Spørgsmål
Er kreationisme videnskabelig?
Svar
I øjeblikket er der ret megen debat omkring kreationismens validitet. Man kan definere kreationismen som ”troen på at universet og levende organismer stammer fra specifikke, guddommelige skabelseshandlinger, som beskrevet i bibelen, snarere end naturlige processer, såsom evolution.” Kreationistisk videnskab bliver ofte afvist af den sekulære verden, og bliver beskyldt for ikke at have videnskabelig værdi. Men kreationisme er helt klart forenelig med en videnskabelig tilgang til ethvert emne. Kreationismen giver forklaringer om begivenheder fra den virkelige verden, om steder, og om ting. Den er ikke bare optaget af subjektive ideer og abstrakte koncepter. Der er etableret videnskabelige fakta, der stemmer overens med kreationismen, og måden, hvorpå disse fakta relaterer til hinanden, lægger også op til en kreationistisk tolkning af tingene. Ligesom andre brede, videnskabelige ideer bliver brugt til at skabe sammenhæng mellem en række fakta, gør kreationismen det ligeså.
I modsætning til ”naturalismen,” der defineres som ”et filosofisk synspunkt, der handler om hvordan alle ting er opstået af naturlige baggrunde og årsager, hvor overnaturlige eller åndelige forklaringer bliver ekskluderet, eller ikke bliver medregnet,” hvordan er kreationismen så videnskabelig? Det må her indrømmes, at det afhænger af hvordan man definerer ordet ”videnskabelig.” Det sker alt for ofte, at man anser ”videnskab” og ”naturalisme” for at være en og samme ting, hvilket gør, at kreationistens synspunkt pr. definition bliver udeladt. Men en sådan definition kræver en irrationel ærefrygt for naturalismen. Videnskab defineres som ”observationen, identifikationen, beskrivelsen, den eksperimentelle undersøgelse, og teoretiske forklaring af fænomener.” Der er ikke noget, der i og af sig selv kræver, at videnskaben er naturalistisk. Ligesom kreationismen, kræver naturalismen også en række forud indtagelser der ikke er skabt af eksperimenter. Deres værdi er ikke anslået af data, og stammer ikke fra testresultater. Disse filosofiske forud indtagelser bliver godkendt, inden man overhovedet har indsamlet nogen form for data. Og da både naturalismen og kreationismen er under stærk indflydelse af disse forud indtagelser, der hverken er bevisbare eller målbare, og kommer ind i diskussionen længe før fakta gør det, er det rimeligt at sige, at kreationisme er mindst ligeså videnskabelig som naturalisme.
Ligesom naturalismen, kan kreationismen også være ”videnskabelig” i den forstand, at den er i overensstemmelse med videnskabelige metoder til at opdage nyt med. Men disse to koncepter er ikke videnskaber i og af sig selv, fordi begge synsvinkler indeholder synspunkter, som ikke kan anses for at være ”videnskabelige” i den almindelige forstand. Man kan ikke afkræfte hverken kreationismen eller naturalismen; intet eksperiment kan definitivt modbevise det ene eller andet. Ingen af de to er forudsigende; de hverken skaber eller forøger evnen til at forudsige noget om et udfald. Når man ser tingene på baggrund af disse to pointer alene, ser vi, at der ikke er nogen logisk grund til at anse det ene som mere videnskabeligt gyldig end det andet.
En af de store årsager til, at naturalismen vrager kreationismen, har at gøre med ideen om mirakler. Ironisk nok vil naturalister typisk sige, at mirakler, såsom en speciel skabelse, er umulige fordi de er i modstrid med naturlovene, som er blevet klart og historisk observeret. Et sådant syn på tingene er ironisk af flere grunde. Som eksempel, så tænk engang på abiogenesis, som er teorien om, at livet er udsprunget af ikke-levende stof. Abiogenesis er et af de mest grundigt modbeviste koncepter indenfor videnskaben. Alligevel antager et sandt, naturalistisk syn på tingene, at livet på jorden – selvreproducerende, selvopretholdende, komplekst, organisk liv – opstod fra ikke-levende materie. Dette er aldrig blevet observeret i hele menneskehedens historie. De nødvendige, evolutionære forandringer det kræver, for at en skabning bliver til en mere kompleks form, er heller aldrig blevet observeret. Så der er faktisk større beviser for Skriftens påstande om det ”mirakuløse,” sådan forstået, at Skriften giver dokumenterede beretninger om, at der er sket mirakler. Hvis man skal stemple kreationismen som uvidenskabelig på grund af påstanden om mirakler, kræver det en lignende stempling af naturalismen.
Der findes mange fakta, der bliver brugt på begge sider i den kreationistiske versus naturalistiske debat. Fakta er fakta, men man kan ikke sige, at fakta absolut kræver én bestemt tolkning. Uenigheden mellem kreationisme og sekulær naturalisme har alt at gøre med forskellige tolkninger. Hvis man specifikt ser på debatten om evolution versus skabelse, kom Charles Darwin selv med denne pointe. I introduktionen til arternes oprindelse, skrev han, ”Jeg er meget klar over, at der næsten ikke findes nogen pointe i dette bind, som man ikke kan fremføre, og hvor man tilsyneladende ofte kan nå frem til konklusioner, der er helt modsat dem, jeg er nået frem til.” Der er ingen tvivl om, at Darwin troede på evolutionen fremfor kreationismen, men han var villig til at indrømme, at fortolkningen var nøglen til at vælge det, man troede på. En slags videnskabsmand kunne anse et bestemt faktum som noget, der bakker op om naturalismen; en anden videnskabsmand kan se på det samme faktum, og mene, at det bakker op om kreationismen.
Og da kreationismen er det eneste mulige alternativ til naturalistiske ideer, såsom evolution, gør det den til et gyldigt emne, specielt når nogle af de ledende videnskabsmænd har gjort indrømmelser om modsætningsforholdet her. Mange velkendte og indflydelsesrige videnskabsmænd siger, at den eneste mulige forklaring på, at livet er opstået, enten er naturalistisk evolution eller en særlig skabelse. Ikke alle videnskabsmænd er enige om, hvilken af de to er sandheden, men næsten alle af dem er enige om, at enten den ene eller den anden må være det.
Der findes mange andre grunde til, at kreationismen er en rationel og videnskabelig tilgang til læring. Iblandt disse er der f.eks. konceptet om realistisk sandsynlighed, den forfejlede bevisbyrde for makro-evolution, erfaringens beviser, osv. Der findes ingen logisk grund til at godtage, at naturalistiske forudsætninger helt og aldeles afviser kreationistiske forudsætninger. Selvom man har en fast tro på kreationismen, er dette ikke nogen hindring for at gøre videnskabelige opdagelser. Læg ganske enkelt mærke til bedrifterne hos mænd som Newton, Pasteur, Mendel, Pascal, Kelvin, Linnaeus, og Maxwell. De gjorde det alle sammen klart, at de var kreationister, og var veltilpasse med dette. Kreationismen er ikke nogen ”videnskab,” ligesom naturalismen ikke er nogen ”videnskab.” Men kreationismen er alligevel helt forenelig med videnskaben i sig selv.
English
Er kreationisme videnskabelig?
