Kunne Jesus have syndet?
Der er to sider til dette interessante spørgsmål. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt Jesus syndede eller ej. Begge sider er sammen med bibelen enige om, at Jesus ikke syndede (2. Korinther 5:21; 1. Peter 2:22). Spørgsmålet er, om Jesus kunne have syndet. Nogle holder fast på tanken om ufejlbarlighed, at Jesus ikke kunne have syndet. Andre mener, at han var fejlbarlig, og kunne have syndet, men ikke gjorde det. Hvilket synspunkt er det rigtige? Skriftens underviser klart i, at Jesus var ufejlbarlig – han kunne ikke have syndet. Hvis han kunne synde, kunne han stadig have syndet i dag, fordi han består af den samme essens, som da han levede på jorden. Han er Gudsmennesket, og vil altid være det, da han er helt guddommelig og helt menneskelig i én person i så høj grad, at han er udelelig. Hvis man tror, at Jesus kunne have syndet, tror man også, at Gud kan synde. "For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig" (Kolossenserne 1:19). Og i Kolossenserbrevet 2:9 står der yderligere, "For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod."
Selvom Jesus er helt menneske, så blev han ikke født med den samme, syndige natur, som vi fødes med. Han blev helt klart fristet i på samme vis som os, ved at Satan fristede ham med flere ting, men han forblev syndfri, fordi Gud ikke kan synde. Det er imod Guds egen natur at synde (Matthæus 4:1; Hebræerne 2:18, 4:15; Jakob 1:13). Synd er i sig selv en overtrædelse af loven. Gud skabte loven, og loven er i sin natur et udtryk for de ting, Gud ville eller ikke ville gøre; derfor er synd udtryk for enhver ting, som Gud ikke ville gøre pga. sin natur.
Det er ikke af sig selv, eller i sig selv syndigt at blive fristet. Et menneske kan friste dig med noget, du ikke ønsker at gøre, såsom at begå et mord, eller deltage i seksuelle perversioner. Du har højst sandsynligt ingen interesse i at deltage i sådanne handlinger, men du bliver stadig fristet, fordi nogen har stillet dig overfor muligheden. Der er mindst to definitioner på ordet "fristet":
- At nogen eller noget udenfor dig selv, eller din egen syndige natur, opmuntrer dig til at begå en syndig handling.
- Konkret at overveje at deltage i en syndig handling, og de mulige nydelser og konsekvenser en sådan handling fører til, til en sådan grad at handlingen allerede sker i dit sind.
Den første definition beskriver ikke en syndig handling/ tanke; det gør den anden derimod. Når du dvæler ved en syndig handling, og overvejer hvordan du kan føre den ud i livet, så har du overtrådt grænsen for hvad der er synd. Jesus blev fristet ift. den første definition, men blev aldrig fristet af en syndenatur, fordi den ikke fandtes i ham. Satan opfordrede Jesus til flere syndige handlinger, men han havde ingen indre lyst til at deltage i dem. Derfor blev han fristet ligesom os, men han forblev syndfri.
De, der holder fast på fejlbarlighed, tror ikke at Jesus virkelig kunne have oplevet at blive fristet, hvis ikke han havde mulighed for at synde, og derfor kan han ikke have medfølelse med vores kampe og fristelser til at synde. Vi må huske på, at man ikke behøver at have oplevet en bestemt ting, for at kunne forstå den. Gud ved alt om alting. Selvom Gud aldrig havde lysten til at synde, og helt klart aldrig syndede, så ved og forstår Gud godt, hvad synd er. Jesus kan have medfølelse med vores fristelser, fordi han ved, og ikke fordi han har "oplevet" alle de samme ting som os.
Jesus kender til at blive fristet, men han kender ikke til at synde. Det hindrer ham ikke i at hjælpe os. Vi fristes med synder som er almindelige for mennesker (1. Korinther 10:13). Disse synder kan i grove træk koges ned til tre slags synder: "kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods" (1. Johannes 2:16). Hvis du undersøger Evas fristelse og synd, såvel som Jesu fristelse, så vil du opdage, at fristelserne fra dem begge kom fra disse tre kategorier. Jesus blev fristet på enhver måde, og på ethvert område som os, men forblev fuldstændig hellig. Selvom vores fordærvede natur vil have en indre længsel efter at deltage i nogle synder, så har vi gennem Kristus evnen til at overvinde synd, fordi vi ikke længere er syndens trælle, men snarere Guds trælle (Romerne 6, specielt vers 2 og 16-22).
English
Kunne Jesus have syndet? Hvis han ikke kunne synde, hvordan kunne han så have 'medfølelse med vores skrøbeligheder' (Hebræerne 4:15)? Hvis han ikke kunne synde, hvad var så meningen med fristelsen?
