Spørgsmål
Hvad betyder det at tage imod Jesus Kristus som sin personlige frelser?
Svar
Har du taget imod Jesus Kristus som din personlige frelser? For at forstå dette spørgsmål ordentligt, må vi først forstå ordene ”Jesus Kristus”, ”personlig” og ”frelser”.
For hvem er Jesus Kristus? Mange mennesker anser og godkender Jesus Kristus som en god mand, en stor lærer og endda en profet af Gud. Disse ting er alle sande om ham, men de beskriver ikke til fulde hvem han virkelig er. Bibelen fortæller os, at Jesus er Gud kommet i kød, altså Gud i menneskelig form (se Johannes 1:1, 14). Gud kom til jorden for at undervise os, helbrede os, irettesætte os, tilgive os – og dø for os! Jesus Kristus er Gud, Skaberen, alle tings Herre. Har du taget imod denne Jesus?
Hvad er så en frelser, og hvorfor har vi brug for en frelser? Bibelen forklarer os, at vi alle har syndet, og alle har gjort onde ting (Romerne 3:10-18). Vi fortjener derfor Guds vrede og dom, som et resultat heraf. Den eneste retfærdige straf for synder begået imod en uendelig og evig Gud, er en uendelig straf (Romerne 6:23; Åbenbaringen 20:11-15). Derfor har vi brug for en frelser!
Jesus Kristus kom til jorden for at dø i vores sted. Jesu død var en evig betaling for vore synder (2. Korinther 5:21). Jesus døde for at betale straffen for vore synder (Romerne 5:8). Jesus betalte altså prisen, så vi ikke behøvede at gøre det. Hans genopstandelse fra de døde var bevis for, at hans død var en tilstrækkelig betaling for straffen for vore synder. Af denne grund er Jesus den eneste der kan frelse os (Johannes 14:6; ApG 4:12)! Har du sat din lid til Jesus som din frelser?
Og er Jesus din ”personlige” frelser? Mange mennesker tror, at kristendommen handler om at gå i kirke, udøve visse ritualer, og/ eller ikke at gøre nogle bestemte synder. Men dette har ikke noget med kristendom at gøre. Sand kristendom har at gøre med et personligt forhold til Jesus Kristus. At tage imod Jesus som frelser, betyder at placere din egen personlige tro og tillid på ham. Ingen frelser ved en andens tro, og ingen bliver tilgivet igennem at udføre visse gerninger. Den eneste måde at blive frelst på, er ved at tage imod Jesus som sin frelser, at stole på at hans død var betaling for ens synd og hans genopstandelse som en garanti for evigt liv (Johannes 3:16). Er Jesus din personlige frelser?
Hvis du ønsker at tage imod Jesus Kristus som din personlige frelser, så sig de følgende ord til Gud. Og husk på, at du ikke vil blive frelst af at gentage denne eller nogen anden bøn; du kan kun finde frelse ved at tro på Jesus Kristus og hans fuldbragte værk på korset. Denne bøn er bare en enkel måde at udtrykke din tro på Gud, og sige ham tak for at have banet vejen for din frelse. ”Gud, jeg ved at jeg har syndet imod dig, og fortjener straf derfor. Men jeg tror på at Jesus Kristus tog straffen jeg fortjente, så jeg kunne blive tilgivet ved at tro på ham. Jeg tager imod dit tilbud om tilgivelse, og sætter min lid til dig for at blive frelst. Jeg tager imod Jesus som min personlige frelser! Tak for din vidunderlige nåde og tilgivelse – det evige livs gave! Amen!”
Har du truffet et valg om at give dit liv til Jesus, pga. det du har læst her? Hvis svaret er ja, så tryk gerne på ”Jeg har taget imod Jesus i dag” knappen nedenfor.
English
Hvad betyder det at tage imod Jesus Kristus som sin personlige frelser?