settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad siger bibelen om pornografi? Er det en synd at se porno?

Svar


Der er ingen tvivl om, at det, der mere end noget andet bliver søgt på, på internettet, har relation til pornografi. Verden er smaskfyldt med pornografi i dag. Satan har måske haft mere held med at fordreje og pervertere sex, end med noget andet. Han har taget det, som er godt og rigtigt (kærlig sex mellem en ægtemand og en hustru) og erstattet det med begær, pornografi, ægteskabsbrud, voldtægt, og homoseksualitet. Pornografi kan være det første skridt på en meget glat bane, hvor ondskaben og umoraliteten tager til (Romerne 6:19). Pornografiens afhængighedsskabende egenskaber er veldokumenterede. På samme måde, som stofmisbrugere må indtage større og stærkere mængder af stoffer, for at opnå den samme ”høj,” trækker pornografien en person dybere og dybere ind i afhængighed af hardcore-sex og ugudelige lyster.

Syndens tre hovedkategorier er kødets lyst, øjnenes lyst, og pral med jordisk gods (1. Johannes 2:16). Pornografi får os uden tvivl til at længes efter kødets lyst, og falder også klart ind under kategorien ”øjnenes lyst.” Pornografi kvalificerer sig på ingen måde som noget, vi bør have i tankerne, ifølge Filipperbrevet 4:8. Pornografi er vanedannende (1. Korinther 6:12; 2. Peter 2:19), destruktivt (Ordsprogene 6:25-28; Ezekiel 20:30; Efeserne 4:19). Hvis vi lyster efter andre mennesker i vores tanker, er det det samme som pornografi, og forkasteligt i Guds øjne (Matthæus 5:28). Når man tillader pornografi at blive en vanesynd i sit liv, så viser det, at denne person ikke er frelst (1. Korinther 6:9).

For dem, som er involveret i pornografi, kan og vil Gud skænke sejren. Er du involveret i pornografi, og ønsker at blive fri fra det? I det følgende er nogle skridt, der fører til sejr: 1) Bekend din synd for Gud (1. Johannes 1:9). 2) Bed Gud om at rense, forny, og forvandle dit sind (Romerne 12:2). 3) Bed Gud om at fylde dine tanker med de ting, der står i Filipperne 4:8. 4) Lær at blive styre din egen krop, og bruge den i hellighed (1. Thessaloniker 4:3-4). 5) Få den rigtige forståelse af, hvad sex betyder, og forvent udelukkende at din ægtefælle må møde dette behov (1. Korinther 7:1-5). 6) Indse, at hvis du vandrer i Ånden, så vil du ikke løbe efter kødets lyster (Galaterne 5:16). 7) Tag praktiske skridt, der vil reducere mængden af de grafiske billeder du ser. Installer pornografi-blokkere på din computer, begræns din brug af tv og video, og find en anden kristen, som vil bede med dig, og holde dig ansvarlig overfor dine valg.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad siger bibelen om pornografi? Er det en synd at se porno?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries