Spørgsmål
Kan man bevise monoteisme?
Svar
Ordet ”monoteisme” kommer fra to ord, ”mono” som betyder ”én” og ”teisme” som betyder ”tro på Gud.” Helt konkret er monoteisme troen på én sand Gud, som er skaber, opretholder, og dommer over hele sin skabning. Monoteisme skiller sig ud fra ”henoteisme,” som er troen på mange guder, hvor der findes én herskende Gud. Den skiller sig også ud fra polyteisme, som er troen på, at der eksisterer mere end én gud.
Der er mange ting, der taler monoteismens sag, blandt andet dem vi læser om i speciel åbenbaring (skrift), naturlig åbenbaring (filosofi), så vel som historisk antropologi. Disse vil kun blive kort forklaret nedenfor, og dette bør på ingen måde regnes for en komplet liste.
Bibelske argumenter for monoteisme – 5. Mosebog 4:35: ”Du har fået det at se, for at du skulle vide, at det er Herren, der er Gud, og at der ikke er nogen anden end ham”. I 5. Mosebog 6:4, ” Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én”. Malakias 2:10a, ”Har vi ikke alle den samme fader? Er det ikke den samme Gud, der har skabt os?” 1. Korintherbrev 8:6, ”Men for os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham”. Efeserbrevet 4:6, ”én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle”. 1. Timotheusbrev 2:5, ”For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus.” Jakobssbrevet 2:19, ”Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver.”
Det er klart, at det for mange mennesker ikke er tilstrækkeligt at sige, at der kun findes én Gud, fordi bibelen siger det. Det skyldes, at uden Gud ville det være umuligt at bevise at bibelen er hans Ord i det hele taget. Men man kunne godt argumentere for, at siden bibelen har de mest pålidelige, overnaturlige beviser, der understøtter det, den underviser i, så kan monoteisme bekræftes på denne baggrund. Et lignende argument ville handle om det, Jesus Kristus troede på og underviste om, som beviste at han var Gud (eller i det mindste godkendt af Gud), igennem sin mirakuløse fødsel, liv, og miraklet ved sin genopstandelse. Gud kan ikke lyve eller blive bedraget; derfor er det, Jesus troede på og underviste i, sandt. Derfor er monoteisme, som Jesus underviste i, sand. Disse argumenter er næppe særligt imponerende for dem, der ikke er bekendt med de overnaturlige bekræftelser, vi finder i skriften og om Kristus, men det er et godt sted at begynde, hvis man er bekendt med disse ting.
Historiske argumenter for monoteisme – som er argumenter, der er yderst tvivlsomme, er dog interessante, når man ser på, hvordan monoteisme har haft indflydelse på verdensreligionerne. Den populære, evolutionære teori som omhandler den religiøse udvikling, stammer fra et evolutionært syn på virkeligheden generelt, og evolutionær antropologis forudfattede syn på ”primitive” kulturer, som dem, der repræsenterer den religiøse udviklings tidlige stadier. Men der er mange problemer med den evolutionære teori. 1) Den form for udvikling, som den beskriver, er aldrig blevet observeret; det lader faktisk ikke til, at der findes nogen form for udvikling der har gjort en kultur monoteistisk – tværtimod synes det modsatte at være tilfældet. 2) Den antropologiske metodes definition af ”primitiv” svarer til den teknologiske udvikling, men det er næppe et tilfredsstillende kriterium, da en given kultur består af så mange dele. 3) De påståede niveauer mangler ofte, eller også springes de over. 4) Og til sidst, så viser mange polyteistiske kulturer tegn på, at de har været monoteistiske tidligt i deres udvikling.
Vi ender altså en monoteistisk Gud, som er personlig, maskulin, bor i det høje, har stor kundskab og magt, har skabt verden, er ophavsmanden bag de moraler, som vi er ansvarlige overfor, og som vi har været ulydige overfor, og derfor er fremmed overfor, men som også har skabt en mulighed for forsoning med ham. Næsten alle religioner på et tidspunkt haft en variation af denne Gud, inden den sank ned i polyteismens kaos. Det lader altså til, at de fleste religioner begyndte med monoteisme, og har ”udviklet sig nedad” til polyteisme, animisme og magi – ikke den anden vej rundt. (Islam er et meget sjældent tilfælde, som har gået hele vejen rundt, og er kommet tilbage til monoteisme). Men selv med denne bevægelse, fungerer polyteisme ofte som monoteisme og henoteisme. Det er en sjælden, polyteistisk religion, hvis man ikke mener, at en af sine guder er hersker over resten, imens de mindre guder kun fungerer som mellemmænd.
Filosofiske/ teologiske argumenter for monoteisme – der findes mange filosofiske argumenter for, hvorfor det er umuligt, at der kan eksistere mere end én Gud. Mange af disse kræver, at man er godt funderet i sin forståelse af den natur, som virkeligheden rent metafysisk består af. I denne korte artikel vil det desværre være umuligt at argumentere for disse fundamentale, metafysiske syn på verden, og derefter vise, hvad de betyder i forhold til monoteisme. Men vi kan forsikre om, at der findes stærke filosofiske og teologiske begrundelser, som går årtusinder tilbage (og de fleste er ret selvindlysende). Der er altså, kort fortalt, tre argumenter som man kan vælge at undersøge:
1. Hvis der var flere end én Gud, så ville universet være kaotisk pga. flere skabere og autoriteter, men det er ikke kaotisk; derfor findes der kun én Gud.
2. Siden Gud er et komplet, perfekt væsen, kan der ikke være en ”anden” Gud, for de måtte så være forskellige fra hinanden, og er man forskellig fra den fuldstændigt perfekte, så er man mindre end perfekt, og kan derfor ikke være Gud.
3. Da Gud i sit væsen er uendelig, kan han ikke have flere dele (for man kan ikke samle flere dele, og derved blive uendelig). Hvis Guds eksistens ikke bare er en del af ham (hvilket det er for alle ting, der kan eksistere eller ej), så må han have en uendelig eksistens. Derfor kan der ikke eksistere to uendelige væsener, for den ene måtte adskille sig ud fra den anden.
Nogle ville måske argumentere for, at disse ikke ville fjerne muligheden for, at der kunne eksistere en underklasse af ”guder,” og det er også helt fint. Selvom vi ved, at dette er forkert ifølge bibelen, så er der i teorien ikke noget galt med det. Gud kunne have skabt en underklasse af ”guder,” men det gjorde han nu engang ikke. Hvis han havde gjort det, så ville disse ”guder” kun være begrænsede, skabte væsener – sikkert en del ligesom englene (Salme 82). Dette gør ikke nogen forskel i spørgsmålet om monoteisme, som ikke siger, at der ikke kan eksistere andre åndevæsener – men kun, at der ikke kan eksistere mere end én Gud.
English
Kan man bevise monoteisme?
