Spørgsmål
Hvad siger bibelen om kirkedisciplin/ ekskommunikation?
Svar
Ekskommunikation er den formelle måde at tage et individs kirkemedlemsskab bort på, og den uformelle måde at adskille sig fra det individ på. I Matthæus 18:15-20 nævnes den procedure som følger en sådan situation og den autoritet som kirken har fået til at gøre dette. Det fortæller os at ét individ (som regel den person, som er blevet krænket) skal tage hen til krænkeren. His han/ hun ikke angrer, så skal to eller tre gå hen og få situationen bekræftet, samt at få krænkerens modvilje mod at angre bekræftet. Hvis der stadig ikke findes noget tegn på anger, så skal situationen tages op i kirken. Denne proces er aldrig ”ønskelig,” ligesom en far heller aldrig bryder sig om at skulle disciplinere sine børn. Det er dog ofte nødvendigt at gøre dette. Det er ikke formålet at være ondskabsfuld eller at sige ”jeg er helligere end dig.” I stedet er formålet at en person fællesskab med Gud og med andre troende bliver genoprettet. Det må gøres i kærlighed overfor individet, og i lydighed mod og ære overfor Gud, og for at handle gudfrygtigt til fordel for de andre i kirken.
Bibelen giver faktisk et eksempel på, at det var nødvendigt at ekskommunikere i en lokal kirke – i kirken i byen Korinth (1. Korinther 5:1-13). I dette skriftstykke giver apostlen Paulus nogle af bibelens begrundelser for at ekskommunikere. En årsag (som ikke nævnes direkte i stykket) er for Kristi vidnesbyrds (og hans kirkes) skyld overfor ikke-troende. Da David syndede med Batsheba, var en af konsekvenser for hans synd at den ene Sande Guds navn blev vanæret af Guds fjender (2. Samuel 12:14). En anden grund til det er, at synd er ligesom kræft; hvis den får lov at eksistere, så breder den sig til dem som er tæt på, på samme måde som ”den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen” (1. Korinther 5:6-7). Paulus forklarer også, at Jesus frelser os for at vi ikke skal have noget med synden at gøre, så at vi kan være ”usyrede” eller fri fra det, som skaber åndeligt forfald (1. Korinther 5:7-8). Kristi ønske for sin brud, kirken, er at hun må være ren og ubesmittet (Efeserne 5:25-27).
Et andet formål med ekskommunikation er også på langt sigt at gøre livet bedre for den, som kirken disciplinerer. I 1. Korintherbrev 5:5 står der, at ekskommunikation er en måde at den ikke-angrende synder bliver ”overgivet til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag” (1. Korinther 5:5). Dette betyder, at Gud på en eller anden måde kan bruge Satan (eller en af hans dæmoner) som et disciplinerende værktøj der virker fysisk i synderens liv, for at denne virkeligt når til en ægte omvendelse i hans/ hendes hjerte.
Lad os håbe på at kirkers disciplinerende handlinger har succes med at skabe en gudfrygtig sorg og ægte omvendelse. Når dette sker, så kan individet blive en del af fællesskabet igen. Manden som nævnes i 1. Korintherbrev 5 omvendte sig, og Paulus opmuntrede kirken til at lade ham deltage i kirkens fællesskab igen (2. Korinther 2:5-8). Desværre har disciplinære handlinger, selv når de gøres i kærlighed og på den rigtige måde, ikke altid held med at skabe en sådan genoprettelse til fællesskab. Men selv når den kirkelige disciplin kommer til kort, og ikke når sit mål om at skabe omvendelse, så er det stadig en nødvendighed for at nå de andre gode formål, som er nævnt ovenfor.
Vi har sikkert alle været vidner til, hvordan en lille drengs opførsel kan være, når han har fået lov til at gøre som han selv vil, uden konsekvent disciplin. Det er ikke noget at råbe hurra for. Og en sådan måde at være forælder på er heller ikke kærlig, for den spår om en mørk fremtid for det barn. En sådan adfærd vil afholde barnet fra at danne meningsfyldte forhold, og at gøre tingene rigtigt i de fleste situationer. På samme måde er den kirkelige disciplin heller aldrig behagelig eller let at udføre, men den er ikke kun nødvendig, men også kærlig. Desuden befaler Gud at vi handler på denne made.
English
Hvad siger bibelen om kirkedisciplin/ ekskommunikation?
