Spørgsmål
Onani – er det en synd ifølge bibelen?
Svar
Bibelen nævner aldrig onani direkte, og siger heller ikke at det er en synd eller ej. Det skriftsted, der oftest refereres til, når det omhandler onani, er historien om Onan i 1. Mosebog 38:9-10. Nogle forstår skriftstedet sådan, at da Onan ”spildte sin sæd” på jorden, var det en synd. Men det er ikke helt det, der står i denne passage. Gud ikke Onan ihjel, fordi han ”spildte sin sæd”, men fordi han nægtede at opfylde sin pligt, og give sin bror en arving. Et andet skriftsted, der ofte bruges til at tale imod onani, er Matthæus 5:27-30. Jesus taler imod at have begærlige tanker, og siger så, ”.. hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig.” Selvom der er paralleller mellem dette stykke og onani, så er det usandsynligt at det var det, Jesus talte om.
Selvom bibelen ikke direkte påtaler onani som en synd, så er der ingen tvivl om, at de handlinger der fører til onani er syndige. Onani er næsten altid et resultat af begærlige tanker, seksuel stimulering, og/ eller pornografiske billeder. Det er disse problemer, der skal gøres op med. Hvis synder, der stammer fra begær, immoralske tanker og pornografi, forlades og overvindes, så er onanien ikke længere et problem. Mange mennesker kæmper med skyldfølelser pga. onani, selvom det er de ting, der fører til onani, som man langt hellere skulle omvende sig fra.
Der er nogle bibelske principper, der kan bruges i spørgsmålet om onani. I Efeserne 5:3 står der, ”men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer.” Det er svært at se, hvordan onani ikke falder indenfor denne kategori. Bibelen lærer os også, at ”enten i altså siser eller drikker, eller hvad i end gør, skal i gøre alt til Guds ære” (1. Korinther 10:31). Hvis du ikke giver Gud ære, ved det du gør, så bør du ikke gøre det. Hvis et menneske ikke er sikker i sin sag på, at det han gør, er velbehageligt hos Gud, så er det en synd: ”Alt, hvad der ikke er tro, er synd” (Romerne 14:23). Desuden må vi huske på, at vores kroppe er blevet købt for en pris, og nu tilhører Gud. ”Eller ved i ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som i har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for i blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!” (1. Korinther 6:19-20). Denne vigtige sandhed burde have stor betydning for, hvordan vi bruger vores kroppe. Set i disse princippers lys, må vi konkludere, at onani er en synd. Det ærer helt klart ikke Gud; det må også kaldes umoralsk, og tager heller ikke hensyn til, at Gud nu ejer vores legemer.
English
Onani – er det en synd ifølge bibelen?