settings icon
share icon
Spørgsmål

Har nogen nogensinde set Gud?

Svar


Bibelen fortæller os, at ingen nogensinde har set Gud (Johannes 1:18) udover Herren Jesus Kristus. I 2. Mosebog 33:20 erklærer Gud, ”Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.” Disse skriftsteder synes at modsige visse andre skriftsteder, som beskriver en række mennesker der ”ser” Gud. I 2. Mosebog 33:11 beskrives det f.eks., hvordan Moses taler ”ansigt til ansigt” med Gud. Hvordan kunne Moses tale ”ansigt til ansigt” med Gud, hvis intet menneske kan se Guds ansigt og overleve? I dette tilfælde bruges der en talemåde, hvor ordene ”ansigt til ansigt” fortæller, at der er tale om et tæt fællesskab. Gud og Moses talte til hinanden som hvis to mennesker havde en nær samtale.

I 1. Mosebog 32:30 så Gud Jakob i en engels udseende; han så ikke virkeligt Gud. Samsons forældre blev rædselsslagne, da de indså at de havde set Gud (Dommerne 13:22), men de havde kun set ham i en engels skikkelse. Jesus var Gud kommet i kød (Johannes 1:1, 14), og derfor så folk Gud, når de så på ham. Så ja, Gud kan godt ”ses,” og mange har ”set” Gud. Men ingen har nogensinde set Gud i al sin herlighed. I vores faldne, menneskelige tilstand, ville vi blive fortæret og ødelagt, hvis Gud skulle åbenbare sig helt. Derfor tilslører Gud sig, og viser sig på måder, hvor vi kan ”se” ham. Men dette skiller sig ud fra at se Gud vise sig i al sin herlighed og hellighed. Mennesker har set syner af Gud, billeder af Gud, og åbenbaringer af Gud, men ingen har nogensinde set Gud i alt sit væsen (2. Mosebog 33:20).

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Har nogen nogensinde set Gud?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries