settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad er retfærdiggørelse?

Svar


For at sige det meget enkelt, så er retfærdiggørelse at erklære retfærdig, at komme i et ret forhold til Gud. Retfærdiggørelse er, at Gud gør dem retfærdig som modtager Kristus, ved at Kristi retfærdighed bliver tilregnet til dem, som modtager Kristus (2. Korinther 5:21). Selvom retfærdiggørelse findes som et princip igennem hele skriften, så er det vigtigste skriftsted, som beskriver retfærdiggørelse i forhold til de troende, Romerbrevet 3:21-26: "Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus."

Vi er retfærdiggjorte, erklæret retfærdige, i det øjeblik vi bliver frelst. Retfærdiggørelse gør os ikke retfærdige i os selv, men erklærer os snarere retfærdige. Vores retfærdighed kommer af, at vi sætter vores lid til Jesu Kristi fuldbragte værk. Hans offer dækker over vores synd, og gør, at Gud nu kan se på os som perfekte og pletfri. Da vi som troende befinder os i Kristus, ser Gud nu Kristi retfærdighed, når han ser på os. Guds krav om perfektion bliver således mødt; altså erklærer han os for retfærdige – han retfærdiggør os.

Romerbrevet 5:18-19 opsummerer det meget godt: "Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed." Det er pga. retfærdiggørelse, at Guds fred kan herske i vores liv. Det er pga. retfærdiggørelse, at de troende kan have frelsesvished. Det er på baggrund af retfærdiggørelsen, at Gud kan påbegynde helliggørelsesprocessen i vores liv – altså den proces, der i virkeligheden gør os til det, som vi allerede er rent stillingsmæssigt. "Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus" (Romerne 5:1).

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad er retfærdiggørelse?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries