Spørgsmål
Hvad er kenosis?
Svar
Begrebet kenosis henviser til til doktrinen om, hvordan Kristus ”udtømte sig selv” i Sin inkarnation. Ordet kommer fra det græske i Filipperbrevet 2:7, hvor der står, at Han ”gav afkald på det [at være lig med Gud], tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig” (På engelsk bruges udtrykket ”He emptied Himself,” altså, at Han ”udtømte Sig selv,” i stedet for ”gav afkald på”). Ordet, som [på engelsk] er oversat ”udtømte,” er en form af ordet kenoó, hvorfra vi får ordet kenosis.
Læg mærke til, at Filipperbrevet 2:7 ikke gør det klart, præcis hvad Guds Søn udtømte Selv for. Og her må vi være forsigtige med ikke at gå udover det, som Skriften siger. Jesus udtømte ikke Sig Selv for Sine guddommelige egenskaber – der nævnes ikke sådanne egenskaber i verset, og det er klart i evangelierne at Jesus besad Guds kraft og visdom. Da Han stilnede stormen, er bare ét af de steder, hvor Jesu guddommelige magt kom til udtryk (Markus 4:39). Guds Søn holdt ikke op med at være Gud ved at komme til jorden, og Han blev ikke en ”ringere gud.” Uanset hvad ”udtømningen” betød, så forblev Jesus fuldt ud Gud: ”For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod” (Kolossenserne 2:9).
Det er bedre at tænke på Kristi ”udtømning” af Sig Selv, som en læggende de privilegier til side, som var Hans i himlen. I stedet for at forblive på tronen i himlen, ”gjorde han sig til intet” (oversættelse fra en anden engelsk version af Filipperne 2:7). Da Han kom til jorden, ”opgav han sine guddommelige privilegier” (oversættelse af endnu en engelsk version af verset). Han slørede Sin herlighed, og valgte at indtage en tjeners stilling.
Kenosisen var at give afkald på sig selv, og betød ikke, at Han udtømte Sig Selv for Sin guddommelighed. Det var heller ikke en udveksling af guddommelighed for menneskelighed. Jesus ophørte aldrig med at være Gud på noget tidspunkt i Sin jordiske tjeneste. Men Han tilsidesatte Sin himmelske herlighed. Han afstod også frivilligt fra at bruge Sin guddommelighed til at gøre tingene lettere for Sig Selv. Kristus underlagde Sig i Sin jordiske tjeneste helt under Faderens vilje (Johannes 5:19).
Som en del af kenosisen handlede Jesus nogle gange indenfor menneskehedens begrænsninger. Gud bliver ikke træt eller tørstig, men det gjorde Jesus (Johannes 4:6; 19:28). Gud ved alle ting, men det lader mindst en gang til, at Jesus opgav brugen af Sin alvidenhed (Matthæus 24:36). Andre gange var Jesu alvidenhed i fuldt spil (Lukas 6:8; Johannes 13:11; 18:4).
Der findes nogle falske lærere, som tager kenosis-konceptet for langt, og siger, at Jesus opgav al eller noget af Sin guddommelige natur, da han kom til jorden. Dette kætteri refereres der nogle gange til som kenosis-teori, men et bedre udtryk vil være kenoticisme eller kenotisk teologi, for at adskille det fra den bibelske forståelse af kenosis.
Når det handler om kenosisen, fokuserer vi alt for ofte på det, som Jesus opgav. Kenosisen handler også om det, som Kristus tog på sig. Jesus føjede en menneskelig natur til Sin guddommelige natur, hvorved Han ydmygede Sig selv for vores skyld. Jesus gik fra at være herlighedernes herlighed i himlen, til at blive et menneske, som blev slået ihjel på et kors. Filipperbrevet 2:7-8 proklamerer, at Han ”tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.” I det ultimative eksempel på ydmyghed blev universets Gud et menneske og døde for Sin skabning.
Kenosisen er, at Kristus tager den menneskelige natur på Sig, med alle dens begrænsninger, dog uden synd. Som en bibelforsker har skrevet, ”Han forblev i Sin inkarnation ’i Guds skikkelse,’ og således er Han Herre og Hersker over alt, men Han accepterede også tjenerens natur som en del af Sin menneskelighed” (J. J. Müller, The Epistles of Paul to the Philippians and to Philemon, p. 82).
English
Hvad er kenosis?
