Spørgsmål
Bør kristne kvinder gå med makeup eller smykker?
Svar
Nogle kristne mener, at det er forkert for kvinder at gå med makeup eller smykker, og citerer så nogle et par nytestamentlige afsnit, der lader til at forbyde sådanne ting. Selvom vi sandelig respekterer de overbevisninger, som genfødte børn af Gud har, ønsker vi samtidigt at sørge for, at vores undervisning ikke går videre end det, Guds Ord faktisk siger. Vi ønsker ikke at, at det vi "lærer, er menneskebud" (Markus 7:7).
Når vi ser på, om det er sømmeligt at gå med makeup eller smykker, kan vi starte med 1. Samuel 16:7b: "… det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet." Dette vers giver os et grundlæggende princip, når det handler om vores begrænsede perspektiv: vi ser naturligt og på de ydre ting; Gud ser på den indre sandhed. Dette betyder naturligvis ikke, at de ydre ting ikke er vigtige – vi kommunikerer jo let med andre gennem visuelle signaler, og det udseende, vi selv vælger, kan give udtryk for oprør, fromhed, ligegyldighed, omhyggelighed, osv. Men udseende kan narre, og der er det dybere spørgsmål om hjertets tilstand. Uanset hvad vi gør med vores ydre udseende, gør vi det, så mennesker kan se det, og det bør vi være forsigtige med, men Gud er mere fokuseret på, hvad der sker i hjertet.
I en sammenhæng omkring offentlig gudstjeneste, siger Paulus, "Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, men gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig deres gudsfrygt" (1. Timotheus 2:9-10). Dette er et af de afsnit der gør, at nogle kvinder slet ikke går med makeup eller smykker.
Der bør siges et par ting om afsnittet: for det første er der en standard for påklædning, som er rigtig for en kvinde, når man tilbeder Gud sammen. Paulus gør det ikke specifikt, men en kvindes beklædning bør være beskeden, anstændig og sømmelig. Hvis man har noget på, som er prangende, uanstændigt eller ikke er ærbart, er det forkert. Det kan være subjektivt at trække grænsen mellem beskedent og ikke-beskedent, og beskedenhed afhænger til en vis grad af kulturskikke, men enhver troende bør have dømmekraft nok til ikke at fornærme nogen.
For det andet findes der en passende påklædning for kvinder, der tilbeder Gud, og en upassende påklædning. Den passende påklædning er simpelthen gode gerninger. Tabitha klædte sig selv på en smuk måde, da hun "gjorde mange gode gerninger, og gav mange almisser" (ApG 9:36). Den upassende påklædning for en gudfrygtig kvinde er de ting, der gør hende opblæst og stolt, og tiltrækker opmærksomheden på hendes ydre udseende: de givne eksempler er kunstfærdige håropsætninger, guld og perler, og dyrt tøj. Når man holder gudstjeneste, er det Herren, der bør være i centrum, og ikke den seneste mode, den største diamant, eller den smarteste frisure. Hvis man tager en kjole til 20.000 kr. på i kirke, eller skinnende, prangende smykker, gør dette ikke nogen forskel i, om en Guds kvinde er rigtigt klædt på. Det ville være bedre for hende, og også for de fattige, hvis hun solgte kjolen og gav pengene til et kristent velgørenhedsformål. Måske ville den tid, hun brugte på den kunstfærdige frisure, være bedre brugt ved at hjælpe nogen i nød.
I 1. Timotheusbrev 2:9-10 giver Paulus en kontrast mellem forsøget på at behage Herren, eller på at behage mennesker. En offentlig gudstjeneste bør ikke være noget modeshow. Det betyder ikke, at en kvinde aldrig kan gå med smykker, eller med en anderledes frisure. Det handler bare om, at overdrivelse og umådeholdenhed ikke passer sig i en kirke. Vi må alle vogte os for stolthed, og være forsigtige med ikke at distrahere andre (og os selv) fra det, der i sandhed er vigtigt: at tilbede Gud, og at tjene andre.
Et andet afsnit, der har at gøre med spørgsmålet om, hvorvidt kvinder skal gå med makeup og smykker eller ej, er 1. Petersbrev 3:3-5, "Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne. For det var sådan, de hellige kvinder, der håbede på Gud, i sin tid smykkede sig."
Peter fremhæver kontrasten mellem den ydre, flygtige skønhed og den indre, vedblivende skønhed hos en kvinde. En virkeligt smuk kvinde har en "sagtmodig og stille ånd." Man lægger måske ikke meget mærke til hende i denne verden, men Gud ser på hjertet. Hvis man viser sin skønhed frem for selv at blive tilbedt, stemmer dette ikke overens med den ydmyghed, Kristus havde, og særligt når man viser sig selv frem til en gudstjeneste. Som sagt er det ikke fordi flettet hår er syndigt, men de, der sætter sin lid til sit hår, sine smykker, eller sine klæder for at gøre sig smuk, jager efter tomhed. Det er mere værd at udvikle en gudfrygtig karakter.
For at opsummere, er der ikke noget forkert ved at gå med smykker, makeup, eller flettet hår i sig selv, så længe man gør det på en beskeden måde. Det er også vigtigt at huske på, at sådanne ting ikke kan erstatte gode gerninger eller en ydmyg ånd. En kristen kvinde bør ikke være så fokuseret på sit ydre udseende, at hun forsømmer sit åndelige liv. En gudstjeneste bør være fokuseret på Gud, og ikke på os. Hvis en kvinde bruger overdrevet tid og penge på hendes udseende, er problemet, at hun prioriterer forkert. Dyre smykker og dyrt tøj er resultatet af dette problem, og ikke problemet i sig selv.
English
Bør kristne kvinder gå med makeup eller smykker?
