den kristnes liv. Selvom vi står fast på, at Helligåndens dåb sker i det øjeblik, en troende kommer til tro, så er det ikke alle kristne der har denne overbevisning. Dette gør nogle gange, at Helligåndens dåb forvirres med at ”modtage Ånden” som en handling der sker efter frelsen.
Hvordan modtager vi så Helligånden? Vi modtager Helligånden, ved ganske enkelt at tage imod Herren Jesus Kristus som vores frelser (Johannes 3:5-16). Hvornår modtager vi Helligånden? Helligånden bliver vores permanente eje i det øjeblik, vi tror.
English
Hvornår/ hvordan modtager vi Helligånden?