Spørgsmål
Hvad er det kristne syn på kloning af mennesker?
Svar
Selvom bibelen ikke direkte beskæftiger sig med dette emne, kloning af mennesker, så findes der principper i Skriften, som giver lys omkring dette koncept. Kloning kræver både DNA og fosterceller. Som det første, så fjerner man DNA fra fostercellens kerne. Den celle, som modtager den nye, genetiske information, måtte have fået dens egen DNA fjernet, så den kunne modtage ny DNA. Hvis cellerne modtager den nye DNA, så dannes der en ny fostercelle. Men fostercellen kan også afvise den nye DNA, og dø. Det er også meget muligt, at fosteret ikke kan overleve, når det oprindelige, genetiske materiale bliver fjernet fra dets kerne. I mange tilfælde bruger man mange fostre når kloning er blevet forsøgt, for at forøge chancerne for, at der sker en succesrig implantation af det nye, genetiske materiale. Selvom det er muligt for en kopiskabning at blive skabt på denne måde (for eksempel, fåret Dolly), så er chancerne for at skabe en skabning, som ikke har variationer, og at gøre det uden komplikationer, ekstremt svært.
Det kristne syn på den proces, som kloning af et menneske er, kan klargøres ved hjælp af flere skriftmæssige principper. For det første, så er mennesker skabt i Guds billede, og er derfor unikke. 1. Mosebog 1:26-27 siger, at mennesket er skabt i Guds billede og lighed, og er unik blandt hele skabningen. Det er klart, at menneskeliv er noget, som har stor værdi, og ikke må blive misbrugt, som en vare man bare kan købe og sælge. Nogle mennesker har bakket op omkring kloning af mennesker, med det formål at man skabe erstatningsorganer til mennesker, som har brug for en transplantation, men ikke kan finde en velegnet donor. Tænkningen går ud på, at hvis man tager noget af sin egen DNA, og skaber et kopiorgan som er sat sammen af denne DNA, ville det i høj grad mindske risikoen for, at organet blev afvist. Selvom det godt kan være sandt, så er problemet, at man sætter en billig pris på menneskeliv. Kloningsprocessen kræver, at man bruger menneskefostre. Selvom man kan genere celler til at skabe nye organer, så er det nødvendigt at dræbe flere fostre, for at få fat i den nødvendige DNA. Det betyder faktisk, at kloning ”smider” mange menneskefostre væk som ”affald,” og ødelægger chancerne for, at disse fostre kan vokse og modnes helt.
Mange mennesker tror ikke på, at livet begynder ved undfangelsen, hvor fostret danner sig, og mener derfor ikke, at fostre er faktiske mennesker. Bibelen har et andet syn på dette. I Salmernes Bog 139:13-16 står der, ”Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud. Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb. Da jeg endnu var et foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet.” Forfatteren, David, erklærer altså, at Gud kendte ham personligt, inden han blev født, som betyder, at han var et menneske med en gudsbestemt fremtid, allerede ved undfangelsen.
Desuden taler Esajas’ Bog 49:1-5 om, at Gud kalder Esajas til sin tjeneste som profet, da han stadig er i sin moders mave. Johannes Døber blev også fyldt med Helligånden, mens han stadig var i moders liv (Lukas 1:15). Alle disse ting peger på det bibelske standpunkt, at livet begynder ved undfangelsen. I lyset af dette, må vi sige, at kloning af mennesker, med sin ødelæggelse af menneskefostre, ikke i overensstemmelse med det bibelske syn på menneskeliv.
Desuden må der, hvis menneskeheden er blevet skabt, også være en Skaber, og derfor er menneskeheden underlagt, og ansvarlig over for, denne Skaber. Selvom populær tænkning – såsom sekulær psykologi, og humanistisk tænkning – vil få os til at tro, at mennesket kun er ansvarlig over for sig selv, og at mennesket er den ultimative autoritet, så siger bibelen noget andet. Guds skabte mennesket, og gav ham ansvar for jorden (1. Mosebog 1:28-29, 9:1-2). Med dette ansvar fulgte en ansvarlighed over for Gud. Mennesket har ikke den ultimative autoritet over sig selv, og derfor har han ikke ret til at træffe beslutter, som handler om menneskelivets værdi. Derfor er videnskaben heller ikke en autoritet, som man bruger til at bestemme etikken omkring kloning af mennesker, abort, eller medlidenhedsdrab. Ifølge bibelen, så er det Gud alene, som har den retmæssige og suveræne kontrol over menneskeliv. Hvis man forsøger at kontrollere sådanne ting, så placerer man sig selv i Guds sted. Det er klart, at mennesket ikke må gøre sådan.
Hvis vi ser på mennesket, som om det bare er endnu en skabning, og ikke som den unikke skabning, det i virkeligheden er, så er det ikke svært bare at se mennesker som en række mekanismer, som har brug for vedligeholdelse og reparation. Men vi er ikke bare er en samling af molekyler og kemikalier. Bibelen fortæller os, at Gud skabte hver eneste af os, og har en specifik plan for hver af os. Desuden ønsker han et personligt forhold til hver af os, gennem sin søn, Jesus Kristus. Selvom der er aspekter af kloning af mennesker, som synes at være til gavn, så har menneskeheden ikke kontrol over, hvilken retning kloningsteknologien bevæger sig i. Det er tåbeligt at antage, at det kun er gode intentioner, som kommer til at bestemme, hvordan kloning vil blive brugt. Mennesket er ikke i en position, hvor det kan håndtere det ansvar, eller har den nødvendige dømmekraft, som er nødvendig for at styre kloningen af mennesker.
Et ofte stillet spørgsmål handler om, hvorvidt et klonet menneske, hvis altså det en dag bliver muligt at klone mennesker, ville have en sjæl. I 1. Mosebog 2:7 står der, ”Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.” Her har vi beskrivelsen af, at Gud skaber en levende menneskesjæl. Sjæle er noget vi er, og ikke noget vi har (1. Korinther 15:45). Spørgsmålet er, hvilken slags levende sjæl, som kloning af mennesker ville skabe? Det er ikke et spørgsmål, som vi kan give et konkluderende svar på her. Det lader dog til, at hvis man havde succes med at klone et menneske, så ville den klon være lige så meget et menneske, inklusive at være en evig sjæl, som ethvert andet menneske.
English
Hvad er det kristne syn på kloning af mennesker?
