Spørgsmål
Bør kristne gå til lægen?
Svar
Nogle kristne mener, at man udviser manglende tro på Gud, hvis man opsøger lægelig hjælp. I Word-Faith bevægelsen anses det ofte for at være en mangel på tro, og en hindring for Guds helbredelse, hvis man opsøger læge. Og i grupper såsom Christian Science, ser man lægens hjælp som en hindring for at bruge den energi, Gud har skænket os, til at helbrede os selv. Disse synspunkter mangler på alle måder en logik. Hvis din bil er i stykker, tager du den så til bilmekanikeren, eller venter du på, at Gud reparerer den med et mirakel? Hvis vandrørene går sig en tur i dit hus, venter du så på, at Gud stopper lækagen, eller ringer du efter en VVS-mand? Gud kan ligeså let reparere din bil eller ordne hullerne i dine vandrør, som han kan helbrede din krop. Der er ingen tvivl om, at Gud udfører mirakler og helbredelser, men det betyder ikke, at vi altid skal forvente et mirakel, i stedet for de individer, der besidder den kundskab og indsigt vi har brug for, for at helbrede os.
Læger nævnes flere gange i bibelen. Det eneste vers, der her kan tages ud af kontekst og dermed lære os at vi ikke burde opsøge en læge, er 2. Krønikebog 16:12. ”I sit niogtredivte regeringsår fik Asa en sygdom i fødderne, og han var alvorligt syg. Heller ikke under sin sygdom søgte han Herren, men lægerne”. Problemet var ikke, at Asa søgte læger, men at han ikke ”søgte.. Herren.”
Der er mange vers, der taler om at bruge ”medicinsk behandling,” såsom forbindinger (Esajas 1:6), olie (Jakob 5:14), olie og vin (Lukas 10:34), blade (Ezekiel 47:12), vin (1. Timotheus 5:23), og salver, specielt ”Salve fra Gilead” (Jeremias 8:22). Der er også Lukas, forfatteren til Apostlenes Gerninger og Lukasevangeliet, som Paulus omtaler som ”den elskede læge” (Kolossenserne 4:14).
Markus 5:25-30 handler om historien om kvinden, der havde problemer med vedvarende blødninger, et problem som læger ikke kunne ordne, selvom hun havde været hos mange af dem, og brugt alle sine penge. Hun kom så til Jesus, og troede på, at rørte hun bare ved kvasten af hans kappe, ville hun blive helbredt; hun rørte ved kvasten, og hun blev helbredt. Jesus svarede engang farisæerne på, hvorfor han tilbragte tid sammen med syndere, og sagde, ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge” (Matthæus 9:12). Fra disse vers kunne man udlede følgende:
1) Læger er ikke Gud, og må ikke anses for at være det. De kan nogle gange hjælpe, men der er andre gange, hvor det eneste de kan gøre er at tage dine penge.
2) At søge læge og bruge ”jordiske” remedier er ikke noget Skriften fordømmer. Medicinsk behandling er faktisk noget, der ses favorabelt på.
3) Det er altid vigtigt at søge Guds indgriben i enhver form for fysisk vanskelighed (Jakob 4:2; 5:13). Han lover os ikke, at han vil svare på den måde, vi lige ønsker det (Esajas 55:8-9), men vi har en forsikring om, at alt han gør, gør han i kærlighed, og derfor i vores bedste interesse (Salme 145:8-9).
Så burde kristne gå til læge? Gud skabte os som intelligente væsener, og gav os evnen til at skabe mediciner og lære, hvordan vi reparerer vores legemer. Der er intet i vejen med at bruge denne viden og evne til at blive helbredt fysisk. Vi kan se på læger som Guds gave til os, og redskaber hvorigennem Gud kan bringe os helbredelse og genoprettelse. Samtidigt må vores tro og tillid i sidste ende være hos Gud, og ikke hos læger eller mediciner. Som med alle vanskelige beslutninger, bør vi søge Gud, som vil give os visdom når vi beder om det (Jakob 1:5).
English
Bør kristne gå til lægen?