settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad er den rigtige måde at blive døbt på?

Svar


Det mest enkle svar på dette spørgsmål finder vi i betydningen af ordet ”døbe.” Det kommer fra et græsk ord, som betyder ”at neddykke i vand.” Derfor er det selvmodsigende at tale om dåb, hvor man i stedet kun tvætter og hælder vand på personer. Dåb ved tvætning måtte så have betydningen ”at neddykke nogen i vand, ved at stænke vand på dem.” Dåb har altså den iboende betydning, at man udfører en handling hvor man neddykker i vand.

Dåben illustrerer den troendes identificering med Kristi død, begravelse, og genopstandelse. ”Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv” (Romerne 6:3-4). Den handling, at man bliver neddykket i vandet, er et billede på at dø og blive begravet med Kristus. Når man stiger op ad vandet, er det et billede på at man bliver oprejst med Kristus. Derfor er dåb med fuld neddykning den eneste form for dåb som illustrerer at blive begravet med Kristus og oprejst med ham. Dåb ved tvætning og/ eller hvor man hælder med vand, var en praksis som blev indført som et resultat af den ubibelske praksis, hvor man døber spædbørn.

Dåb ved fuld neddykning er, på trods af at det er den mest bibelske måde at identificere sig med Kristus på, ikke (som nogle tror) en forudsætning for at blive frelst. Det er snarere en lydighedshandling, en offentlig proklamation af, at man tror på Jesus Kristus og identificerer sig med ham. Dåben er et billede på, at vi forlader vores gamle liv og bliver nye skabninger (2. Korinther 5:17). Dåb ved fuld neddykning er den eneste måde som fuldt ud illustrerer denne radikale forvandling.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad er den rigtige måde at blive døbt på?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries