Spørgsmål
Er det sabbat om lørdagen eller om søndagen? Behøver kristne at overholde sabbatsdagen?
Svar
Det er ofte blevet sagt, at ”Gud indstiftede sabbatsdagen i Edens have”, pga. sammenhængen mellem sabbatten og skabelsesberetningen i 2. Mosebog 20:11. Selvom Guds hvile (1. Mosebog 2:3) gik forud for en fremtidig sabbatslov, så er der ikke nogen bibelsk fortællingen om sabbatten, inden israelitterne forlod Egypten. Bibelen peger intet sted på, at der foregik sabbatsoverholdelse i tiden mellem Adam og Moses.
Guds Ord gør det klart, at overholdelsen af sabbatten var et specielt tegn mellem Gud og Israel: ”Israelitterne skal holde sabbatten, så de fejrer sabbat slægt efter slægt som en eviggyldig pagt. Den er et tegn mellem mig og israelitterne til evig tid; for på seks dage skabte Herren himlen og jorden, men på den syvende dag hvilede han og pustede ud” (2. Mosebog 31:16-17).
I 5. Mosebog 5 genopremser Moses de ti bud til den næste generation af israelittere. Her giver Moses, efter at have befalet overholdelse af sabbatten i vers 12-14, grunden til hvorfor sabbatten blev givet til Israel: ”Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen” (5. Mosebog 5:15).
Årsagen til, at Gud skænkede sabbatten til israelitterne, var ikke så de ville mindes skabelsen, men at de ville huske på slaveriet i Egypten og Herrens befrielse. Læg mærke til de krav der stilledes, når man skulle holde sabbatten: en person, som var under sabbatsloven, måtte ikke forlade sit hjem på sabbatten (2. Mosebog 16:29), han måtte ikke bygge et bål (2. Mosebog 35:3), og han måtte ikke få andre til at arbejde (5. Mosebog 5:14). Hvis en person brød sabbatten, var straffen døden (2. Mosebog 31:15; 4. Mosebog 15:32-35).
Når vi undersøger skriftpassager i ny testamente, når vi frem til fire vigtige pointer: 1) Hver eneste gang, at Kristus viser sig i sit opstandelseslegeme og dagen for dette nævnes, er det altid den første dag i ugen (Matthæus 28:1, 9, 10; Markus 16:9; Lukas 24:1, 13, 15; Johannes 20:19, 26). 2) De eneste gange sabbatten nævnes fra Apostlenes Gerninger til Johannes’ Åbenbaring, sker dette af evangelistiske grunde ift. jøderne, og stedet hvor det foregår er som regel i en synagoge (Apostlenes Gerninger 13-14). Paulus skrev, ”for jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder” (1. Korinther 9:20). Paulus gik ikke til synagogerne for at have fællesskab med og opbygge de hellige, men for at overbevise og frelse de fortabte. 3) Da Paulus sagde ”fra nu af går jeg til hedningerne” (ApG 18:6) bliver sabbatten aldrig nævnt igen. Og 4) i stedet for at tale om overholdelse af sabbatten, peger resten af det ny testamente på det modsatte (som inkluderer den eneste undtagelse af punkt tre ovenfor, som vi finder i Kolossenserne 2:16).
Når man ser nærmere på punkt 4, så afsløres det at den nytestamentligt troende ikke har pligt til at overholde sabbatten, og man vil også indse, at ideen om en ”kristen sabbat” om søndagen ikke er skriftbaseret. Som nævnt tidligere, så er der kun ét sted, hvor sabbatten nævnes, efter at Paulus begynder at fokusere på hedningerne, ”Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus” (Kolossenserne 2:16-17). Den jødiske sabbat blev udslettet ved korset, da Jesus ”slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser” (Kolossenserne 2:14).
Denne ide gentages flere gange i det ny testamente: ”Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren” Romerne 14:5-6a). ”Men nu, da i har lært Gud at kende, eller rettere: er blevet kendt af Gud – hvordan kan i så atter vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil i nu igen trælle for dem? I overholder dage og måneder og tider og år. Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer” (Galaterne 4:9-10).
Men nogle hævder, at et edikt af Konstantin forandrede sabbatsdagen fra lørdag til søndag, i år 321 e.kr. På hvilken dag mødtes den første menighed og tilbad sammen? Skriften nævner aldrig noget sabbatsmøde (lørdagsmøde) hvor troende havde fællesskab og tilbad sammen. Der er derimod bibelpassager, der klart nævner den første dag i ugen. Der står f.eks. i Apostlenes Gerninger 20:7, ”Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet.” I 1. Korinther 16:2 taler Paulus disse ord til korintherne: ”Den første dag i ugen skal i hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til.” Da Paulus kalder indsamlingen for en ”tjeneste” i 2. Korinther 9:12, må denne hjælp være forbundet den kristne menigheds søndagssamling. Historisk set var det søndag, og ikke lørdag, hvor de kristne mødtes i menigheden, og denne praksis kan dateres tilbage til det første århundrede.
Sabbatten blev givet til Israel, ikke til kirken. Sabbatten ligger stadig om lørdagen, ikke om søndagen, og det er der aldrig blevet ændret på. Men sabbatten er en del af den gammeltestamentlige lov, og kristne er blevet sat fri fra lovens slaveri (Galaterne 4:1-26; Romerne 6:14). Det er ikke et krav for den kristne at overholde sabbatten – om det skulle være om lørdagen eller søndagen. Ugens første dag, søndag, Herrens dag (Åbenbaringen 1:10) fejrer den nye skabning, med Kristus som det genopstandne overhoved. Vi er ikke tvunget til at overholde den mosaiske sabbat – hvilende, men er nu sat fri til at følge den genopstandne Kristus – tjenende. Apostlen Paulus gjorde det klart, at den enkelte kristne må gøre op med sig selv, om han vil overholde sabbatten eller ej, ”Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning” (Romerne 14:5). Vi må tilbede Gud hver eneste dag, ikke kun om lørdagen eller søndagen.
English
Er det sabbat om lørdagen eller om søndagen? Behøver kristne at overholde sabbatsdagen?
