Spørgsmål
Hvad siger bibelen, at man bør gøre med et oprørsk barn?
Svar
Når et barn udviser en oprørsk adfærd, kan der være en række grunde til dette. Hård, ukærlig og kritisk opdragelse vil næsten altid resultere i en eller anden slags oprør. Selv det mest føjelige barn vil gøre oprør – enten indadtil eller udadtil – når det modtager en sådan behandling. Denne slags opdragelse skal man naturligvis undgå. Herudover er det naturligt for en teenager med en vis grad af oprør mod sine forældre, når de langsomt trækker sig fra deres familier i den proces, hvor de etablerer deres egne liv og identitet.
Hvis vi antager, at det oprørske barn af natur har en personlighed med en stærk vilje, vil det karakteriseres ved en tendens, hvor det prøver grænser af, har et dominerende behov for at kontrollere, og insisterer på at stå al slags autoritet imod. Med andre ord er barnet kendetegnet ved oprør. Herudover er disse viljesstærke, oprørske børn ofte intelligente, og kan ”regne” situationer ud med en utrolig hastighed, og finde måder, hvormed de kan kontrollere omstændigheder og personer omkring dem på. For deres forældre kan disse børn være en utrolig stor prøvelse og udmattende udfordring.
Heldigvis er det sådan, at Gud har skabt børn som dem og det de er. Han elsker dem, og han har ikke ladt forældrene uden ressourcer til at møde denne udfordring. Der findes bibelske principper til at tage sig af oprørske, viljesstærke børn igennem nåde. For det første læser vi i Ordsprogenes Bog 22:6, ”Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den.” Vejen, som ethvert barn bør gå af, er rettet mod Gud. Det er livsvigtigt for alle børn, at de bliver oplært i Guds Ord, da de har brug for at forstå, hvem Gud er, og hvordan man bedst kan tjene ham. Med det viljesstærke barn, vil det langt hen ad vejen hjælpe meget at forstå, hvad der motiverer det – ønsket om at være i kontrol – så det kan finde ”vej” i livet. Det oprørske barn er et barn, der må lære at forstå, at det ikke bestemmer over hele verden – for det gør Gud – og at det ganske enkelt må lære at gøre tingene på Guds måde. Dette kræver af forældre, at de er absolut overbeviste om denne sandhed, og lever efter den. Når en forælder selv lever i oprør mod Gud, vil det ikke kunne overbevise sit barn om, at det bør underordne sig.
Når det først er blevet slået fast, at det er Gud der sætter dagsordenen, må forældre forankre barnets sind i at forstå, at de er Guds redskaber, og vil gøre enhver ting og alting som er nødvendigt, for at Guds plan med deres familier bliver ført ud i livet. Et oprørsk barn må lære at Guds plan er, at forældrene skal lede, og barnet følge. Der må ikke være nogen svagheder på dette område. Det viljesstærke barn kan gennemskue ubeslutsomhed fra lang afstand, og vil straks forsøge at gribe lederskabsrollen og tage kontrollen. Det er livsvigtigt for det viljesstærke barn, at det lærer princippet om at underlægge sig autoritet at kende. Hvis man ikke lærer at underlægge sig som barn, vil fremtiden være kendetegnet ved konflikter med al slags autoritet, inklusive arbejdsgivere, politiet, retten, og ledere i militæret. Romerbrevet 13:1-5 viser klart, at de autoriteter vi har over os er fra Gud, og at vi skal underlægge os dem.
Desuden vil et viljesstærkt barn kun villigt følge regler og love, når de giver mening for det. Giv ham en god grund til, at han skal følge en regel, gentag altid sandheden om, at vi gør tingene på Guds måde, og at det ikke er til forhandling. Forklar, at Gud har givet forældre ansvaret for at elske og disciplinere deres børn, og gør de ikke dette, betyder det at forældrene er ulydige mod ham. Men så ofte det er muligt, bør man give barnet muligheden for at hjælpe med at træffe beslutninger, så det ikke føler sig helt magtesløst. For eksempel er det ikke til forhandling at gå i kirke, fordi Gud befaler os at samles med andre troende (Hebræerne 10:25), men børn kan have noget at have sagt (indenfor rimelighedens grænser) hvad angår deres påklædning, hvor familien sidder, osv. Giv dem projekter, hvor de kan komme med input, såsom planlægningen af familiens ferie.
Endvidere bør man være konsekvent og tålmodig i sin opdragelse. Forældre må forsøge ikke at hæve deres stemmer eller løfte deres hænder i vrede, eller lade temperamentet løbe af med dem. Dette vil give det viljesstærke barn en følelse af at kontrollere, som han/ hun ønsker, og han/ hun vil hurtigt finde ud af, hvordan man frustrerer jer til den grænse, hvor i reagerer efter jeres følelser. Ofte slår det fejl, når man forsøger sig med fysisk disciplin, fordi disse børn nyder at presse forældrene til bristepunktet, endda så meget, at de anser en smule smerte for at være en rimelig pris at betale for det. Ofte fortæller forældre til viljesstærke børn om, at børnene ler af dem når de får smæk, så smæk er nok ikke den bedste måde at måde at disciplinere dem på. Der er måske ikke noget område i livet, hvor der er mere brug for de to kristelige Åndens frugter, tålmodighed og selvkontrol (Galaterne 5:23), end med et viljesstærkt/ oprørsk barn.
Uanset hvor fortvivlende det kan være at opdrage disse børn, kan forældre finde trøst i Guds løfte om ikke at ville tillade, at vi fristes over evne (1. Korinther 10:13). Hvis Gud giver dem et viljesstærkt barn, kan forældre være forvissede om, at han ikke har begået en fejl, og at han vil give dem den vejledning og de ressourcer, de har brug for til denne opgave. I en forælders liv er der måske ikke noget andet sted, hvor ”bed uophørligt” (1. Thessaloniker 5:17) giver mere mening, end med en viljesstærk, ung person. Disse børns forældre må bruge meget af deres tid på knæ foran Herren, hvor de beder om visdom, som han har lovet at ville give (Jakob 1:5). Til sidst er der trøst at finde i at vide, at viljesstærke børn, der opøves på den rigtige måde, ofte vil vokse op og blive højt-udrettende, succesrige, voksne mennesker. Mange oprørske børn er blevet til frimodige, engagerede kristne, som bruger deres betydelige gaver til at tjene Herre med, som de har lært at elske og respektere gennem deres forældres tålmodige og flittige indsats.
English
Hvad siger bibelen, at man bør gøre med et oprørsk barn?
